søndag den 30. september 2012

Penicillin, kort status

Lige et par ord om det lægelige. Jeg troede at jeg virkelig havde feber, men faktisk havde penicillinen allerede om aftenen om fredagen slået feberen ned, og hosten er bedret så det er forsvarligt, at jeg ikke blev indlagt! Feberen tog mit overskud, ja, og siden har jeg haft en sarthed og blødhed i mig, med berørthed og tårer, --- jeg kan kun så uendeligt lidt rent fysisk, men følelserne er store og udfoldede -----
så nu håber jeg bare at blodprøverne på tirsdag er i orden, så at jeg kan tåle at få kemoen, Rubineleksiren nr 3 på onsdag!

lørdag den 29. september 2012

Grundpolaritet 1. del af den kvindelige-mandlige polaritet!

Der nærmer sig nogle erkendelser som har med den grundlæggende polaritet at gøre, den der betinger livets fysiske fortsættelse, altså den kønslige polaritet, hun-han, kvinde-mand (ha ha et rim, så er vi på rette spor!)

Det kommer fra flere sider,eksistentielt:

at lade være,bare at være(det kvindelige) eller at handle(ændre)(det mandlige),

1) I min konkrete tilværelse, hvornår føles det rigtigt og sandt (bare) at være og iagttage og lade stå til, have tillid til, at det der sker er bare det der sker (eller med accept og tillid, at det der sker er OK), ------ og hvornår føles det helt klart rigtigt, at her skal jeg markere mig, her er noget jeg skal ind og ændre på, handle og forandre, ellers føles det forkert og skvattet at jeg IKKE handler!

2) Ved at arbejde med min familieproblematik, min mor og far, og se på de strukturer det har lagt, også længere ud i familien, og den konkrete indre mor-far-problematik. Aktuelt ved dyb kontakt med min mor, som har besøgt mig de sidste par døgn her.

3) Ved at kigge på strukturer i parforhold, egne og andres, tidligere og nuværende!


Og det er jo virkelig rigtig generelt og hele tiden aktuelt: Hvornår skal vi bare gå videre i det spor vi går i og med de vaner vi har og som måske kører så fint, og hvorfor lave noget om der kører godt og føles frodig og kærligt og morsomt og godt, nej vel.

Og hvornår er der subtile eller kraftige vink med vognstangen om, at "se nu lige at ændre kurs her eller drop den her vane, disse gentagne aftaler med en gruppe, hvor livsenergien for dig ikke er mere, og hvor du fortsætter pga hvad, hygge feks eller tryghed, hvad der ikke er noget galt med, måske er det præcis det der er brug for, men vær i det mindste ærlig, og er det godt for dig eksistentielt, er det her du skal lægge den del af din energi"?

Og rigtig meget, " er det her godt for dig, eller er det noget/nogen som dræner din energi", ---- og her er det altså vigtigt ikke straks at bebrejde sig selv på den måde vi tit gør: "det er jo ikke de andre der er onde overfor os, det er vores egen holdning der gør, at det kan foregå, du er selvansvarlig, så bare se at ændr din egen holdning, og ikke spild energi på at bebrejde eller se de andres fejl, spild af tid, --- vil du vejen mod oplysning, så er det ideelle bare at se på dig selv!"--------------------

og her går vi altså rigtig meget fejl. Det er alt for idealistisk, --- og at lige strække os lidt længere end vi reelt kan lige nu, --- senere FINT, når vi er der!

Men lige NU, når vi opdager at noget eller nogle ikke er gode for os, så er det altså  bare at komme væk, lukke af fra energidrænagen og at bede om hjælp fra andre!

Det er jo det, der er det reelle, at der skal først skabes ro og tryghed, ellers er der slet ingen energi at arbejde med! Så alleførst, mærk det der er, som du mærker det, og ikke noget med at intellektualisere og fortolke her endnu, detteher kan være det helt tidlige spædbarnelag der er på spil, hvor man er så lille og sårbar og bare har brug for beskyttelse fra sin MOR. Så alleførst er det bare det, der skal til, healing, beskyttelse, nærende moder jord energier. Senere senere når dette lag er tilstrækkeligt healet, så bliver det selvfølgelig relevant på et tidspunkt, for det første selv at lære at nære dette lag, og selv at beskytte sig, dvs at holde ens grænser, og med forskellige attituder at undgå at udsætte sig for energidrænage og/eller overgreb fra andre, og først her kan vi begynde at tale om selvansvarlighed overhovedet!


Jeg har i den forløbne uge været vidne til at to forskellige yderst kompetente kvinder begge to på et helt urimeligt præmaturt tidspunkt påtog sig "skylden" for negativitet fra deres partner.

Den ene har levet i et voldeligt forhold det meste af sit liv, og da jeg spurgte hende hvorfor hun ikke havde markeret helt klart, at det ville hun ikke finde sig i, svarede hun, at det jo nok også var hendes måde at være på, der var med til at provokere hans hidsighed frem, ---- og at hun da altid havde prøvet på at tale til ham på en måde, der ikke ville hidse ham op, ------ dvs at hun har ladet sig undertrykke, og forvrænget sit naturlige udtryk for ikke at få bank! Jeg forklarede hende, at hans mangel på kontrol over sin opfarenhed og vrede ikke var hendes ansvar. Men det havde altså fået lov at præge det meste af hendes liv!

Den anden lever sammen med en ret excentrisk partner, som ikke er voldelig, men konfrontativ, og som i kommunikationen ikke viser megen empati, ----- og som indimellem har intensive drukture. Hun sagde indledningsvis, at hun jo nok heller ikke selv var nem at leve sammen med, for sådan at undskylde hans måde ---- det hun mente var, at hun har en stor frihedstrang og at det ligesom måtte være svært at leve med for partneren! Men da vi talte mere ind i det blev det klart, at hun da faktisk er endda meget nem at leve sammen med, hun har sin frihedstrang ja, men hun giver den samme frihed, og det er slet heller ikke noget problem i deres parforhold, hendes frihedstrang, slet ikke noget han brokker sig over. Men det viser bare hvor let mange af os har til straks at mene at "det da også er vores egen skyld, og at hvis vi bare dyr os og slukker vores lys, ja så går det hele meget lettere".

At påtage sig et ansvar der ikke er ens eget, i stedet for at markere de grænser man nu føler for, men som man måske ikke tror man helt har lov til at have!
Og det er altså her at man har brug for hjælp fra kompetente hjælpere, så find dem og betal for det!
Man kan ikke selv alene!

Jeg kan se at jeg grundlæggende har skrevet om den kvindelige polaritet, det feminine, og det mandliges negative holdning til det, og udnyttelse af det og forsøg på at have magt og kontrol over det!
Og det er jo også den ubalance vi ser kloden over, undertrykkelsen af de feminine værdier. Og så husker vi jo lige at psykisk, der indeholder vi alle både kvinder og mænd begge sider, såvel de feminine som de maskuline værdier. Desværre har der historisk altid været tendens til den der større værdsættelse af de maskuline energier og for den dermed følgende handlekraft, ----og en tagen de kvindelige værdier for selvfølgelige uden at vise dem den respekt og værdsættelse som de skal have, da de jo er ophav til det hele, grundlaget for at de maskuline energier overhovedet kan komme til at manifestere sig!

Det var så 1 del af den kvindelige-mandlige polaritet!

kommentarer


dagens regnbuer

kommentarer

Kære alle, der er rigtig mange af jer som mailer kommentarer til mig, og det er jeg glad for, og det er så fantastiske og dybe ting, som rigtig mange af jer berører, ----- så jeg vil ønske at nogle af disse kommentarer vil blive skrevet direkte her på bloggen, så alle kan nyde godt af dem!

***

Jeg har lige kigget ind i indstillinger, og tror nok jeg har fået fjernet det der med at man skal genkende de der mærkeligt forvredne ord, hvor man "bekræfter at man ikke er en robot", så I bliver fri for det fremover.

***

Så er der ikke en af jer, som har lagt kommentarer ind, som lige vil skrive en ny vejledning til hvordan man gør. Det er noget med at man skal have en gmail-konto som mailkonto, og sådan en kan man hurtigt oprette gratis, og forøvrigt er den god og har masser af plads, så hvorfor ikke have sådan en i reserve, ----- og så er det her en af jer gerne må supplere videre med en vejledning!!!!!! Tak <3

***

fredag den 28. september 2012

lungebetændelse

Får penicillin, og fik taget nye blodprøver i dag i Ebeltoft.  Tp 38.4 til morgen, har ikke taget den her til aften endnu, den må ikke komme over 38.5, så skal man indlægges til iv antibiotikabehandling,
Blev ringet op igen i går efter at den vagthavende havde konfereret med min faste kontaktlæge, som havde sagt Penicillin nu, og helst ikke indlægges, da der inde på sygehuset florerer så mange suspekte bakterier, som jeg med mit pt trykkede immunforsvar let vil kunne rage til mig. Så helst hjemme, og så nye blodprøver i dag.
Lennart tilbød godt nok at køre mig, men hvad, det skulle vel ikke være noget problem vel, jeg sidder SÅ godt i min Picasso, ----- og så var jeg alligevel ved at falde i søvn et par gange på vejen derover, var helt ovre i ve vejside, ------ så da jeg lidt senere kørte hjemad ringede jeg ham op og snakkede hele vejen for ikke at falde i søvn.

***

Fik en lille sovesiesta, inden min datter kom, og min yngste lillesøster kom, og min mor var jo kommet dagen før, ------ og vi havde en skøn familie-firkløver gruppe, hvor intet er for stort og intet er for småt, ----- mens vi spiste sushi, som Stine havde forberedt, så meget tillid!

