Nytår

Her fra stedet under et Bodhitræ (hvad kan det ikke resultere i?) og et andet ved siden af og med kærlighedstæppet omkring mig, og lysende af radioaktivitet, vil jeg gerne sende en masse glade og taknemlige tanker til alle I som støtter mig, tænker på mig, skriver til mig og følger med i dette sygdomsforløb og til alle der læser dette.

Tak for jeres støtte, og

 

Rigtig godt nytår med masser af lykke og kærlighed!

 

Jeg har lige hørt at i 2013 er temaet på jorden KÆRLIGHED, så lad os gribe det!

Ikke Carpe Diem, men Carpe Annum! 

 

***

 

I formiddags her på årets sidste dag var jeg til hjertescanning på KH. Veje og sygehuset iøvrigt lå nærmest mennesketomme hen, men lige netop isotopafdelingen var åben. Det føltes som ren luxus at skulle til undersøgelse netop i dag, og stemningen blandt personalet var også festlig og glad!

Jeg lå og døsede mens scanneren registrerede over mit hjerte, efter at jeg havde fået sprøjtet radioaktiviteten ind, tecnetium med halveringstid på 6 timer, så jeg går ind i det nye år radioaktivt lysende :-)

Assistenten, der lavede undersøgelsen var rigtig positivt kommunikerende og kunne aflæse svaret straks, som var 55. Resultaterne er således 69, 56 og 55, hvilket viser en klar reduktion af mit hjertes kontraktionskraft, hvorfor det slet ikke kræver nogen vurdering og spekuleren angående om jeg vil have mere af epirubicin-kemoen, det vil jeg selvfølgelig ikke, slut, færdig med den! Og tak for hvad den har gjort for mig, det er rent faktisk den, der har reddet mit liv ved at få lymfekirtlerne bag brystbenet til at skrumpe!

Jeg fornemmer at min kontaktlæge, når han ringer til mig på onsdag, vil sige at jeg jo stadig ligger fint i normalområdet (43-80), og at det ville være godt med et par gange mere med epirubicin for at stabilisere tilstanden. Men jeg har jo symptomer med forpustethed over den nedsatte hjertestyrke, så nu må der tænkes kreativt over hvad der så skal ske!

Jeg synes også at fornemme at hans ambitioner på mine vegne ikke svarer til mine egne, der klart går efter total helbredelse (eller deromkring), hvor hans blot går på "stabilisering" af tilstanden!

 

***

 

Det er en lettelse at vide at jeg ikke skal have mere epirubicin, og samtidig en uvished med søgen efter hvad så i indland eller udland?

Og med den dobbelte følelse går jeg så ind i det nye år, men som en ballast i tillid drømte jeg om masser af kærlighed i nat, på en måde så alle cellerne polariserer i fryd! Det tror jeg de fleste kender, netop som en ganske særlig fryd, a la champagne, ----- og hvorfor overhovedet drikke andet hele denne særlige aften!

 

***

 

 

30. december

Knebelbro havn med Studstrupværket i baggrunden, eventyrslottet som er belyst dag og nat! Det er fra min Endomondo-træningstur i solskinnet i dag. Alle både på nær den på billedet er taget op for vinteren, og badebroen er taget ned. Jeg kunne ikke gå langs stranden derhen fordi det var højvandet, ---- så kan man ikke komme forbi nogle stensætninger ud for et par af husene, som ligger helt tæt ved vandet.

 

Det er meget mærkeligt at den ene lymfeknude bagved brystbenet er skrumpet væk og at den anden er helt uforandret gennem alle kemoerne. Hvorfor reagerer de ikke ens, formodentlig er det de helt samme kræftceller de består af?

Ved siden af de fysiske sygdomsmanifestationer ved denne sygdom er der den psykologiske side, som jeg arbejder med sammen med min hjælper, og set fra den vinkel kan det godt være logisk at de lymfeknuder reagerer forskelligt, da de symboliserer forskellige problematikker. Den følelsesmæssige side af sygdommen føles vital og grundlæggende betydningsfuld, og helt nødvendig at arbejde med og løse op ind i, kaste lys og bevidsthed ind i, at give opmærksomhed og omsorg.

