Angst

Selvfølgelig vil der komme angst ved grænseproblematikker, ---- som kræft også repræsenterer! To gange her på det sidste, ---- den første gang kom det som en tsunami, da jeg lå og skulle til at falde i søvn, ---- totalt vildt og overrumplende, det varede måske bare 15 sekunder men det var panisk, og dér var intet at holde fast i, alt bevægede sig og var flydende. Mens det stod på kunne jeg bare ligge og være, ja ja og iagttage, bevares, men det fjernede ikke angsten at jeg iagttog. Jeg både iagttog og var helt i angsten samtidig! ---- Bagefter kom min ledsager gennem hele livet, nysgerrigheden, på banen og syntes, at det var helt enormt interessant, og at det skærpede min vågenhed og klarhed, og følelsen af, at det her kan jeg lære en masse af, og helt OK at den dukker op engang imellem. Nu syntes jeg lige inden at jeg havde en smule vejrtrækningsbesvær, og dér da jeg lå og slappede af og var ved at falde i søvn, kom der en forestilling om at jeg kunne komme til at dø en kvælningsdød, hvis lymfekirtlerne i halsen hæver pga kræft (der er ikke tegn på det, men en god del hypokondri hæftede sig på den tanke), ---- og det ville ikke være nogen god død, ---- og logikken kommenterede at hvilken død er mon egentlig bare god? Jeg følte at det jo under ingen omstændigheder var lige nu jeg skulle dø, så jeg behøvede ikke at frygte for det helt aktuelt, ---- men engang senere, og at jeg der ville møde den samme angst, så jeg er nødt til at lære at forholde mig til den under alle omstændigheder!

***

Den næste gang angsten dukkede op var i nat! Jeg vågnede ud af en drøm, fordi drømmen var blevet mere og mere "syret", jeg havde ligget i drømmen og iagttaget i et stykke tid, og troede først at den fragmenterede virkelighed kun var inde i drømmen, men opdagede så da jeg besluttede at vågne, at den tilstand også var i bevidstheden efter jeg var vågnet. Så jeg stod op og gik rundt, og heldigvis blev det lyst udenfor efter et stykke tid, hvilket reducerede angsten. Men jeg balancerede igennem flere timer på kanten, hvor angsten hele tiden truede med at få overtaget. Jeg afprøvede flere teknikker/måder at forholde mig på. Først prøvede jeg at betragte det som en bardoækvivalent (2. bardo), hvor jeg har erfaring (fra mit urmareridt, som er en 2.bardo-ækvivalent) med at svingningerne kan klares med en enkelt kontinuert øvelse, feks pineal-hara, ----- men det funkede ikke her :-( 
Så, da alt hvirvlede og tankerne føg som 1000 visne blade om efteråret, prøvede jeg "tænke én tanke" altså en koncentration, men det virkede heller ikke her!

***

Så var der jo lige det med at dobbeltrette, hm, ---- angsten er en dødsangst, den der voldsomme overgang fra kontrol til ikke-kontrol, ----- og fordi det er det, så føles det for risikabelt at dobb rette, da der er en følelse her af, at det kunne tænkes at komme til at gå rigtig galt, at jeg kan komme til at slippe så meget, at jeg ryger helt ud af verden, uden at kunne komme tilbage igen! Så det turde jeg simpelthen ikke!
Jeg prøvede også at bede om hjælp fra diverse instanser, også uden held!

***

Så jeg har brug for hjælp! Er der nogen af jer, der læser det her som har erfaring med hvordan man kan håndtere sådan angst, --- så vil jeg rigtig gerne høre om det, da jeg forestiller mig at den sniger sig ind på mig igen og at jeg er nødt til at lære at være i dette felt!

***

Hele tiden i nat var jeg godt klar over at det jo ikke er nu jeg skal dø, MEN også at når jeg engang skal, så dukker den op igen, og der er jeg så nødt til at kunne danse med den uden at gå i panik, da jeg vel som alle andre til sin tid ønsker at tage herfra i hengivenhed og tillid, mæt af dage, fredfyldt med et smil om munden!

***

Pinsesol ----

    Vejrudsigterne holder slet ikke!

I dagevis har Dmi lovet regn og skyer, og se bare så sniger solen sig alligevel frem, også i dag, hvor det skulle være fugtigt og gråt i gråt, ------ men det har været fabelagtigt og udevejr, og fra terrassen ser det sådan ud!

 

***

 

Det indre barometer går op og ned, ----- og bagved er der selvfølgelig den stille, evigt iagttagende bevidsthed, som bare registrerer og ved af! Jo jo, og så lever vi jo også her på jorden med engagement i alt det der sker, og med planlægning for det der skal ske!

 

Pt er det bla at være med til at arrangere klassefest i Fredericia med alle dem vi kan støve op fra dengang, ----- vi har gjort det nogle gange, og der er en følelse af generationernes gang på jorden! Vi kommer og følges ad og går igen afsted! En hel gruppe som er her samtidig, ----- det giver mig en følelse af bølger, der kommer og går! Og hvem er det egentlig man har mest samhørighed med?