***

Midt i det hele ringede min læge fra Ebeltoft og gav svarene på blodprøverne, CRP nu 140, så hun syntes umiddelbart at jeg skulle indlægges, men da jeg jo faktisk ikke har det værre end i går og nu jo er på penicillin, og at min kontaktlæge på onkologisk nærmest syntes det er for farligt at blive indlagt, så enedes vi om at se det an herhjemme frem til tirsdag, hvor jeg skal have taget blodprøver på KH inden planlagt kemo onsdag, --- og at jeg henvender mig, hvis jeg får det dårligere. Neutrofile granulocytter var iøvrigt også steget flot siden i går, tydende på bakteriel infektion, og på at mit immunforsvar er rimeligt aktivt og velfungerende.

***

Så sang min datter og jeg en del af de sange, som jeg har skrevet for en del år siden, hun er vidunderlig på en guitar. Ikke at jeg har nogen stemme for tiden, men vi besluttede at når den kommer igen, så bruger vi lydstudiet på hendes arbejdsplads og indspiller dem!

***

Faktisk har jeg det meget godt i denne feberrus, der er noget meget afslappende over det, og om lidt går jeg ud og måler tp.

***

torsdag den 27. september 2012

Extraterrestial kontakt

"Drømte om min yngste søster Stine, hun er i røde eller blå bukser. Ovre i hjørnet er der en lille blå bil, som en lille kylling, ----- årh nu kan jeg se hvad det er, det er forberedelserne til et møde med intelligensvæsener udefor kloden, og det er derfor Stine skal være med, hun er vant til de bonede gulve. Formen er som en blødt, afrundet, liggende ellipse i hvide-lyseblå transparente farver. Der er også 3 runde former i hvid, blå og rød. De iagttager os!"

***

I går var jeg hos min egen læge i lægehuset i Ebeltoft med diverse, bl a jo det p-skilt, det er ligesom det med hår eller ikke hår, det hører ind under "underholdning, luxus og humor".
Jeg fik taget blodprøver, da jeg har en følelse for, at de skal kontrolleres der midtvejs under kemoen, hvilket de på KH synes er ganske overflødigt, men det er altså ikke min følelse.
Men laboranten i lægehuset var pint til døde af de mange akutte, så hun havde ikke tid, den anden var syg, så der var først tid torsdag i næste uge, altså efter den næste kemo, ----- nå men så var det jo sådan, selv om min læge havde sagt, at de skulle tages en af dagene, hun havde hørt et eller andet på hø. lunge, som hun godt lige ville chekke, som híkke havde været der før.
Men pludselig siger laboranten: kom bare med ind, og jeg får så taget de blodprøver, tak, en enorm fin og sød energi!

***

Ringer til min læge i dag her til morgen, som siger at CRP (infektionsparameter), som plejer at ligge på 14 hos mig er tårnhøj, på 100, så hun synes jeg lige skal ind og ses på onkologisk afd. i dag, ---- de ringer, jeg venter bare!
Og jeg tænker at det har noget med denne irriterende hoste at gøre, og hø. lunge, --- men jeg har ingen feber, men er nok en anelse mere slap i koderne end jeg plejer, men igen, min gode almentilstand slører og kompenserer altså meget langt, så jeg skal være virkelig vågen. Faktisk tror jeg drømmen i går om den blodrøde brandmand også relaterer ind her!

***

Ellers var jeg henne og undervise på Molsskolen i går, det skønne hold, jeg får vildt meget opbakning, Lennart tager med og bærer kurv og ghettoblaster, stiller stole op, flytter bord, ------ tager hjem og komme kl 21 igen og gør alt i omvendt rækkefølge, det er rent luxusliv, men OK uden det ville jeg så heller ikke kunne det1

***

Ser hvad dagen bringer!

***

Blev ringet op af læge fra KH, om jeg har feber, næh, det tror jeg ikke, ---- men jag havde faktisk 38.4, ---- der er noget i hø. lunge, men vi ser an til blodprøver derinde på tirsdag, --- med mindre jeg får tp over 38.5, så er det indlæggelse! Så nu har min almentilstand og sunde krop chancen for at klare det her selv inden tirsdag!!!

***

onsdag den 26. september 2012

Så er siden om Ibs død og begravelse færdigskrevet

fra d. 9. sept. Og beskrivelser af et karmisk forhold!

Nogle har synes indlægget er svært at finde, --- men gå ud i blogarkivet th under september, og gå ned ig find det inlæg der hedder Ibs begravelsesdag, dér er det!!!!

P-skilt

Ih jeg sov så godt og længe i nat, så jeg næsten var rigtig vågen, da jeg stod op kl 8, ren luxus, og til morgenmaden læser jeg i Jonas Jonassons: " Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt", ----- en veloplagt gudeskøn og meget morsom bog!

Katten jumber omkring med en fjer, som den vist opfatter som en fugl, og gør de vildeste krumspring og drejninger i luften og kravler ind under tæpperne med "fuglen".

Har fået reduceret medicinen noget, og skal i dag over til min læge i Ebeltoft, ikke mindst pga at jeg har brug for et handikap-p-skilt, så vil jeg jo kunne holde på alle de der luxus p-pladser, som vi almindelige dødelige jo ellers er helt forvist fra! Hvadbehager! Hallo, det er da noget der kan kompensere for meget!

Nogle store kasser med proteindrik står derude på køkkenbordet, jeg skal have et proteintilskud, optager ikke helt nok, og det er fiiiine små plastikflasker af to forskellige mærker, ---- med mange forskellige smagskvaliteter, som jeg nu skal til at smage mig igennem. Man kan også bare komme det i kaffen som fløde, det er ret pikant!  Kroppen skal passes!

Nu jeg sov så meget, eller bare i al almindelighed, så var der lige en drøm, som jeg nu ikke er så meget for:

"Havet, stort og mørkeblåt, kæmpestort, og det er et privilegium at få lov til bare at færdes i det, svømme i det, og jeg kan allerede mærke glæden og friheden ved det, ------ og så er det at jeg lige tænker at, næh der er jo nok ikke brandmænd i et så stort hav, ----- og så ser jeg derude på den rute, som var blevet designet til mig, at der ét sted faktisk er symboliseret en stor brandmand, den er blodrød, meget smuk farve, men jeg ved at det sted vil være SÅ smertefuldt at svømme igennem, at jeg ikke ved om jeg vil være i stand til det, ----- hjertesmerter, blod, sorg, --- alt andet vil være med mig, alle naturkræfterne, men kan jeg?"

tirsdag den 25. september 2012

Rigelighed

Drøm:

Der behøvede kun at være én hver sted, men der er utallige, ufatteligt mange, symboliseret som farvede kugler i hobevis, der ligger i bunker og bevæger sig, alle farver, og der er stor glæde forbundet med det. Ligegyldigt hvor jeg ser hen er der ingen restriktioner men bare masser af muligheder, masser af trillende små farvestrålende kugler, som fortidens marmorkugler bare meget mere farvestrålende! Følelsen er storhed, generøsitet, rigelighed, der er nok til alle altid!

Følelsen de sidste par dage af ønsket om at have check på, at få ryddet op og komme videre, er afløst af en blidhed, en laden være, et ikke-behov-for-at-styre, en spørgen sig frem, en fortrøstning om at det kører godt og at det er som det skal være lige nu.
Muligvis, og her er jeg meget påpasselig, er der en svag ændring i halsvenestasen, som jeg har på hø side af halsen, jeg stod og så på det i går efter badet, og jeg synes at venen strutter lidt mindre, ------ jeg vil have svoger og søster til at vurdere det også, men de er ikke lige på Mols her nu. Men det synes mig at der er en svag tilbagegang, ------------

***

----og hvis det er rigtigt, ------ nu tar jeg den lige helt med ro, ---- så virker kemoen altså, og får de to forstørrede lymfeknuder tæt ved hjertet til at skrumpe! Og det vil sige at afløbet liver bedre, jeg kan ikke mærke noget til aftagende symptomer ellers, men det kunne jo komme!

***

mandag den 24. september 2012

Venus-morgen-himlene




Jeg kan slet ikke stå for de der morgenhimle, hvor Venus skinner ned til os, se den står deroppe lige lidt tv over stendyssen! Og inden at solen står op!
Drømme om mapper, hvor billeder selv har lagt sig ind, uden at jeg har gjort noget, det kommer fra et andet lag, og der er to udgaver af de mapper, en mere rødlig og en mere blå. Der er en jævn og god glæde ind i det, og en given slip!

***

Dagen i går var præget af oprydning og at få system og orden i tingene, have check på, og at komme videre, rigtig jeg-præget! Og jeg gjorde det, ryddede op, fik skrevet tak til adskillige, gøre mig fri til øh, ja til hvad, ----- til noget nyt og ukendt formentligt, next step (som Bob kaldte nogle af sine kurser). Også at få skrevet færdigt her på bloggen ang. Ibs begravelse, som jeg kom et godt stykke videre med i går. Hans smukke børn!

***

Har fået fortalt præsten herude pr mail, at jeg er syg, det er ham vi har arrangementet "stille time" med hver søndag aften i en af de tre kirker, Tved, Vistoft eller Knebel, den der har været gudstjeneste i og som derfor er opvarmet, ----- vi sidder i stilhed hver søndag aften 19.30-20.30, og det er et officielt arrangement som annonceres fra prædikestolen og i kirkebladet, og på kirkernes hjemmeside. Det er mig der står for det, men jeg har nogle hjælpere, som overtager hvis jeg er for træt.
Det er et arrangement som kører fuldstændig harmonisk som et tilbud til alle, der også bare har lyst til stilhed, og der kommer et varierende antal mennesker, sommerhusgæster og fastboende molboer!
Jeg kan sagten køre det videre også mens jeg er syg, og det er en fornøjelse at komme der! Alle er velkomne. Næste gang søndag d. 30. sept er det i Knebel Kirke, og d.7. oktober i Vistoft Kirke!