I morgen er det "muga" (hjertescintigrafi) på KH kl 10.30, på selve nytårsaftensdag, min kontaktlæge må synes at det haster, ---- og set fra den traditionelle behandlerside må kemopausen jo også siges at have varet længe nok!

 

***

 

Folk omkring mig er syge, hænger med hovedet og hoster, influenzaen raser, og jeg har det fint, ---- nå jeg må lige passe på ikke at begå hybris, ---- og jeg er da også vaccineret mod influenza, dejligt hvis det virker så godt!

Vi havde besøg af nogle venner på gennemrejse i dag, min skoleveninde tilbage fra 1. klasse i Fredericia og hendes mand. Hun skal have et abstract angående mit sygdomsforløb, da hun har relationer, som kunne tænkes at kunne komme med nogle seriøse behandlingsforslag, ---- så det skal jeg lige have skrevet, ---- hov, det går lige op for mig at et abstract er et resume på engelsk, hm, det må jeg lige spørge hende om hun nu mener alvorligt, det er altså lettere og for mig mere præcist på dansk, --- men OK hvis det skal være engelsk så bliver det det!

 

***

 

Og så er det stadigvæk researchfase, og det skal føles rigtigt, virkelig grundlæggende god mavefornemmelse, men min viden er endnu ikke tilstrækkelig, derfor den stadige research, ------ og suk, hele min backinggruppe er lige taget afsted til en 14 dages ferietur til Thailand MED deres medicinstuderende datter, som har en skarp og præcis hjerne, der er fyldt med den nyeste viden, og som også indgår i backinggruppen hver gang situationen tilspidses, ----- så for tiden er jeg jo så lidt på Herrens mark og overladt til min egen forholden sig :-S

 

***

 

Og nu vil jeg sove ind i årets allesidste dag, ---- og skal der være nytårsfortsætter i år, som jeg plejer at holde meget af, så skal de til at formuleres!!

Godnat derude!

 

***

 

 

 

Jul og resultater!

 

Et lidt mørkt panoramafoto fra en tur ud over markerne på Midtsjælland!

 

Julen har været dejlig, lige så dejlig som jeg havde håbet og sammen med en stor del af familien i fryd og gammen og med små dramaindslag som krydderier.

Hjemturen fra Sjælland gik via Åbenrå med dejligt ophold i et par dage, og hvor jeg fik en herlig zoneterapi af min svigerdatter.

Det har været så vigtigt at komme ud og gå, og jeg mærker der min forpustethed når jeg går op ad bakker, mere end bare sådan lidt almindelig pusten, som de fleste kender, ---- og det er så enten hjertet eller hø. lunge med væske, som gør det, --- og det vil blive afklaret efter ny hjertescintigrafi på mandag, nytårsaftensdag!

Jeg fik svar på den sidste CT-scanning fra d. 19. dec i dag ved tlf.opringning af min kontaktlæge: Den er stort set helt uændret fra sidst!

Nå, var min første kommentar, så har de to sidste kemoer jo ikke virket! Hvortil han svarede, at de jo da har holdt canceren i skak, ----- og ja, det har det jo, men bivirkningerne ser også ud til at vise sig, og hvis det bare skal holdes i skak, så er der måske blidere måder at gøre det på, feks Femar, antiøstrogen behandling.

Vi kørte lige indenom KH og fik scanningsbeskrivelsen på print, og der står, at den ene af de to lymfeknuder i mediatinum stort set er helt uændret i løbet af alle 4 scanninger, 14-15 mm, men det ser ud til at den anden, som i starten også var 15 mm er skrumpet, på 3. scanning var den 6 mm, og nu er den slet ikke beskrevet, så den er måske skrumpet helt væk, ---- og vena cava er ikke sammenpresset mere men har normalt flow!

