Snebe, mine børns far var død dagen før vi tog afsted, jeg havde mange overvejelser over om jeg overhovedet skulle tage med, ---- men valgte så at gøre det, ---- også fordi børnene klart viste sig som de kompetente voksne, som de er, og var helt parate til at klare det her og arrangere begravelse! Det var faktisk en stor lettelse, egentlig følte jeg ansvar for at gøre det, selv om det jo faktuelt ikke var mit ansvarsområde! Og fordi vi sagtens ville kunne nå at komme hjem til begravelsen!
Så vi kørte op gennem Sverige om onsdagen og sejlede over til Gotland!
Her sidder vi glade i sommeraftenen med en blid hvidvin, --- vi kom allerede onsdag så vi lige havde et par dage inden festen om fredagen!
Torsdag var vi på øens nordspids, og så rauker, dvs stenformationer, ---- og vi strejfede også Ingmar Bergmanns museum, ---- han holdt meget til på Farø, som nordspidsen hedder! Alt var godt!
Det var ikke spor ubehageligt, --- jeg sank bare igen og igen ind i en blød sky, --- faktisk var det ret saligt. Jeg følte mig fuldstændig hengiven til søvnen, og der var ingen angst overhovedet, nærmest en slags ligegladhed/accept/given slip!
Streptococcer, erysipelas af hø. ben og helt op til skulderen, flere gange de første dage tilløb til septisk shock med BT på nogle og firs over 50. Jeg sov bare, og fik benzyl-penicillin iv. Salighed!Udsigten fra mit sygeværelse her, det var så underbart smukt!
Jeg kom hjem på forsikringen, dvs foreløbig har jeg bare lagt ud, men de har dog sagt, at de vil betale! Det var om mandagen, og alle de andre var taget hjem dagen før, så jeg var alene, og kunne i den tilstand jeg var i slet ikke overskue situationen, og skulle selv forhandle med SOS, og jeg skulle jo hjem til begravelsen. Jeg havde stadig lidt feber, hvilket jeg stadig har, til trods for nu antibiotika i tbl form!
Hjemturen var et mareridt, jeg følte mig så totalt lost og var så træt så træt, men jeg kom til Malmø via Stockholm. Og her hentede min bror mig, og åh det var skønt, så kunne jeg slappe af igen!
***
Vi holdt en smuk smuk begravelse for den gamle hedning, med fynd og klem og sange og taler, ---- vejret smilede og smilede, måske kan man deroppe skrue på noget stabiliserende, Thorsmølle Kro i sol og varme, og min datter gennembrød alle eventuelle tabuer i sin fantastiske tale til ham og sang TV2s "På Skanderborg station" for ham! Det virkede så fuldendt og forløsende, alle var der, og det samvær, der kan være ved begravelser var massivt tilstede, ----- samhørigheden, det at døden vedrører os alle, og at ethvert liv er et univers ----
***
Så er mine livlæger ellers aktive, jeg bliver kontrolleret og undersøgt, og har så meget glæde af min praktiserende læge i Ebeltoft i samspil med min livlæge i Århus! Jeg er stadigvæk helt urimeligt træt og kraftesløs, bare det at løfte armene for at rede håret er en udfordring, og indimellem kan jeg faktisk ikke tale fordi det giver krampehoste!
Men det er slet ikke kræft detteher drejer sig om, tværtimod har jeg en fornemmelse af at den er på retur, og at jeg faktisk er på vej til virkelig at blive rask! Dejlig følelse! Ren udrensning det her, men sikke en!
***