***

Lennart og jeg var i Ebeltoft bio i går og se "Den skaldede frisør", og på mig virkede den stærkt forløsende med kaskaderaf tårer der flød nedover kinderne. Det er en kæpestor helt topmoderne biograf på selve filmskolen, og der var udsolgt til sidste plads, vi sad på alleførste række, hvilket var så skønt, der er nakkestøtte på ryglænet!

***

I dag bliver der mere oprydning i familiens geledder, får besøg af Stine og hendes far, og der skal støttes op om den lille pige!
Så jeg ruster mig til det, --- og går i bad!

***

 

lørdag den 22. september 2012

Second opinion


Ang. second opinion fra Rigshospitalet:
Herunder er mit oplæg til en second opinion. Efter det var skrevet og sendt fik jeg ved samtalen med min kontakt læge at vide, at vi havde grebet det helt forkert an, ---- der findes et direkte second opinion udvalg med en masse formalia, det er jo noget enhver patient har ret til, når vi er ude over helt banale småting. Og det vi her gør er at anmode om en anden kollegas vurdering, hvilket på en måde jo godt kan kaldes en second opinion, men ikke er det i teknisk-administrativ sammenhæng! Men OK det er vi altså flere der har taget fejl af. Men han ville godt sende den, som vi bad om, sagde han, og det var rigtig dejligt!
Så den vurdering går vi så og venter på, og mon ikke den kommer i løbet af den kommende uge, det tror jeg! Og det bliver da rigtig interessant at høre, hvad de vurderer fra RH.
Og her kommer så mit brev og oplæg, som min svoger i den grad har hudflettet mig igennem, "her gentager du dig selv, væk med det", "her væver du for meget, det skal præciseres meget klarere" osv osv, efter jeg jo syntes jeg havde gjort netop det han ålede mig for :-S Men han havde ret, og det blev meget mere klart!
 
 
Jeg skriver for at bede om en second opinion fra thoraxkirurgerne på Rigshospitalet.

Vena cava superior syndromet er det, som opleves som en tikkende bombe, mens de små pleurale forandringer basalt i hø lunge, med vel endnu ikke reabsorberet koageldannelse efter drænfjernelsen, er a piece of cake, ---- det er højst det, der giver mig en smule krillerhoste.

Jeg har INGEN bivirkninger haft af epirubicin-kemoen og er lykkeligt taknemlig for det og glad for, at jeg kom så hurtigt i gang med det. Tak for det.

Som jeg selv opfatter min sygdom, så tror jeg, at den 12 år gamle hø. sidige lavmaligne, type 1 intraduktale mammacancer inden mastectomien i 2000 på RH må have sendt et par metastaser ind i mediastinum sup., og det er jo et kendt men vist sjældent fænomen. Der var jo intet i sentinel nodes dengang, så jeg bevarede min armfunktion fuldt ud uden at få lymfeknuderømning i hø. axil, hvilket jeg har været meget taknemlig for siden, da jeg i udtalt grad er hø. håndet.

Jeg tænker at disse metastaser i mediastinum superior så har siddet dér siden og

1)    Vokset meget langsomt, frem til at de nu indenfor det sidste halve år er begyndt at give symptomer, eller

2)    Ligget i dvale og begyndt at vokse langsomt på et tidspunkt, eller

3)    på et tidspunkt er muteret og begyndt at vokse hurtigere

 

Jeg tror selv på 1 eller 2, da symptomerne er kommet meget snigende i løbet af det sidste halve år, om ikke endda tidligere, --- ved at se på billeder af mig gennem de sidste par år, med let tiltagende ansigtsødem!

CT-scanningerne her på KH har jo kun vist forandringer to steder, i mediastinum, lokaliset til to store lymfeknuder som er ansvarlige for den svære stenose af vena cava sup. og et område basalt i hø. lunge/pleura med mammacancerceller,

forenelige med de oprindelige, fundet i pleuravæsken. Så selv om et recidiv jo vel principielt er at betragte som en dissimineret sygdom, så synes dette recidiv (i hvert

fald indtil yderligere undersøgelser har vist noget andet), at lokalisere sig til kun disse to områder. Og da den oprindelige cancer kun målte 8 mm i diameter, så er de to lymfeknuder i mediastinum superior vel den største cancermasse der er og har været, ---- med en let spredning nedadtil i hø. lunge eller pleura.

 

Jeg ønsker vurdering og stillingtagen til fjernelse af disse lymfeknuder med genåbning af vena cava superior, da der kun er et meget lille lumen tilbage.

Bagefter forestiller jeg mig, at der er god tid til at behandle den langsomtvoksende lette spredning i lunge/pleura efter de traditionelle retningslinjer.

 
Mht. pleuravæsken har jeg mærket til det i nu snart 2 år, ved referred pain i hø. skulder, med tiltagende natlige smerter gennem perioden, henover sommeren næsten hver nat, ---- og det var faktisk det, der førte mig til at få foretaget et rtg af thorax. Siden væsken blev tappet ud her i august har der ingen smerter været i skulderen, og ultralyd har kun afsløret meget lidt væske, hæmatomet giver åbenbart ikke disse smerter, så disse forandringer har så tilsyneladende også været i en meget langsom vækst ligesom den oprindelige cancer.

 

Jeg vil gerne beskrive mine symptomer, da jeg gang på gang oplever at de bliver lidt underkendt, hvilket formentlig skyldes min gode AT, men også, at jeg ikke opfatter mig som offer og klynker, men ser realiteterne i øjnene og handler og er aktiv medspiller, hvilket naturligvis også skyldes min lægefaglige baggrund. Jeg ønsker i den grad samarbejde og dialog, og har meget tillid til vores fantastiske offentlige sundhedssystem i DK, og føler mig mødt og respekteret, og er dybt taknemlig for den kompetente hjælp jeg får, og for al den hjælp og støtte, som jeg også får fra kolleger og personale. Jeg synes at serviceniveauet og den menneskelige omsorg er SÅ flot og stort.

 
Mine symptomer:

1)    ødem og cyanose af ansigt især ved foroverbøjning og med hjertebanken derefter, kongestioneret ansigt, værst om morgenen

2)    kan ikke få luft og bliver let ansigtscyanotisk i liggende stilling med tilstoppet næse, kan slet ikke ligge på maven, sidder op og sover med ca 45 graders elevation af hovedgærdet

3)    forhøjet hvilepuls, dyspnø og hjertebanken ved selv ret ringe bevægelse, kan dog spadsere langsomt, når jeg holder overkroppen rank og hovedet højt

4)    bliver forpustet ved længere tale, det er bedst med korte sætninger, --- kan slet ikke synge

5)    fortykket hals med halsvenestase, især på hø. side og med ”puder”supraclaviculært lat. på begge sider, fremstående vener på overkroppen og en del phlebectasier udviklet over det sidste ca. halve år

6)    fornemmelse af trykken på siderne af halsen, i svælget og i mediastinum

7)    nogen krillerhoste, som opstod efter drænfjernelsen med hæmatomdannelsen, og mon ikke det forsvinder når hæmatomet snart er reabsorberet

8)     blev ophtalmoscoperet af øjenlæge 1.9., og har ikke papilødem men velafgrænsede papiller, fin venepuls, og ingen forkalkninger



Mit funktionsniveau er således:

Jeg kan ikke foretage mig ret meget i dagligdagen, går stille rundt og bøjer mig ikke forover, går ned i knæ i stedet. Hvis jeg sidder stille og læser har jeg det faktisk OK, men selv let belastning giver symptomer.

Jeg er i behandling med prednisolon i aftrapning, diural og epirubicin-kemo, 2. kemo er sat til d.13.9. og 3. d.3.10.

 

Min søster og svoger er også læger, og da min søster i Herning arbejder sammen med hustruen til en af de lungemedicinske overlæger, blev det ad den vej besluttet, at min sag blev revurderet ved den ugentlige fælleskonference mellem onkologer, radiologer, thoraxkirurger og lungemedicinere. Der blev her foreslået en second opinion ved Rigshospitalet.

 
Personligt har jeg en rigtig god følelse for en tværfaglig vurdering via thoraxkir. på RH og ved, at holdningen dér til kirurgisk intervention nok er lidt mere aktiv.  Bliver der behov for yderligere billeddiagnostik eller andre undersøgelser er jeg selvfølgeligt helt indstillet på dette, enten her i Århus eller på RH, jeg tager gerne til RH, også hvis de bare vil vurdere min almentilstand.

 
Det er foreslået af den lungemedicinske ovl., at anmodning om second opinion stiles til sektionsleder, chefoverlægen på thoraxkir. klinik, lungekirurgisk afsnit på Rigshospitalet. Fremgangsmåden vil normalt være at den ledende ovl på onkologisk afd, hvor jeg aktuelt er tilknyttet tager sig af denne henvendelse, da de/I ligger inde med samtlige relevante oplysninger og rent teknisk kan fremsende de billeddiagnostiske undersøgelser.

 
Jeg har stadig min grundlæggende gode almentilstand, selv om den er belastet, og jeg satser på hurtigt at få vurderet muligheden for at aflaste den akutte tilstand med trykket fra lymfeknuderne på v. cava sup med den svære stenose, som jeg føler som en tikkende bombe. Jeg har tanker om radikal helbredelse, og jeg vil være meget ked af det, hvis der skulle opstå en akut situation med aflukning af v.cava med behov for akut intervention med anlæggelse af cava-stent eller strålebeh. af lymfeknuderne (begge dele har været luftet), hvis nu ikke kemoterapien skulle have den store virkning på disse langsomt voksende celler. Derfor ønsker jeg ikke at afvente kemoens virkning og tøve for længe, men hellere få en hurtig vurdering af, om der operativt kan gøres noget mere radikalt med fjernelse af de to store lymfeknuder og genåbning af vena cavas fulde lumen mens jeg stadig er ”rask” og inden min krop bliver belastet for længe af både kemoterapi og steroidbehandling,

---- og jeg er indstillet på at tage den risiko der vil være i forbindelse med et sådant indgreb.
 