Lungeforandringerne er helt uændrede og også med noget væske, så måske er det mest herfra at jeg aktuelt har symptomer!

 

***

 

Jeg researcher, undersøger, taler med folk, er på nettet, der er nødt til at være et alternativ! Minkontaktlæge synes at jeg skal have mere epirubicin, HVIS hjertescanningen er OK, men jeg tror ikke at jeg kan tåle mere, sådan helt generelt. Jeg får pt homøopati for smerter i venerne i armene, det er der hidtil ingen bedring af!

Jeg får fine input fra mange og det er jeg taknemlig for.

Jeg tager ikke mere hverken steroid (binyrebarkhormon) eller vanddrivende medicin, bare lidt almindelige vitaminer, hvilket er rart at være landet på!

 

***

 

 

Lillejuleaften @-}--

Gennem snestorm til Midtsjælland i et hus i en skov. Pillet kartofler til de små brunede til 20 personer i morgen. Der er stillet borde op til i morgen så alle kan se alle! Det er dejligt at være her, stemningen er god, og gymnasiedrengen udfolder sin diskussionslyst!

***

Jeg tænker på at vi allesammen er forskellige, helt unikke, og i hver af os er den universelle bevidsthed forgrenet ud i alle vores specifikke og unikke kvaliteter. Og når jeg forstår det sådan at vi hver især er et lille fragment af helheden i det liv vi lever i den tid vi er her i netop denne specielle personlighed ----- hvordan kan jeg så med netop den personlighed der nu er mig bedst bruge den til at gøre godt for helheden? Det må vel være ved at bruge og forfine og udtrykke netop de kvaliteter og sider som denne personlighed er udstyret med! Egentlig ser det sådan lidt enfoldigt og selvindlysende ud, som jeg nu har skrevet det, men når jeg mærker indad føles det afslappende og glædesfyldt, og ja faktisk også netop enfoldigt og selvindlysende :-)  ---- det er jo bare det at være, og at være den man er, tja!

***

I morgen vil jeg ud og løbe på ski, jeg trænger sådan til en træningstur ud igennem sneen inde i skoven, og mærke at kroppen fungerer!

***

Jeg drømte ellers i nat at jeg blev velsignet af min lærer, som afslutningen på en side i en scrapbog, hvor jeg havde resumeret siden i det sidste billede. Han er helt nærværende.

***

Verden gik ikke under :-)

Så vi får julen med og måske med sne!
Besøgte min lillesøster i Dronningmølle, og det var så så skønt at være i det område igen, hvor jeg har boet i flere perioder af mit liv, så kendt og med så mange frodige oplevelser. Og så godt at være sammen med hende i den kendte varme og tllidsfulde kontakt!

***

Hvordan finder jeg den kompetente rådgiver jeg har behov for, som kan guide mig i helbredelsesprocessen, som har indsigt i det generelle og det specielle hvad angår recidiv af brystkræft kombineret med vena cava superior syndrom? En rådgiver som har kendskab til gængs kræftbehandling og de nyeste tiltag og som kan kombinere dette kreativt!? Jeg leder og håber meget at jeg kommer i kontakt med sådanne personer!
Jeg søger moderne videnskabelig tilgang med åbenhed overfor alternative tanker!

***

Ja, så gik turen lige atter engang ned i Lyngby Storcenter for et supplement til de ellers i går købte sidste julegaver! Årh ja, de småbørn skal jo mærke at det er "jul jul jul jul jul jul, de skal også mærke det er jul!"

