Træernes mangfoldige blade :-# + tilføjelse

I denne tid, ikke?
Alle de flotte farver på træerne, og så alle de hobe af de brune, raslende blade, der fyger rundt og lægger sig i store dynger, feks op ad min bil på gårdspladsen. Jeg elsker dem, også at gå og sparke til dem, katten slæber nogle med ind og leger med dem, Lennart fejer dem sammen og kører dem væk i en trillebør, så der ser pænt ud, ---- sådan er vi så forskellige!
Og bladet på billedet, det er fra et af mine buddhatræer, som rent faktisk er genetisk det selvsamme, som salig Buddha blev oplyst under, da det er en stikling fra det, der står i BodGaya nu, som er en stikling fra det der stod der før, som er ...... osv. Så det er den skinbarlige virkelighed, og dermed er energien vel også den helt samme, ----- og da det ene træ her i stuen nu faktisk er stort nok til at man kan sætte sig i skyggen under det, såe ved man jo aldrig hvad der kan ske........ Hjerteblade!

***

Jeg var til kemo i går, 4. gang, ---- og sådan en fuldstændig klassisk standard-gang. Ingen lægesamtale dennegang, så fra jeg kom til jeg gik tog det 1½ time. Jeg havde en lille blå medicinbuddha med, som jeg har fået af Irene, direkte import, med røgelse til og lys, --- men en hvidklædt gjorde mig opmærksom på at man ikke må have levende ild på stuerne, det trigger brandalarmerne (nu rygerne er bandlyst), så det blev uden røgelse og lys.
Det gør hulens ondt at få boret den venflon i og jeg havde glemt at tage Panodil inden, som jeg havde tænkt jeg ville, så jeg måtte bare bide smerten i mig, ----- en lille ting i den store sammenhæng jo.

***

Om aftenen var der kræftgruppe-undervisning igen med pårørende, det var endnu bedre end sidste gang, de runder hvor hver kommenterer på situationen, det er så spændende med mennesker som ER i det, og som ikke bare forestiller sig hvordan de tror de ville tackle det hvis----- det er erfaringer som er virkelige og som jeg godt gider høre på ----

***

Og så er jeg bare så vred! Utålmodig og irritabel! I modsætning til mange af de andre i gruppen, som taler om at de bliver mere milde og overbærende! Det gør jeg slet ikke, tværtimod, ---- jeg har en følelse af at ville prioritere mit liv og min tid, og gør det, men gør det heller ikke specielt godt, synes jeg, for tit er jeg bare sløv og træt, og det jeg havde tænkt mig orker jeg ikke, når det kommer til stykket! Jeg tænker meget over hvad jeg vil med mit liv, og hvilke af de rigtig mange interesser jeg har, som jeg vil dyrke mere, for det er ikke muligt at gå i dybden med dem alle!
Og jeg vil da hjertens gerne være mild og overbærende, og det kan da være at det kommer, når jeg måske kommer længere i denne proces med at acceptere virkeligheden som den er.

***

Nogle i kræftgruppen taler om, at de ser sygdommen som en led følgesvend, som de gerne vil have forsvinder. Og jeg tænker mere, at den energi som sygdommen repræsentere mere skal finde en anden form, konstruktivt, ikke at energien skal gå væk, for så mister man jo noget at ens egen kraft. En transformation, hvor det sådan en livstruende sygdom jo gør ved en eksistentielt, det er jo godt nok, udfordrende og smertefuldt, men det er intenst og man vågner og ser på det liv, som jo alligevel for os alle er tidsbegrænset. Den åbenhed i en måske lidt mere afslappet udgave end lige nu, vil jeg faktisk gerne bevare, altså den bevidsthed og energi der ligger i det, ----- og da gerne uden fysisk sygdom som sådan, ---- men bare at alt skal blive som før, naaaaarh det skal det ikke, denneher nerve må godt ha lov at blive ved at sanse og føle lidt klarere end før, ----- ud i lidt større dybder både i glæde og sorg. Det er jo det jeg mærker, når følelsen af, at hjertet smelter indfinder sig, og der sniger sig en overvældende følelse af taknemlighed ind over mig, over bare det at være!

***

Dagens Bob-øvelse, som jeg har haft glæde af i dag:
Den går på styrkepunkter, noget vi kan læne os ind i, rygstøtte, som er der i vores eget energisystem, ----- og også på vores skyggesider dvs de lidt uerkendte sider, som vi også repræsenterer, sider vi har skubbet tilside i opvæksten, og som der kan ligge en masse ressourcer i, når vi erkender dem og tager dem til os!

Start på ryggen på hø hoftebenskam, det højeste punkt -> hø. skulderpunkt -> ve. skulderpunkt -> ve. hoftebenspunkt -> hø. hoftebenspunkt   rundt nogle gange 5-8 min og slut i hø. hoftebenspunkt.
Så en lille pause, og så den anden vej rundt, og her kan man selv vælge hvilket punkt man vil bruge som start/slutpunkt, --- også bare en 5 min.s tid.

Det er godt at lave Bob-øvelser over tid, dvs hver dag i en periode, en uge, 2 uger eller mere, for at de kan få tid at virke. Hvis man kan huske sine drømme kan man se virkningen i dem, symbolsk!

***