Med venlig hilsen Else Mathilte Rydahl 



 

 

 


 
http://www.youtube.com/watch?v=_e39UmEnqY8

Sovet længe, til ½9, så måske bliver jeg ikke så træt i løbet af dagen. Ellers en OK morgen, men min hvilepuls er tårnhøj, på 100, hvilket jeg ikke forstår, ----- alle andre værdier er helt standart, BT, vægt, blodprøver for den sags skyld, som bliver målt hveranden uge.
Men er hvilepuls på 100, det er squ ikke hvile og fred, det er uro, og jeg vil tale med mine læger om hvordan jeg kan forstå det.
Og i den sådan lidt uro- årgh, hvorfor bliver det nu ved-stemning gik jeg lige ind på Facebook, og så et opslag fra Frede, hvor han skrev at Leonard Cohen havde fødselsdag i går, og så det link!
Jeg hørte ham i Odense en smuk aften for 2 år siden, hvilket var underskønt, ------ så mens jeg hørte ham nu smeltede der hele igen ud i en sorg og hjertekærlighed som gjorde mig godt, ------- så har du tid, så giv dig selv den oplevelse --------

fredag den 21. september 2012

Opdateret sygehistorie og lægelige facts!


                                                                                                            

Opdatering af sygehistorien og de lægelige facts:

Tilbagefald af hø. sidig brystkræft fra år 2000, helt atypisk, den lavmaligne kræft forventedes ikke at recidivere. Metastaser fra brystkræft går normalt til lymfeknuder i armhulen via skildvagtsknuderne, og der var ingenting dengang, og jeg beholdt min armfunktion helt intakt og godt for det. En uhyre sjælden gang kan der gå metastaser den anden vej, dvs ind mod midten af brysthulen ind bag brystbenet i det område der hedder mediastinum, hvor hjertet og alle de store, centrale blodkar ligger, lungearterier og vener, aorta, vena cava superior og – inferior (de store vener med hele afløbet oppefra hoved, hals, arme, overkrop og hele afløbet nedefra ben underkrop, tarme osv.) De to vener samles og løber ind i højre side af hjertet, og recirkuleres så til lunger og iltes og derfra til ve. side af hjertet og så ud i aorta og videre rundt --- relevant for senere i brevet.

Det må der være sket dengang, og de langsomt voksende kræftceller har formentlig 1) siddet der og vokset laaaangsomt siden da, ---- eller 2) de har metastaseret dengang og derefter ligget i dvale og så begyndt at vokse på et tidspunkt, eller 3) som sidste mulighed, de kan have muteret på et tidspunkt og derefter begyndt at vokse hurtigere. Jeg tror selv det er 1 eller 2.

Det er ikke noget man undersøger for, da det som sagt er sjældent, men i USA laver man nogle steder PET-CT scanninger i kontrolforløb efter brystkræft, netop for at fange bl.a. den slags. De scanninger er jo relativt ny teknik og var der ikke dengang, ----- jeg ved ikke om man overvejer at indføre dem fremover, egentlig ret oplagt, ---- men cost-benefit er jo også en faktor.

Der er ikke taget biopsier fra de forstørrede lymfeknuder i mit mediastinum, da det er et følsomt område, men der er faktisk KUN den forklaring, altså at der er kræft i dem, på at de er vokset.

Jeg blev indlagt tirsdag d. 7 august, der lige efter det fantastiske HAL-kursus i Nørre Snede.

Jeg havde været træt længe med nogen åndenød og blåfarvning af ansigtet når jeg bøjede mig fremover, men jeg havde så travlt med fysisk at made en 16-årig anoreksiniece, som Lennart og jeg har været plejefamilie for siden januar (nu er hun på efterskole og klarer sig forhåbentlig fint), træt faktisk siden foråret, men jeg tilskrev det mest arbejdet med hende og havde ikke tid til at gå til min egen læge før i slutningen af juli. Jeg blev henvist til røntgen af lungerne, som blev lavet den tirsdag jeg blev indlagt, --- og da jeg selv så på billedet kunne jeg godt se, at ”det der”, det skulle da vist undersøges nærmere, der var sløring og væske nedadtil over hø lunge. Da det blev tømt ud, 600 ml på sygehuset (Århus kommunehospital, som vi stadig kalder det, forkortet KH) forsvandt i øvrigt de hø.sidige ”energi”-skuldersmerter, som jeg har haft siden Hannahs død for nu knap 2 år siden. De smerter havde været tiltagende gennem ½ år og var hen over sommeren næsten tilstede hver nat, sindssygt vilde smerter, men skulderen fejlede jo ingenting, --- de kom efter jeg havde sovet noget tid, kom med op fra søvnen og varede 2 timer hver gang, og der lå jeg bare og stønnede, ---- og praktiserede. De smerter har altså haft relation til den væskeansamling i hø lunge, ----- og man kender begrebet ”referred pain” hvor en smerte kan vise sig projiceret til et andet sted på kroppen, i dette tilfælde fra lever/galde/mellemgulv til hø. skulder, kendt stof --- jeg burde have fanget det, --- jeg ved ikke om det havde ændret noget ved prognosen om jeg havde henvendt mig tidligere, --- i så fald var jeg næppe kommet så langt ud ”på kanten”!

Ringede til min læge samme tirsdag efter røntgenbilledet og hun indlagde mig akut på KH. Jeg fik professionel og kompetent behandling og følte mig taknemlig, ----allerede dér begyndte al den ”smelten” i hjertet. Blodprøver var alle helt normale og den første CT-scanning derefter ligeså, bortset fra det snuller nedadtil i hø. lunge. Ingen forstørrede lymfeknuder nogetsteds, fine knogler uden noget suspekt, hele brysthule, mavetarmområdet og bækkenet fuldstændigt normalt og ikke-suspekt, jo jo, lidt der, snulleret i lungen, men småting i forhold til min almentilstand, som ellers var god, ---- men jeg var begyndt at dekompensere og mærkede en tydelig forværring af tilstanden fra dag til dag, stærkt nedadgående og sagde det til kollegerne derinde. Faktisk følte jeg at det her, det ville vist ende med døden ret hurtigt, hvis der ikke blev gjort noget meget snart!

Den væske der var blevet tappet ud via et lungedræn blev sendt til undersøgelser for diverse, og jeg håbede på en infektiøs genese, som det mindst alvorlige, --- men der var på ingen måde tegn på nogen som helst infektion. Da jeg fik hevet lungedrænet ud efter CT-scanningen, blødte det desværre voldsomt akut, ---- inde i brysthulen, en kendt bivirkning, men ret ærgerligt, jeg var ved at gå i kredsløbsshock, men kunne lige netop holde bevidstheden. Så nu går jeg rundt med en stor blodansamling på godt en liter i hø. side af brysthulen, som resorberer sig selv (er for tykt til at kunne tappes ud), det tager lidt tid. Det gav mig akut blodmangel med uro og hurtig puls til følge, hvilket ikke helt er normaliseret endnu, --- dvs min blod% har min krop selv fået op i normalområdet uden blodtransfusion, men jeg går stadig rundt med en puls på 90, hvor min standaerdpuls ligger helt nede omkring 47-54. Men min lungekapacitet er ellers god, så det er slet ikke det, der er bekymrende aktuelt.

Der var så den samme slags kræftceller i lungevæsken, da svaret kom efter godt en uge, så det er et recidiv (tilbagefald) fra brystkræften, og så betragtes det som en dissimineret (spredt ud i kroppen, måske adskillige steder) sygdom. Der er nu kun tegn på at der er noget der nede i lungen (den kan man fjerne et stykke af ved lejlighed, det er der god tid til) og så, ja her kommer det så:

Min søster og svoger, Anne og Jens, (begge også læger) fik jeg med som samarbejdsbejdspartnere menneskeligt og kollegialt, da besøgte mig på KH, efter jeg var blevet genindlagt tirs. d. 14. august, efter at jeg have været hjemme i weekenden, hvilket slet ikke gik, jeg kunne ikke få luft når jeg lå fladt og sov, og jeg blev mere og mere blåfarvet og hævet i ansigtet, venerne struttede på halsen og der var tilkommet karsprængninger på huden, der var alt for meget tryk på afløbet oppefra. Jeg havde en klar følelse af, at de skulle på banen nu, jeg kunne ikke klare det selv, heller ikke med de topkompetente kolleger på KH. Jens Bukh har en kreativ, rent faktisk genial side, også ind i det lægelige, han er min gamle studiekammerat, og Anne har en sund fornuft og en udogmatisk tænkemåde. De kom, og da Jens på et tidspunkt sagde: ”det ligner da et vena cava superior syndrom”, da hørte jeg det og vidste, at det var lige præcist hvad det var, ---- og så gik det stærkt. Vi diagnosticerede det nok et døgn eller måske lidt mere førend kollegerne derinde ellers ville have spottet det, og jeg tror at det bl.a. har været med til at redde mit liv, Jens’ skarpsyn! Syndromet betyder at vena cava superior er trykket sammen med deraf følgende overtryk i veneafløbet fra hele overkroppen, hoved mm. Og det er de to lymfeknuder som ligger præcist og klemmer den vene sammen derinde helt centralt i brysthulen lige ved indløbet til hjertet, det blev så verificeret ved en ny CT-scanning med kontrast indgivet senere under scanningen, så den slags kan ses. Man var også bange for at det kunne dreje sig om blodpropper inde i venen, altså på den måde måske også tryk indefra, hvilket der ikke var, og de to store lymfeknuder sås tydeligt på billederne. Jeg så dem selv, ikke rart, der var/er kun en meget snæver passage, diagnose: svær stenose. KH kollegerne fik travlt, dette her skulle aflastes NU i weekenden, og det skulle være i Odense eller på Rigshospitalet (RH), da der ikke er vagthold for det i Århus,---- inden det lukkede af. Ved en aflukning får man hjerneødem og larynxødem, begge dele er dødeligt, og min hjerne ville i alle fald blive læderet, skulle det lykkes at vende situationen. De ville lægge en stent ind i vena cava superior for at holde den åben, det er bare det, at det kan fint gøres i arterier med stents, de har solide vægge, men væggen i vener er ”som vådt toiletpapir”, som en radiolog udtrykte det, og i betragtning af min ellers formodede pæne lange restlevetid, grundet min gode almentilstand, så tøvede han heldigvis med at anbefale den procedure, for en sådan stent vil også kunne løsne sig på et senere tidspunkt, når/hvis lymfeknuderne aftog i str. og så flyder den stent med blodstrømmen videre direkte ind i hjertet osv…….. og i forvejen har jeg altid haft en smule hjerte-hypokondri, så det ville jeg slet ikke kunne leve med følte jeg.