***

Og nu ----- i familiens skød med James Bond på skærmen med whisky på bordet -----

Juleforberedelser :-D

Storkøbenhavn, her ved Lyngby, her er vi nu og er indkvarteret i min ene brors kælder! Katten er med for den er syg og på medicin, så Lennart syntes det var bedst, ---- så vi holder den lidt på afstand af alle katteallergikerne!
Jeg sidder her i køkkenet og drikker portvin og spiser nyristede popkorn som bliver serveret for mig af de to kokkererende mænd, ----- og skriver her på bloggen på mobilen!
Jeg har haft et meget dejligt møde med en vidunderlig hjertekvinde, som nærer min sjæl og får glæden frem! Åh de virkelige dybe kontakter, der hvor alt, også det kontroversielle og forkerte kan siges, hvor alt kan rummes, det er der hvor englene danser og hvor de gode grin opløftes, ---- så vederkvægende, --- og jeg er sikker på at det er godt for den globale fremtid!

***

Efter en tur ind til byen tog Lennart og jeg en runde i Lyngby Storcenter og fik købt de sidste julegaver ( vi giver ikke julegaver i år) ----og nu er det så forberedelser til aftensmaden der er gang i, mens barnet i huset ser DisneyShow og nedsvælger popkorn i massevis!

***

Det er jo i dag jorden skulle gå under, årets korteste dag, og det er min mindste lillesøsters fødselsdag, -----
Så det er en helt helt særlig dag i dag!
En dejlig dag!

***

CT-scanning

I dag var jeg til den planlagte CT-scanning på KH, og det gik helt planmæssigt, Lennart var med og vi var på julegaveindkøb bagefter i byen.
Men pyh hvor er det alligevel hårdt, ----- og jeg skulle beklage mig, det her er kun en lille ting, bare en undersøgelse, men det påvirker mig alligevel voldsomt. Man får sprøjtet kontrastvæske ind i en åre i armhulen, dvs at der forinden skal lægges en venflon, ---- og jeg får lidt mareridt hver gang der lægges sådan et fremmedlegeme direkte ind i blodbanen på mig, det der sprøjtes ind går jo direkte rundt i hele kroppen, og jeg håber hver gang at det er de rette mængder og specielt koncentrationer de bruger, TILLID igen er en central problematik. Den kontrastvæske man får ind er heavy stuff, og de observerer en tæt den næste halve time for at se om man får en pludselig reaktion på det, anafylaktisk shock f.eks. dvs at man går ud som et lys og blodtrykket rasler ned og så skal der handles hurtigt! Og kan man blive ved med at tåle den kontrast fra gang til gang, ---- det er overfølsomhed for stoffet man er bange for! Jeg føler mig ikke helt tryg, og var også en smule groggy bagefter, så jeg var ret fåmælt og utilnærmelig i den ½ time bagefter indtil jeg fik venflon'en ud af armen, og selv herefter havde jeg ikke lyst til at tale om de følelser det udløser.

***

Det er dejligt ellers at føle sig godt tilpas, OK nogen træthed, men ellers næsten som at være rask, og jeg træner i at bare være i nuet så meget som muligt, ---- men det kan jeg ikke hele  tiden, og der er også forskellige planlægninger, som skal gøres hen ad vejen. Det er så dejligt når jeg har det godt i kroppen og jeg føler at den fungerer godt, jeg værdsætter det rigtig meget. Så kommer der den følelse af, at det skal den også blive ved med, og så er det at tankerne om "hvad så?" fylder, og faktisk researcher jeg her for tiden efter andre behandlingsmuligheder, og har også et vist blik ud af landet! Og jeg er meget modtagelig overfor informationer ang. seriøs behandling, som er lidt blidere end denne kemo. Jeg har det helt OK med kirurgi, selvom man vel normalt ikke vil opfatte det som "blidt". Så hvis nogen kender til noget, som lyder godt og velfunderet så er jeg lydhør! Flere har mailet til mig om immunterapi, dendritterapi i Tyskland, ---- det er jo noget man også er begyndt med på Herlev, men ikke med så voldsom god virkning! Laserkirurgi kunne også være en mulighed, ----- altså dette er med henblik på at blive helt rask!

***

I morgen tager vi til Sjælland for at holde jul med familie, og det bliver skønt i en frodighed som føles nærende, kærlig og sjov, ---- Molslinien fra Ebeltoft ud over havet! Skiene skal med, for det kunne jo blive en hvid jul!