 

Alt det der sker i ens levetid, hvordan kulturen udvikler sig, teknikkens landvindinger, og hvad gør det ved os, og hvordan påvirker vi tilbage?

Og det at se på historien, ----- det er så svært at forstå hvordan mennesker i 1200-tallet har opfattet sig selv og verden!

 

***

 

Kvindebevægelsen og -frigørelsen har fyldt meget, og har været så flot og kreativ, og ih hvor har vi kæmpet, --- og nu har der længe været så meget ligeværdighed, at det er muligt at komme et skridt videre! Så nu er Kirstine og jeg ved at arbejde på et nyt kursus for kvinder om kvindelighed. Der er så mange nuancer som gerne vil ses, af alle slags, det blide, det bløde, det stærke, det modige, det vedholdende, det omfattende, den kreative varme, det grænsesættende, det sjove, you name it! Der er sanser der har været lukket nede, som kan åbnes, der er iagttagelser og begreber, der venter på at forløses! Jorden har brug for omsorgen og nænsomheden, som vi som kvinder ingenlunde har patent på, men som nogen må blive ved med at pege på og bevidstgøre!

 

Så kvinder, kom til Mols og vær med efter sommeren, vi tænker at starte til september her hos mig hveranden torsdag 16-19, nærmere opslag følger inden længe! Jeg er praktisk koordinator og Kirstine er underviser!

 

Så har jeg slået et foredrag op hos FOF til sept om kræft, og et lille kursus derefter primært for mennesker der selv har kræft!

 

***

Hjemme på Mols igen :-)

De 3 pulverhekse!

 

Aigh, nu havde jeg lige skrevet en hel masse, og så fordi jeg satte et mere billede ind, --- åh, så forsvandt teksten, hm!!

 

Efter heksetræffet ved Limfjorden har jeg været på Sjælland og i Malmø til de skønneste familietræf! Og først i går er jeg kommet tilbage til det fortryllende Mols, og har nu haft to gode træningsløbeture ved stranden i går og i dag. Det er så rart at være her, her er så god plads (i modsætning til det mere crowdede hovedstadsområde) og jeg kan lige løbe ud af døren og ned til stranden, ---- og hen til havnen, skønt ---- og tilbage, det regnede i dag!

 

***

 

Himlen er så smuk, det er lidt efter solnedgang og der er en masse farver! Det er helt saligt, ----- og jeg har det godt i kroppen. Ved Limfjorden lavede vi en masse yoga, en masse stræk, det føltes rigtig godt, ---- men det gav mig også et hold i ryggen, sådan det der sædvanlige over lænden som de fleste kender, så jeg måtte krybe rundt et par dage, ----- så nu har jeg bestilt en tid hos en yogalærer for at få justeret hvad der er godt for mig og hvad ikke, ----- hun bor lige nede på hjørnet, en expert lige indenfor rækkevidde! Det var på en måde så rart bare at have en helt almindelig og ufarlig lidelse, som der ikke var nogensomhelst grund til at være nervøs for, ---- at få det gav en paradoksal følelse af, at være ved at blive "normal" igen rent fysisk!

 

***

 

For det føles stadig ikke som nogen selvfølge at kroppen fungerer! Indimellem kan jeg mærke lidt trykken hist og her i de sårbare områder og det kan godt give mig en utryghed og en angst for hvad der sker, og også en følelse af tilværelsens absurditet, som ikke bare er en JaquesTati'sk humoristisk følelse!

Og så er jeg selvfølgelig taknemlig over at jeg ikke har ondt nogen steder (nå ja lige ryggen, jo) at jeg i det hele taget ikke har smerter og at jeg heller ikke har søvnproblemer, og at jeg kan spise alting, ---- så der er så meget sundt og velfungerende i den krop! Og så har jeg den mest fantastiske terapeut lige henne ad vejen, 650 m i luftlinie herfra, som er klarsynet og præcis og rummende og kærlig, og hvor jeg i den grad føler mig mødt og modtaget, ----- og jeg tænker at alle skulle have mulighed for at blive mødt af en, der er i stand til det, ---- jeg tror det ville give en bedre verden!

 

***

 

Jeg læser Barrack Obamas selvbiografi for tiden "Arven fra min far", det var Lisbeth der anbefalede den, den er virkelig spændende og oplysende og kan varmt anbefales! Sikke en opvækst!

 

***

Bolcher

Her sidder vi og gnasker bolcher, fyldte vel at mærke, i vores logi her ved bredningen. Rådyrene har ikke været her de sidste dage, men det har kattene til gengæld.

***
Vi fortæller kronologier til hinanden og kommer til dybere forståelser men jeg skal lidt på afstand før jeg rigtig kan mærke de forandringer der sker.

***
Det føles rigtig godt at lave yoga med alle de stræk i kroppen det giver, og jeg kan mærke at jeg får strakt ud i hø side så lungen nærmest bliver tvunget til at strække sig ud derinde!

***
Drømmene lever deres eget liv og spejler det almindelige liv lige der på grænsen mellem bevidst og ubevidst, og det er interessant at erfare igen og igen hvor svært det er at formulere det der er lige på grænsen!

***