I stedet blev jeg flyttet over på onkologisk afd. i al hast der i weekenden d. 18. eller 19. og havde den følelse af, at "jeg skal i kemo NU hvis jeg skal klare den", det forværredes hurtigere og hurtigere. Jeg fik derfor store doser binyrebarkhormon som i korttidsterapi er en gave fra himlen, da det dæmper alle reaktioner, og sådan ville vi kunne trække den en dagstid eller et par. Ved længere behandling er der masser af bivirkninger, men det er ikke aktuelt endnu. Jeg ville klare den til mandag, og der var så stuegang med min overlæge-kontaktlæge, chefen himself, hvor Anne og Jens + deres medicinstuderende datter, som læser medicin i Kbh og er færdig til sommer, og som har kontakter til thoraxkirurgerne dér og havde forelagt dem sygehistorien og spurgt, om man da ikke bare kunne pille de to besværlige lymfeknuder ud, og jo, havde de sagt, det er da noget de gør, bare der ikke er indvækst (kræftindvækst fra kræftcellerne i lymfeknuderne ud gennem deres kapsel og ind i selve vena cavas væg). Så det er så der vi står, faktisk tror jeg ikke selv der er det, men billederne kan tydes som om der måske kunne være en let uregelmæssighed, der altså måske kunne være lidt indvækst eller ej, ----- det vides ikke, og jeg håber her på healingens virkning  at hvis der skulle være en smule, så vil en effektiv healing vel lige kunne klare at få de celler transformeret til lys og neutral energi, som kan diffundere ud som bare energi----- og vips, ingen indvækst!

Der skal jo nok laves flere undersøgelser for at klargøre det, og nu er jeg blevet rådet til at bede om en second opinion fra RH, som jeg skal ind og tale om i morgen på KH med en vidunderlig åben og præcis lungemediciner.

I mellemtiden er jeg startet med kemo, epirubicin, ren gift der gives intravenøst, og jeg modtager det som ”Rubin-eleksir”, som nectar, som vil kunne give ro på og forhåbentlig virke på kræftcellerne (selv om kemo jo især virker på hurtigt delende celler, så hvor meget virkning kan jeg mon egentlig forvente ?L). Jeg har ingen bivirkninger overhovedet, man har efterhånden fundet effektivt virkende kvalmestillende medicin, Aloxi, som gives profylaktisk i.v. lige inden kemoen, så atter stor taknemlighed!

Jeg er hjemme nu igen, tilstanden er IKKE afklaret, jeg er en tikkende bombe, det kan lukke af når som helst, der er planlagt kemo hver 3. uge i ½ år, og det føles godt, især hvis det virker, --- og jeg ønsker så meget at få pillet de to lymfeknuder ud SNART, allerhelst på RH, da der ligger en drøm fra 1.kræftrunde, som bliver ved med at gøre sig bemærket, med en enkel lilla Buddha, saligt svævede højt oppe over RH, en fornemmelse af en jeg ved ikke hvad, fortsættelse af bevidsthedssammensmeltning fra engang, måske, et løfte, hvad ved jeg …..
Jeg har fået 2. Rubin-eleksir på min mors fødselsdag d. 13. sept. og skal have den tredie d. 3.10.

Denne ”proces” styrer med sin insisteren og flow, jeg har ikke meget at skulle have sagt, kan bare følge og vente og være, som i Doris Lessings bog, Ægteskab mellem zone 5 og 6, hvor hun til sidst bare sad oppe i de blå bjerge og var!

Jeg er så fuld af taknemlighed, jeg føler at hjertet smelter, en honning-smelten som jeg aldrig har kendt og som jeg har savnet hele mit liv, ---- først nu herude på kanten føler jeg, at først nu er livet virkelig værd at leve, nu er der fylde og kærlighed, kærlighed, kærlighed, jeg har kæmpet for det hele mit liv, meeen at kæmpe for kærlighed, men jeg vidste ikke bedre. Det føles ikke som en reversibel proces, jeg tror aldrig jeg kan blive den jeg var før med behov for accept og forsvar, og ønsker det heller ikke. Nu kan jeg bare lade følelserne være, lade tårerne trille, sanse det jeg sanser og udtrykke det, være utålmodig overfor min kæreste når jeg føler, at der ikke er tid til ---- smalltalk og overfladesnak, og hans hjerte åbner sig og vi når hinanden, og det når ud til så mange, der sker smeltende ting i omgivelserne mennesker imellem, masser af ”tilfældige” sammentræf, faktisk timer noget sig af sig selv, og jeg ved ikke hvor det fører hen, om det er liv eller død eller hvad. Jeg vil gerne blive i livet og tænk hvis jeg ville kunne forblive i og måske kunne formidle nogle af disse smelte-følelser på min måde, verden har brug for kærlighed, ---- så jeg kunne godt snuppe 10-20 gode år mere, helt rask eller bare sådan derhenad----- og jeg værdsætter mangfoldigheden så stærkt, alt det enkle og sjove har værdi, alle små indfald og sprudlen, på en måde føler jeg ikke rigtigt der er noget finere end andet, hver ting til sin tid, parfume!

Figuren NagaKanyas kundalinienergi (det mærkes sådan) holder mig til den fysiske eksistens, og der er så meget glæde i bare at være her hvor jeg bor, hvor der på grunden på marken mod øst ligger en 5500 år gammel stendysse, og mod vest er der hav og solnedgange, alle de slægter der er kommet og gået gennem tiden.  Jeg går rundt i en åbenhed af en slags og er nærmest lykkelig, og så græder jeg og det smelter, og himlens stjerner lyser natten, og salmerne kommer til mig, Hil dig frelser og forsoner, især vers 5: til isbjerge selv at smelte og 6: floden som kan isbjerg smelte og 7: den dybe sammenhæng, og så den søde søde sang: ”Alle jordens kære børn får et kys på panden, jeres er den hele jord, vær gode mod hinanden”!

Jeg er ydmyg i min praksis for tiden, bliver i det bløde afspændte og smeltende, rækker ikke meget opad lige nu, småsover og hviler derinde i min hospitalsseng! Ser smerten i menneskers øjne og ønsker dem godt! Jeg kan godt sætte mine grænser nu og er også nødt til det, og jeg følger præcist med i min lægelige behandling, for det er jo min krop, som skal holde til alt det energiflow, hvis den skal forblive i live, jeg føler mig nøgtern og meget groundet og prøver at se virkeligheden direkte i øjnene!

Jeg bliver også rastløs og bange mest om aftenen når det bliver mørkt – og græder ind imellem af sorg, mest over hvis jeg skulle forlade mine børn og andre kære ”for tidligt”.

 

 

Drøm om død, kærlighed, lys og samhørighed <3

1) kan koble mig via Facebook på min journal på KH, og ind i hele deres system, ---- masser af lyse energier og så megen glæde. Åbnende jubel.
2) jeg er elev på efterskole eller lign vi er en stor flok. En mandlig elev dør. Vi begynder spontant at synge for ham. Se nu stiger solen!  Vi var lidt i skyggeland før med generthed og berøringsangst, men dette bringer en samhørighed og kærlighedfølelse og et mod hos alle til at turde være i alvoren og i de store følelser. Vi stiller os spontant op i små grupperinger og vandrer fremad, mens vi synger, --- og vi lægger tryk på ordene Gud og lys. Det føles så forløsende og jeg vågner badet i gråd og forløsende tårer!

torsdag den 20. september 2012

Styrke

-Først ser jeg hele. Denne ejendom vi bor på højt, højt oppefra, et pragtfuldt syn!

Næste drøm: Ammebarnet sidder på marken, stærk og glad med front mod vest ---- hun har et eller andet på skødet, vist en bærbar computer, som hun styrer udfra, ----  synet giver glæde og ro !

***

Jeg underviste i går, henne på Molsskolen for FOF, ---- 2. aften i et lille forløb over 4 gange!
Det gjorde jeg jo så også for en uge siden!
Og grunden til det er simpelthen, at det jo er planlagt fra før sommerferien, og at jeg, da jeg så blev syg valgte overhovedet ikke at forholde mig til det, ---- jeg tog ingen beslutning om jeg synes jeg magtede det, hvilket jeg jo slet ikke forestillede mig at jeg kunne!
Men holdet var jo blevet oprettet med 8 deltagere, og jeg fik listen tilsendt og kendte vel halvdelen. Jeg havde slet ikke fået talt med FOF og fortalt at jeg var syg, ---- det hele sejlede bare.
På den måde sejlede datoen nærmere og pludselig var det i morgen, og jeg tænkte at nu må jeg da se at få mig sygemeldt, ---- men så var det pludselig "i aften" og så var det nærmest lidt uoverskueligt at skulle melde mig syg, ----- men jeg havde jo absolut ingenting planlagt, --- jeg plejer jo at tilrettelægge min undervisning grundigt og omhyggeligt, og det var der slet ingen tid til, da dagen var optaget af andre ting og aftaler, men jeg havde de to timer der om aftenen, der var ikke planlagt andet!