***

Lørdag --- og det tør!

En pause som om jeg var rask, ---- og den varer helt til lige efter nytår :-)
Faktisk er der mange små lyspunktet lige nu, feks at jeg var til et møde med lægeforeningens økonomirådgiver i går (den slags møder kan man få) og at han for det første roste mig for min forberedelse til mødet, --- selv om jeg fortalte ham, at det begynder at flimre for mine øjne, når jeg skal se på den slags opstillinger, ---- og at han efter gennemgangen sagde, at det jo så godt ud, og at "jeg skal se at bruge nogle flere penge"----
og det bliver så ikke på julegaver, eftersom familien har besluttet at afskaffe disse, ----- meeeen de der små og mellemstore børn, de er undtagelser, så der skal opfyldes ønsker!

***

Jeg drømte om øjenkontakt med min lærer i nat, intens, og det gør, at jeg mærker taknemlighed i hjertet i dag og en boblende glæde, som champagnebobler ----- jeg drikker ellers ikke alkohol for tiden, stort set ikke ihvertfald, har ikke rigtig lyst, ---- og det er jo ærgerligt eftersom jeg har fået foræret de mest sublime vine!!
Glæden healer kroppen, sådan føles det, og i dag har jeg ingen faste planer eller aftaler, så jeg vil nu gå ud og afprøve de nye pigsko, som jeg købte i går nede på isen i strandkanten på min endomondo træningstur mens det er rigtig lyst :-)

***

Og her Endomondo, rent pjank men ret sjovt legetøj!

<iframe src="http://www.endomondo.com/embed/workouts?w=ntthrVzgtuk&width=580&height=600&width=950&height=600" width="950" height="600" frameborder="0" scrolling="no"></iframe>

***

Arhhh, pause ---- og julen er reddet :-)

Tog ind til samtale med cheflægen i formiddags, Smoel(min svoger) var med! Jeg havde forberedt mig godt, men var alligevel lidt nervøs! Vi kom i god tid og sad og drak kaffe i venteværelset, da sygeplejersken sharp til tiden kaldte os ind og spurgte til hvordan det gik! Jeg svarede at jeg var bekymret for hjertet, ----- hun forestillede sig at jeg skulle have kemo efter planen i dag, ----- og jeg vidste med mig selv, at det skulle jeg ikke. Så kom min kontaktlæge, som i starten af samtalen sagde at han ikke var bekymret , --- underforstået at vi godt kunne køre videre med kemoen. Så fortalte jeg om symptomerne på hjertepåvirkning, forpustetheden, specielt når jeg går opad, og at dette er forværret. At jeg er så glad for det kemoen har gjort, det har virkelig været godt at få den, jeg har fået det meget bedre, men at jeg føler at den har toppet i sin virkning, og at det nu mere er den hjertebivirkning som viser sig, og at det går ud over min livskvalitet, især hvis det bliver værre. Jeg kan godt lide ham, og jeg har meget tillid til ham, og mens vi talte sendte jeg tillid og lys til ham for at han også kunne finde ind til netop den visdom han har, som skulle på banen her! Han lytter når jeg fortæller, og holder pauser og tænker, ---- og jeg havde tillid til at det forslag han var ved at komme med ville føles rigtigt. Og det var det:

Jeg skal alligevel til en CTscanning d. 19. det er planlagt, så vi venter og ser hvad den viser, og hvis den ser OK ud, så laver vi en ny hjertescintigrafi inden stillingtagen til en evt fortsættelse af kemoen, måske i lavdosis. Fordelen ved denne kemo-type, Rubin-eleksiren er jo, at vi ved den virker! Man kunne godt forlade den nu, men den kan noget, og skal måske have lov at få kræften til at skrumpe helt ind, gerne fjerne den helt, hvilket han ikke anser for helt realistisk, ----- men faktisk har jeg allerede overrasket ham ved ikke at have haft behov for yderligere pleuracentese (udtømning af væske omkring hø. lunge), hvilket han havde ment blev nødvendigt et par gange endnu. Og dette er altså også en positiv virkning af kemoen, at den har standset den væskedannelse. Så jeg er åben for at "vi ser an" ------ hvilket betyder at JULEN ER REDDET,  at jeg får det godt hele julen og nytåret, åh så dejligt!

 

***

 

Så jeg var fuld af livskraft, glæde og taknemlighed da vi kørte hjemad, ---- og da solen skinnede og sneen var hvid og indbydende tog Lennart og jeg på langrend i Mols bjerge i en hel time.

Og nu her til aften er det næsten skyfrit og stjerneskuddene fra Tvillingerne funkler ned over himlen i massevis! Så der er optimisme i mit lille småskadede hjerte, og jeg kan høre stormen suse derude, og vil lige ud og gribe endnu et par stjerneskud inden sengetid!

 

***

Mit hjerte

I morges ringede jeg så til Isotopafd. på KH, talte med en af deres læger ang. måleusikkerhed på Mucha=Hjertescintigrafier.
Hvis der er 5% eller mere fald i målingen er det signifikant. Og på mine to målinger på hhv 69 og 56 er der alt efter om man vurderer udfra tallet 100, eller fra udgangsværdien enten 18,8 eller 13%s fald. Dvs at mit hjerte HAR taget skade af kemoen. Værdien 56 er dog stadig i normalområdet, så jeg har heldigvis haft noget at give af. Men jeg kan ikke tåle mere af den kemo!
Jeg blev chokeret over at få min mistanke bekræftet, ulykkelig og rasende. Samtidig er det jo fantastisk hvad denne kemo har gjort af godt for mig, helt uvurderligt!
Men det er med til at forklare min forpustethed, som kan skyldes 3 ting, blodmangel, nedsat funktion af hø. lunge og så altså dårligere funktion af hjertets pumpekraft end jeg er vant til.

***

Jeg har konfereret med backinggruppen, og vi skal mødes med cheflægen på torsdag. Jeg ved ikke hvad der så kan blive tale om udover måske Femar, men jeg er meget åben for forslag!
Måske kan der blive en tænkepause inden næste tiltag, kortere eller længere, ---- det ville være dejligt. Mine arme kan heller ikke rigtig blive ved at tåle det toksiske stof, som epirubicin-kemoen består af. Venerne er irriterede og gør ondt, når jeg strækker armene, især hø. arm, selv om vi har været meget omhyggelige med at skifte arm ved hver infusionsbehandling, samt at der er blevet skyllet godt efter med saltvand. Denne gene har jeg tænkt at jeg bare måtte være med, men armene er glade hvis de slipper for yderlig tiltale. Jeg smører og smører med Hirudoidsalve uden særlig virkning :-(

***

Det føles som at være i et tomrum af ukendthed, ----- jeg har slet ikke viden nok om disse ting til at jeg kan se vejen! Jeg er nødt til at fornemme mig frem og lytte og have tillid til hvad min kontaktlæge vil sige, og bede til at jeg selv kan holde en åben tillid og at han kan hente den viden frem, som er den allerbedste i den situation der nu er!
Det er torsdag sidst formiddag!

***

Sneet inde

Her i snestormen med østenvind fyger grusvejen op til huset let til, sådan også nu i dag! Det er jo flot og lyser op, og vi tog en tur på ski udover markerne. Sneen var lidt tung, så der var ikke meget fart på ned ad bakkerne, ---- og det var egentligt lidt rart :-)
Det er virkelig en træningstur, pyh, under normale omstændigheder ville jeg også blive forpustet op ad bakkerne, --- så nu, der er det virkelig nemt at få pulsen op!
Jeg drømte i nat så intenst om først en dejlig kvinde som jeg havde så dejlig kontakt med, og bagefter om en dejlig mand, så jeg vågnede med en glæde i hjertet!
Jeg går og healer både i det ydre og ind i de indre billeder, ----- bruger først at grounde ved at fokusere på Hara, både med vejrtrækning oppefra essenspunktet over hovedet, som jeg har lært det hos Bob, --- og med vejrtrækning ned gennem hø ben og op gennem venstre. Bagefter indånding fra essens til hjertet og udånding gennem arme og hænder i et par minutter, ---- så er der klart energimæssigt----
Sidder her og hører vindens susen derude, jeg lukkede lige hoveddøren op før for lige at trække en mundfuld frisk luft, men fik hurtigt lukket igen, det sneede kraftigt ind!