***

Så måtte jeg vel bare tage derhen og improvisere! Jeg havde jo skrevet en lille kujsusbeskrivelse der før sommerferien, --- meditationskursus over 4 aftener og med fokus på kriser, hvorfor jeg nu havde skrevet det, og husker godt, at dengang jeg skrev det blev jeg selv overrasket over at mine assosiationer fokuserede så direkte ind på KRISER. Og jeg havde tænkt, at nå, jamen det er jo godt at kunne navigere i kriser, så hvis nogen har brug for det, så kom an her!
Så jeg tog bare derhen, med Lennart som lige stillede stole op, og så tog afsted. CD afspiller med, NagaKanya og mit silketæppe. Og så sad der 8 vidunderlige mennesker der!
Og så gjorde jeg det som jeg altid har ønsket at jeg turde, ----  underviste helt udfra min intuition og fornemmelse lige ind i det der var lige nu, og jeg havde ikke noget forløb jeg havde planlagt aftenen efter. Var helt nøgen i det og ugarderet, og mærker så, at det kan godt sådan, ----- jeg ved godt at der er nogen, der underviser sådan, men det har jeg aldig gjort, det ville være for utrygt ikke at have et program, ------ og nu flød det bare!

***

Og sådan kan jeg godt gennemføre dette kursus, det er ikke energidrænende, det er at være sammen med andre i en fælles energi, og at mærke at det fordyber og samtidig har en lethed, ved det at jeg griber mindre ind.
Det føles så forunderligt at det kan være sådan, og jeg føler en taknemlighed over at sådan en enkelhed er virksom!

Godmorgen, og i dag er her familiebesøg, og det bliver vist også en dejlig dag! <3<3<3

onsdag den 19. september 2012

Blæsende "forårs"morgen!

Aigh, havde kramper i det ene ben, så jeg skulle op og gå,----- og så er det forår! Det føles som sådan med en blæsende vind med grøde og muldlugt, som et løfte om frodighed, der ligger sådan lige lidt ude i tiden!
Og så er Venus der, indimellem helt skjult og væk bag skyerne, og så borte borte tit, klart fremme, her er jeg, strålende, og stillede sig bare op og smilede, mens jeg kunne give mig god tid til at fotografere hende! Samarbejde!

***

Billederne skulle tydeligt vise Venus' smilende ansigt, både bare deroppe på himlen over bygningerne, og også tydeligt lysende, hvor stendyssen er med!
Så det vil jeg tage som et tegn på at det bliver en kærlig og dejlig dag, hvor Venus igen og igen smiler til os alle!

***



tirsdag den 18. september 2012

hoste og terapi

Aften nu, og jeg har hoste, ---sådan en rigtig irriterende hoste, så jeg næsten ikke kan tale, --- fordi så kommer jeg til at hoste. Den slags små irritationer, for ellers har jeg det da meget godt, ---- altså bortset fra at jeg er så forpustet, så jeg kun kan gå langsomt, ------ en kollega har foreslået at jeg få et handikap p-skilt, ---- og det er da også relevant, så jeg kan parkere lige foran på de der fiiine pladser, som man jo ellers aldrig må røre.
Og det er altså ikke en infektion, for jeg har ikke feber, ---- jeg tænker at det er resterne af den liter jeg blødte på ingen tid ved drænfjernelsen vistnok d. 9. august, ----- dvs det er en måned og 10 dage diden, --- så må det da også snart være reabsorberet, ---- men som sagt, jeg tror det er resterne, der tirrer pleura (lungehinderne), så jeg tror at det af sig selv går i ro i løbet af de næste par uger, --- jeg kunne også tage noget kodein for at blokere hostereflekserne, --- måske prøver jeg det!
Det har ellers været nogle hårde dage efter nu den 2. kemo, jeg har følt mig trykket, og mærket trykket endnu mere fra lymfeknuderne på vena cava, og jeg har haft væske i kroppen, --- og har så nu omsider fået justeret medicinen med vanddrivende og binyrebarkhormon, så jeg i går og i dag har fået det lidt bedre.
Den der forpustethed og den konstante hjertebanken, hvor min puls ligger på 80-90, i forhold til min almindelige hvilepuls på 47-56 (ikke specielt pga træning, mere bare familiært, det har alle mine søskende, det er hele tiden den følelse af at kroppen er belastet!
Og jeg bliver lige så blå i hovedet som før, ----- men de siger også derinde på KH, at den første kemo, den stabiliserer bare, og så er det først de to næste der begynder at give noget, i retning af at cancercellerne dør og svinder! Så det er måske nok først nu, at der begynder at ske noget! Og så ved man jo faktisk heller ikke om det vil virke, det virker i 60-70% af tilfældene, ----- og der findes ifølge min stand in for min kontaktlæge i torsdags, ingen undersøgelser, der viser virkningen på hhv langsomt voksende og hurtigt voksende celler, ------ hvilket jeg er noget rystet over, da det i min tankegang er elementært at lave undersøgelsesdesign, som vil vise det. Hvad hvis det overhovedet ikke virker på de langsomtvoksende celler, så skulle da pokker være forsøgskanin for dette, ----- jeg vil spørge vider ind til dette, og også prøve at inspirere til at disse undersøgelser bliver lavet!
Min second opinion venter jeg på med interesse, --- og formentlig vil der komme et eller andet i denne uge, vi ser, det føles sådan set helt OK at gå og vente lidt på det!
Jeg er da også træt, --- da vi sad og spiste før med en gæst faldt jeg da i søvn 10-15 gange, bare lige så hovedet dropper, og jeg tænker, at jeg jo lige skal passe på, at jeg ikke hakker hovedet eller tænderne ned i noget. Det er virkelig dybe afslapninger, der kommer hurtigt, med den der dragnings følelse ind mod søvnen, ikke ubehageligt, men skal som sagt passe lidt på.
Og så sidder jeg jo stadigvæk op og sover, lige knap 45 grader, og helst liggende på ve. side, hvor det er lettest at få luft.
Hver gang jeg skal hente noget nede på gulvet er det ned i knæ, og absolut ikke noget med fremadbøjning, da det giver hjertebanken, forpustethed, og blåligfarvning i ansigtet.
Altså blot for lige at ridse symptomerne op, da jeg jo i dette forløb har erfaring for, at jeg bliver bedømt som væsentlig bedre ende jeg faktisk er, fordi jeg ikke pyldrer og går ind i offerrollen, og fordi jeg tilsyneladende ser vågen og OK ud. Så derfor har jeg vænnet mig til at præcisere mine symptomer, for at se virkeligheden i øjnene sammen med andre, som den er!


Ellers er det smadderhyggeligt lige nu, fordi Lennart og svoger er ved at montere nogle nye højttalere på stereoanlægget, som har været tiltrængt i 10-15 år, efter at jeg gav mine ret gode højttalere til min søn, da han efter mit skøn havde mere brug for dem og hørte mere musik end mig, og jeg overtog så hans ret ringe højttalere, ------ men nu, ih hvad kan det ikke blive til, her er en subwoofer og to indstillelige højttalere til væggen, ----------------så jeg glæder mig til at høre såvel Peter Croppers Beethoven, Schubert som Lis Sørensens Verden er i farver på de nye.
Det er så hyggeligt, når de går og småsnakker om det og hvordan de nu lige skal montere dette og hint. Og jeg sidder her ved turboen ---- denne vildt skønne maskine!  Ih hvor er de søde derhenne ved stereoanlægget, og samarbejder så sødt, nydelse!!!

Der er mange aftaler disse dage, ammebarnet er her til fredag og tager så til Sjælland et par dage inden hun flyver ned på bagsiden af kloden! Og i morgen kommer Stine, som har brug for noget nærkontakt, mens hun kæmper med at klare sig på efterskolen. Så lige nu er der rigtig meget familieproblematik, som der også skal være plads til, og som er rigtig vigtigt, som det fundamentalt menneskelige, hvor der jo kun findes ganske få i vores kultur, som har fået den tidlige næring i tilstrækkelig omfang i form af den helt tidlige betingelsesløse moderkærlighed. Lisbeth fortæller at det bla er noget som Servan-Schreibert skriver om i sin nye bog om sin egen kræft, "Anticancer" hedder den, jeg tror jeg vil læse den!!!!

Waw nu har de fået lyd på og spiller Mark Knopfer, ---- det lyder FEDT---------

Det der familielag, personlige lag, er jo vildt vigtigt og skal nurses og ses og føles og grædes og teraperes, altid, hver gang det dukker noget nyt op, --- og det gør vi, --- og det er fundamentet for det næste lag med hvor det bliver hjerte og meget mere upersonligt, men uden at tage det nederste fundamentale lag i ed, bliver det hele løgn og skævvredet. Det personlige er bare egentlig ikke så interessant, vi har det jo allesammen i uendelige nuancerede udgaver, og vi kan da blive der hele væres liv, hvis vi vil og vende og dreje det og dramatisere det igen og igen. Så lad os hver især tage og GODT og omsorgsfuldt af det med gode terapeuters hjælp, og måske undgå at lade egoerne lave en FED historie og identitet i det, ---- bare lav arbejdet, og betal for det------ så bliver der plads til den næste åbenhed, som reelt er på et fællesmenneskelige niveau, med det langt højere energiniveau der er der!  Så det familiemæssige, det tage vi os af, og gider ikke udbasunere det i lange historier, ---- bare for lige at have nævnt her, at det ikke er et niveau, der er glemt eller overset, Men på denne blog fokuserer jeg altså på det fællesmenneskelige!