Vinterbadning

Solen skinnede og der var hugget et hul i isen, og vi vandrede mellem at kravle ned ad stigen, ned i vandet og hurtigt at klatre op igen og ind i saunavognen. Flere af os havde den forestilling om kroppen nu kunne holde til det, hjertet specielt, men det fungerede og vi var i i 3 omgange! Selve overlevelsesinstinktet mærkes stærkt, specielt lige når man efter at have flydt kortvarigt i vandet griber fat om gelænderet igen og hurtigt og præcist kravler op ad trappen, hurtigt får badekåben på, og stiler direkte hen mod saunaen, målrettet!

***

Selv om jeg faktisk har det ret godt på dette tidspunkt i kemo-cyklus´en, bortset lige fra forpustetheden, så er trætheden der, som en helt utrolig ugidelighed når jeg har sat mig, hvis der så skal hentes noget jeg feks har glemt ude i køkkenet. Tyngdekraften føles insisterende. Og trætheden er der også når der skal mediteres, ---- tidligere havde jeg sjældent problemer med søvnighed, og sad uden problemer 5 kvarter eller 1½ time, ----- men nu, ---- efter max 15 minutter så har søvnigheden sneget sig ind på mig, så jeg sidder kortere perioder end tidligere for at få udbytte af det, tit kun 20 min eller godt og vel. Og selv om jeg drikker kaffe inden, så hjælper det kun ganske lidt!
Faktisk kan jeg også mærke at den træthed gør at jeg ikke orker at tale så meget, at det underligt nok også er anstrengende at tale særlig meget, ---- men at jeg så til gengæld nyder stille, ikke talende samvær ganske intenst, ---- også den indforståethed, der tit kan være mellem mennesker, feks hvis jeg går en tur med en, lad os sige at himlen har extremt flotte farver fra en solnedgang eller-opgang, --- dér kan man jo sagtens begynde at tale begejstret om disse pragtfulde farver, at finde sublime superlativer og dvæle i lovprisningen, ---- og her er det altså, at jeg for tiden så langt foretrækker at man bare ser det samme sted hen, og evt lige nikker til hinanden, i en vished om at den anden også oplever de smukke farver, en samhørighed uden så mange forstyrrende ord!

***

Roser

  Roser og solen der skinner ind !

Jeg har lige gået min "endomondo" træningstur på stranden, knap 3 km, 33 min og føler mig godt tilpas og glad over at det er muligt! Der er is på havet 20 m ud, og man skal se sig godt for, for der er glat visse steder!

Henne ved vinterbadestedet i havnen er der nu hugget hul i isen, så det nu er "rigtig" vinterbadning, når vi nu i morgen formiddag tager derned og hopper i sammen med familien, ----- vi har lejet saunaen, så man kan blive varmet op mellem de 3-4 gange som det er almindeligt at lade sig sænke ned i det nu 2 grader varme vand!

Mandag har jeg så aftalt at prøve Lubker spa og fitness-center i Nimtofte sammen med en veninde, rent velvære, ---- det er bare en dagtur, hvor man kan flyde rundt i diverse spabade og saunaer incl ét oppe på taget, udendørs!

 

***

 

Det føles så velgørende at lade kroppen nyde, som modsætningen til de plager den jo også er udsat for, ---- det giver lidt balance!

Ellers går jeg stadig og mærker efter og tænker over om jeg skal fortsætte med kemoen, eller hvordan jeg skal gribe det an! Jeg har talt grundigt om det med backinggruppen, og den ene halvdel af den tager med ind til samtalen i næste uge. Jeg er ikke klar til at beslutte noget endnu, jeg har under søgt en del på nettet ang. muchas=hjertescintigrafi=myocardiescintigrafi, men jeg kan ikke finde noget om måleusikkerhed, og jeg kender ikke nogle læger fra det speciale som jeg bare lige kan ringe og spørge til råds!

 

***

 

Psykologisk og følelsesmæssigt arbejder jeg med TILLID, ------ det at turde have tillid, både i konkrete anliggender, og helt ind i de store spørgsmål om liv og død. Det er jo modsætningen til at lyne den gule førertrøje helt op i halsen og have kontrol og være ansvarlig samarbejdspartner, selv at have helt check på hvad der skal ske.

Det er den dobbelthed som jeg kigger på og ikke kan gøre så meget ved lige nu, ----- det ville være dejligt at få balancen lidt mere over i den tillidsfulde side, men foreløbig må de nok være der side om side!

 

***

December

Solen skinner og kulden bæser direkte gennem tøjet, som heller ikke er voldsomt tykt og vinteragtigt, ---- det er helt klart, og jeg så Venus i morges!
Efter kurset, eller rettere det lille retreat oppe på Lovns har der været meget mere vågenhed ind i meditationerne (kaffe hjælper også), og en blød tillidsfuldhed. Det var så godt at sidde i et rum med Jes, hans nærvær og bevidsthed lægger en grund, hvor det bliver så nemt at gå med ind i den stilhed.
Og det var så overraskende godt at få lov til at give healing, hvilket jeg ikke har gjort i nogen tid, men det at give det åbnede for nogle kontakter, der har været slukket et stykke tid, ----- så jeg vil til at gøre mere i det nu igen. En af grundene til at jeg ikke har gjort det længe er, når jeg tænker efter, det at jeg synes at jeg bør kunne tolke på de visuelle fænomener der opstår, så det bliver rimeligt logisk og forståeligt for modtageren, ----- og det har jeg formået at slippe nu. Det kan jo ikke reduceres ned til fornuft og normal forståelighed, så det får så nu lov til at "hænge i luften" som de sansninger det producerer, som modtageren så kan få frit og bruge efter forgodtbefindende og egen fornemmelse.

***

Mht sygdom har jeg det godt lige pt, da jeg er et sted i kemocyclus'en hvor de første ubehagelige fornemmelser er brændt af, og hvor jeg lige har passeret bunden af immunforsvaret. Jeg er forpustet når jeg går op ad bakke, og mere end jeg skulle være, synes jeg. Det er problematisk med hjertebivirkningerne, og det er det jeg bla skal have en snak med min kontaktlæge om næste torsdag inden evt fortsættelse af kemoen, ---- for kan jeg overhovedet tåle mere? Venerne i armene har det heller ikke godt, ----- ja, man får ikke noget uden det koster, de kan snart ikke tåle mere af det toksiske stof, ---- meeeen jeg vil extremt nødigt have port a cath, som er en shunt, der kan opereres ind i en større vene opadtil på kroppens forside nær halsen, det vil være fobisk for mig, hvis det skulle komme på tale :-(

***

Jeg var til møde i lægeforeningen i går i en gruppe for læger, der er sygdomsramte, og en fortalte om laserkirurgi i Tyskland, ---- det kunne også være en mulighed!
Der er MANGE muligheder og det er enormt svært at holde sammen på dem, og at sætte sig ind i og vide nok så det bliver muligt at sortere i dem! Men det kommer jeg til at bruge tid på i den kommende tid!
Og solen skinner stadig, og jeg skal ud i vejret!

***

På kursus :-)

Kursus ved Limfjorden. Herligt, det fungerer, jeg har det godt og bliver forkælet. Er glad og taknemlig over at det lykkes og over al den omsorg!
Og så er det SÅ godt at blive undervist igen og at meditere i så dejlig en gruppe! Det giver livsmod!