Og nu spiller de Brucks violinkoncert, en vi engang hørte ude ved Bob for mange år siden i lægegruppen, det er svoger, der husker det så tydeligt, da han kun havde den på CD i den bil han i årevis kørte lægevagt i og hørte igen og igen!

Og så sætter jeg mig lige hen i vellyden lidt inden jeg kryber til køjs!!!!
Godnat og sov godt >3

mandag den 17. september 2012

Generisk kode

Drømmer en adgang til bardoerne. Det er så præcist og enkelt

forestgillingen ligger i at det kunne tage nogen tid, at lade det rense ud og vente til det er klart! Og det er en dual forestilling, for det er altid klart helt klart. Som en hjælpeforestilling, forestil dig et symbol, feks en stjerne. Det kan have en hvilkensomhelst farve, feks orange, i og for sig er farven ligegyldig, for alle farver er perfekte. Du kan helt frit lave farven om, nårsomhelst, og symbolet også, og du kan sætte det i tiden som det passer dig. *** Det er adgangen til bardoerne, og den er der altid, lige nu, og udtrykket "generisk kode" er det der ligger bagved det formbare udtryk. Udtrykket er således frit mht form og farve og fremkomst i tid, ---- det bagvedliggende er ikke i proces, udrensning, ændring osv ---- det er der bare altid klart nærværende. *** Det er transcendensen af tiden og evigheden, og der er en sådan lethed i det, en enkelhed, det kan selvfølgelig slet ikke være anderledes, ----- lad de former skifte udtryk, det ændrer intet på den generiske kode! Så mal, dans, elsk og had, ---- det bagvedliggende er altid fuldstændig klart nærværende, evigt og uforandret, essensen, koden, eksistensens indre evige uforanderlige "lys".

søndag den 16. september 2012

Sibyllen vokser

Det er en levende energi, det er fantastisk og ufattekig for mig. Jeg drømte jeg lå og talte højt, og så vågnede jeg op og opdagede at det gjorde jeg rent faktisk og at noget hørte det og havde registreret det længe. Temaet var det individuelle kontra det kollektive.  Jeg har nemlig lavet en blog mere, en lukket,  kun for familien, hvor det personligt familiære terapeutiske skal bearbejdes ! Det er som sådan ikke alment fællesmenneskelig interessant, bortset fra at der jo altid ligger en masse traumer osv der, men indholdene i dem er det fælles uinteressant. Og selvfølgelig skal vi tage os af det lag med længselen efter den betingelsesløse moderkærlighed og socialiseringen med de talløse traumer og overgreb, helt ned i det karmatiske, --- det generelle mønster har vi jo alle i en eller anden grad, og det  skal forløses inden det fællesmenneskelige niveau kan etableres, ----- men det klarer vi internt med hjælpere, det vil være forstyrrende hvis det skulle ud i det åbne rum, det er netop det, der skal klares i den alkymiske kolbe.

***

Og forskellen på niveauerne er, at det terapeutiske, når det arbejdes med og forløses i den grad giver transformativ energi til det fællesmenneskelige niveau ---- og her begynder Sibyllen at vågne.
Det kræver meget energi og tid, som jeg næsten ikke har, mærker jeg, og det giver endnu  meget mere energi, så det allerede her begynder at række ud over det fællesmenneskelige niveau, det føles dybt underligt og helt fantastisk, og det der styrer, det er langt langt ude over mine grænser <3

***

Det vigtigste (og eneste?) vi kan holde os til her er Sandheden og virkeligheden. Kun sandheden, det kræver mod og at man opgiver den narcissistiske anglen efter bekræftelse. Det føles som at stå i frontlinie og risikere og risikere, og måske blive skudt på fra forskelligt hold. Jeg husker mesterens ord (jesus): Jeg er vejen, sandheden og livet, ----- og mærker hjertets vej, i mod, tårer, jubel, taknemlighed og STILLE SMELTEN, i de små ting, i de store ting. En dyb enkelhed midt i al kamp og tumult!

De kærligste morgenhilsner fra Else Mathilte :-P

Saga de Khan

Det indre rovdyr, jeg mener Stines kat Saga, som vi har æren af at passe for hende fik pludselig et efternavn, da jeg kom til at synge det ude på gårdspladsen, idet jeg steg ud af bilen efter kemoen d. 13. på min mors fødselsdag og efter hjemturens skokøb i Rønde. Saga kvitterede ved 5 min efter at fange en mus som en tiger ville have værdsat i størrelsen, hidtil har hun kun fanget små spidsmus, --- men nu er det kun "tigermus"! Hun klarer sit næringsbehov og jeg håber at det også er symbolet på at Stine klarer efterskolen!
Hvis nogen skulle have glemt navnet på tigeren i Mowklis junglebog, så var navnet Shere Khan :-)

Hvilke behov er sande?

På vejen hjem fra kemo d.13 var det at jeg var inde i Rønde skoforretning og købe et par sko og et par støvler. Jeg bad om hjælp til at finde alle relevante modeller i str 39-40 og sad så og prøvede 20-30 par, hvor de to her på billedet bare sad som til Askepot, måske i et lidt strørre nummer end hendes. Der skulle hverken klippes en tå eller hugges en hæl, og det ene par var sat ned til halv pris og støvlerne ikke, og det blev godt 1600 kr, hvilke beløb jeg ikke plejer at bruge på sko, men her føltes det bare helt rigtigt, som at "køb dog noget ordentligt"!
Fotoet viser også den nye turbo computer, som det er en helt ny fornemmelse at suse rundt på, ---- det går som lyn og torden!


Nymåne Nu

Så er nymånen der, og i Jomfruens tegn!
Vi kom dertil og alt det vi har erfaret til nu, er med som en nøgternhed og et fundament af viden om, at hertil er vi kommet til nu ivores fælles, kulturelle forståelse. Det går på den fælles erkendelse på kloden, i de forskellige samfund, i de forskellige subkulturer og ind i de enkelte konkrete sager og problematikker! Det berører stort som småt, som en blid vind, der giver et pust af mere vågenhed ind gennem at registrere mere neutralt og nøgternt på en måde i retning af mindfulness. Det vil være vores grundlag især fra nu og til den næste nymåne der kommer om de der ca 29 dage, ---- jo associer gerne på den kvindelige menstruationscyclus <3

lørdag den 15. september 2012

Blid morgen med bløde skyer -

Månen skulle være der, og den må være så lille og tynd som vi overhovedet vil kunne se den nogensinde, men de her bløde skyer dækker den, men hvis man nu bare blev stående, eller tog en stol hen til vinduet med et tæppe, og en kop et eller andet mm, --- hvis nogen af jer gør det så kunne I få en oplevelse I aldrig glemmer af en forbigående skønhed som samtidig vil vise pædagogikken i eksistensens Impermanence!
Det var bare det lige for nu, for jeg er på vej en lillee tur med Atlanterhavsdamperen, da jeg har tænkt mig at prøve at være lidt friskere og mere vågen, også i kroppen gennem dagen.

Åh ja, jeg drømte at jeg igen overskrider Sibyllegrænsen, denne gang med hjælp fra en Molsfastboende, Anne som hjælper i en meget kvindelig energi, ikke uden styrke og med megen selvfølgelighed, blidhed og venlighed <3

God skøn morgen :-D

Kl halv syv: Jeg opgav at se efter månen til fordel for lidt extra morgensøvn, og hvad får jeg til gengæld, dette, og med stendyssen helt th

fredag den 14. september 2012

Det er aften, og lidt sent og jeg går i seng om lidt, ---- men jeg har ikke skrevet i dag, da der har været ting der skulle tages op i min familie, og som så blev til nattens skriverier!

Ellers var det kemo, ---- Rubin-eleksir i går på KH, med lægesamtale inden med en super stand in, da min kontaktlæge er på ferie. Vi afventer svar på second opinion, som formentlig dukker op indenfor den næste uge, og som så skal overvejes!

Den første kemokur stabiliserer som regel kun, men derefter kan man håbe på en begyndende virkning, og efter de undersøgelser man har skulle der ikke være forskel på hvor godt kemoen virker på hurtigt voksende kontra langsomt voksende celler, man har simpelthed ikke lavet undersøgelsesdesignet på den måde, hvilket man jo kunne gøre i en ny forskningsopgave, ret indlysende synes jeg!

Men hvor er det flot, professionelt og menneskeligt omsorgsfuldt. Jeg fik den indstillelige stol ved vinduet og placerede min gudinde med hendes lille hjælper, en orange hoptimist i vindueskarmen. En vidunderlig sygeplejerske gav mig giften og jeg åbnede mig så meget jeg kunne for dens helbredende virkning og følte så dyb taknemlighed over at der er noget at gøre, og at det bliver gjort på den mest empatiske måde. Tidsmæssig flexibel, jeg kunne bare bruge den tid jeg ville på at sige farvel til min søster og svoger og ammebarnet, som skulle køre nedover Fyn og op til min mor i Virum til hendes 86 års fødselsdag.

Der var to senge på stuen også, og i den midterste lå en kvinde, som viste sig at bo på Helgenæs i et fantastisk hus, som jeg har iagttaget fra havet under kajaksejlads og tænkt, hvor må det være pragtfuldt at bo netop dér!

Jeg mærkede først kemoen i benene som en varme, der føltes godt, farven er så flo formulerede Saga de Khant, rubinrød, virkelig intens næsten orangerød!

Så får man serveret frokost og kaffe og kage, og jeg var klar til at tage hjem ved halv to tiden, og købte sko på vejen i Rønde, som jeg havde udsat længe!
Hjemme på gårdspladsen, som det var skønt at komme hjem til kom katten mig i møde, og jeg hørte mig selv synge Saga de Khan, og jeg tror den blev ret stolt af at få et efternavn, som efter tigeren i Mowklis Junglebogen, nu hedder den det ihvertfald, og siden da har de mus den har fanget været i tigerstørrelse, ---- det er helt faktuelt, den plejer at tage de små spidsmus, men siden i går har det været en helt anden og MEGET større muserace.

Jeg sidder faktisk og er faldet i søvn nu temmelig mange gange, så inden jeg knalder hovedet ned i den nye turbo PCs tastatur tror jeg at jeg nu går i seng!

Jeg vil lige sige tak til Lotte for Jupitermusik og beskrivelser af Vajrayogini, og til Helle for det varmende smukke brev og billeder af bla en krystlsten, der ligner en livmoder, 1000 tak begge to, det er så smukt at I sender de hilsner på snail mail!

Og herunder har Lis Sørensen fået plads til at synge, og den sang er der altså magi i for mig, så prøv at lade den strømme! Godnat, fingrene er begyndt at spille deres egen melidi, ja se selv med i ikke! Godnat fra Molslandet! Else Mathilte

Verden er i farver

http://www.youtube.com/watch?v=T_L8SdoIelM&feature=colike

torsdag den 13. september 2012

Venus, Måne og Jupiter

Det er en kold nat, der er varmeudstråling fra jorden, ---- der er helt åbent!
Stjernerne tindrer som en vinternat med frostsne. Jeg havde godt med tøj på.
Sagen er at jeg havde skrevet et indlæg om alt det her i går tidlig morges, ---- et langt et, hvor jeg også havde været inde på Google Sky Map og undersøge tider og steder, rigtig grundigt. Måske fordi jeg havde 2 programmer åbent samtidig her på mobilen så crashede Blogger åbenbart lige da jeg havde trykket:Udgiv, og meddelte at den App var holdt op med at køre, ----- og så lå det indlæg hele dagen, hvor der stod Publishing og ikke Published, og jeg kunne overhovedet ikke komme ind i det, --- og jeg havde både facts og formuleringer så det var bare så ærgerligt, og Lennarts søde forsøg på at hjælpe blev bare vrisset væk, --- det hjalp nu heller ikke :-(
***
Så nu efter at have sovet nogle timer får I så en ny formulering, ----- selv om den jo aldrig bliver så god som den, der bare kom som et flow i går nat (det kan man jo altid sige, og formentlig er det det rene pladder, ---- det skønneste VAR og ER ikke, illusion!
***
Og om en timestid eller deromkring går jeg ud og tager nogle forhåbentlige ordentlige fotos med mit Canon, i stedet for at tage de elendige nattebilleder med mobilens kamera! Så det bliver MEGET bedre end i går, ha ha ha ha ;-)
***
Jupiter er oppe, stor og strålende, og står i Tyren
(jeg ser på himlen og bruger astronomiske, faktuelle beregninger, --- jeg bruger ikke astrologiske tabeller med de 24 graders forskydning pga jordens snurretopseffekt, ----- jeg går ikke ind i diskussionen om Jyotish/vestlig astrologi, ---- jeg ser det bare som det er på himlen, og det kan enhver gøre, det er bare at kigge op).
Tyrens tegn er det mest fysiske af alle, krop, grounding, mad, gæstfrihed, nydelse, mørk chokolade og blomster, fysisk skønhed, ----- og dér står den store lykkeplanet Jupiter på himlen og stråler! Der er fokus på lykken i den fysiske dimension (kloden, moder jord, pas på hinanden).
Venus, kærlighedens planet er i krebsen, det på himlen undselige tegn, men som nu rummer al den energi. Det er havets visdom, følsomheden og intuitionen, vandelementet, hvor Jupiter er i jord, altså de to nederste chakraer, jord og vand. Det er det, der er fokus på nu og som vi allesammen om vi vil eller ej er påvirket af. At tage ansvar for jorden og for havene, og vore kroppe og vore stemninger!
Venus. Er stået op nu, skulle komme kl ca 2.20.
Det er min mors fødselsdag i dag, 86 år, og jeg skal ind og have 2. Rubin-eleksir på KH i formiddag!
Månen er i konjunktion med Venus i dag, står så tæt så kræfterne virker sammen.
Månen står op kl 3.19, det er NU
---- og stadig i krebsen formoder jeg, dvs følelser, følelser og følelser og stemninger, i betydningen emotioner og f ølelser, altså ald det som vil forløses, det mere bundne, det der hænger fast og holder os i ufrihed, alt det som også er fordomme og fastlåste holdninger, og det der ligger inde under gulvtæppet og bare higer efter at blive set og forløst.
Og fordi Venus stråler sammen med alle de "energier" så tilføres de kærlighedens bevidsthed, hvilket gør, at der rent faktisk er mujlighed for virkelig forløsning, --- at slippe, at turde forholde sig åben og føle de følelser der ER, at lade dem strømme og føle dem igennem, gøre dem flydende, strømmende, flow---
***
De næste dage bevæger månen sig ind gennem løven, som også er hjertets tegn

---- I løven får alle de. Bundne energier endnu mere varme og hjerte, -- og kan spilles ud i gråd, latter, store dramatiske udladninger, virkelig at lade sig berøre i de store følelsesudsving a la opera. Få stemme og lyd på, lade det leve igennem sig, udrensning så det batter, ---- For så tidlig søndag morgen at nå den næste nymåne, som indvarsler hvad der kan forløses den næste måned, og hvordan den mest givende og harmoniske måde at forholde sig på i den periode vil være! *** Nøgternhed, at se virkeligheden i øjnene, registrere helt præcist feks hændelser der har fundet sted, og kommunikere med hinanden om det. Relativt uemotionelt at erkende sig selv og de andre og forholde sig til kendsgerninger, som basis for en ny og mere sand forholden sig til virkeligheden. Med optegnelser og registreringer som feks skrives ned, tegnes grafisk i kurver og statistikker. Månen når nemlig lige ind i Jomfruen, som repræsenterer al denne nøgternhed. Så tillykke, alt det ubevidste under gulvtæppet kan blive renset og set som det ER! Og billedet, det går jeg ud og tager nu, og lægger det på senere i dag, --- og OK jeg kan da godt lige også tage et med mobilkameraet, men der kommer så det senere! Kærlig hilsen fra Else Mathilte Min mor skrev her på sin fødselsdag: Jeg giver dig min dag Jeg tror, den bliver fin, når den er din. (Nåda ,det blev et rim ).

onsdag den 12. september 2012

Stjerneskud

Jeg ønskede imens det faldt og den lysende stribe sås på himlen endnu. Jeg har tidlige trænet det så det er blevet refleksmæssigt, og jeg ønsker stort set det samme hver gang, især når det skal gå så hurtigt.
Jeg siger ikke hvad jeg ønsker, og I ved det ikke!
Stjerneskuddet kom fra ve. mellem tvillingerne og store bjørn og faldt i en bue nedad til højre @-}--
***
Det var kl 2 jeg vandrede i den nye, bløde Ikea-badekåbe og med OZ-støvlerne på. Lennart og jeg havde været på indkøbsraid, med 1.prioritet at finde en kraftfuld og hurtig bærbar computer til mig. Vi tog ElGiganten i Tilst, der er aldrig noget vrøvl med dem, hvis man fortryder eller vil ændre et køb, og de har et godt udvalg. Jeg havde silkesjalet om mig på turen. Michael Dahl var en sober sælger, han viste mig et par muligheder og jeg besluttede mig hurtigt for en Samsung med 1 TB harddisk med 15 tommer skærm, som kan være i den taske jeg har i forvejen. Den kunne fås i pink, lyseblå og sølv, ---- gæt hvad jeg tog den i!
En matchende mus uden ledning, og en 3-årig serviceaftale, som indbefatter, at de klargør og lægger alt over fra min gamle PC, backup af alt indhold incl billeder, som ligger i server, så det er sikret, gratis antivir og rep og hjælp skulle der blive noget!
Lennart speakede ind i det med datasnak, og både han og sælgeren var vist ret imponerede over min beslutningsdygtighed, øh, det var jeg også selv, det skulle bare køre på skinner det her!
***
Jeg får den i morgen, jeg skal alligevel ind til blodprøver på KH
  --- skal til blodprøver i morgen på KH, og have kemo torsdag, hvor der først er lægesamtale og hvor min backinggruppe med familiens lægeside er med! Min kontaktlæge er på ferie, så det er en stand in. Måske er der kommet noget fra second opinion! *** Og jeg ønskede altså ved stjerneskuddet jeg så, ---- men I ved ikke hvad jeg ønskede-----Vil sove lidt mere, ----- *** Foto af stendyssen med klatrende!

tirsdag den 11. september 2012

Nattens drøm om begyndende indre proces og forening af indre kvindlighed og mandlighed, en alkymisk proces!

Jeg er kvinde, og står og synger i mindre-halvstort kor tv for en kvinde, jeg vil hellere stå th for hende og flytter mig.
Min kæreste, ung og lyshåret, er der blandt tilskuerne, jeg ved han iagttager mig og føler mig lidt kejtet. Jeg har rødt tøj på, røde cowboybukser af en art og en meget lille, vel tibetansk-rød bluse med skulderstropper og bare skuldre. Jeg fryser lidt. Jeg tager en hvid bomuldsskjorte over og fryser ikke mere, den føles godt mod armene. Så mærker jeg at han fokuserer på mig som en mand, og ikke bare som den unge kæreste han er. Det mærkes både i brysterne og i underlivet. Det er dejligt, nyt og uvant, og jeg fortæller det til kvinden, som jeg nu igen står tv for. Det er spændende og noget helt nyt og første gang jeg virkelig mærker det!