torsdag den 8. november 2012

Somme tider går det stærkt ---

Så er det hjem, lige om lidt, ---- sidder her i sengen og venter på chaufføren!
Nogle gange går det bare hurtigt både op og ned, heftig bølgegang, voldsomme penduludsving, ud i dualitetens ekstremer!
Jeg har lige siddet ude i dagligstuen og drukket te/kaffe med min kvindegruppe, som kørte herned fra Viborg, --- så dejligt, så varmende, kærligt, morsomt!
Siden jeg skrev sidst har jeg været til ultralydsscanning, hvor rtg lægen IKKE synes at den smule væske der var skulle tømmes ud, pyh, jeg slap :-) Og det var ikke noget jeg besnakkede ham til, ----- det var sådan en lettelse! Og senere ved samtale med chefen vurderede han at det ville være godt med iv antibiotika, og at han synes at et par portioner blod ville gøre godt! Han er kompetent, sød og troværdig, og var helt nærværende! Jeg lytter til hans erfaring og det føles godt!

***

Så da jeg havde det OK gik jeg til kræftundervisning, nu for 3. gang i gruppen, og tårerne løber altid frit når jeg hører på de andre patienters historier. Det er SÅ berørende, og gruppen begynder at hænge mere sammen og kende hinanden lidt. Psykologen fortalte om hvad der kunne hjælpe til at finde et nyt fodfæste, og runderne uddyber!
Vi sluttede med mindfulness meditation.

***

Nu i dag fik jeg 2 portioner blod i formiddags helt uden komplikationer, og afventer nu de mulige personlighedforandringer fra de personer jeg har modtaget hjerteblodet fra! Tak til dem der giver så generøst :-)

***

Som noget helt nyt fik jeg ved stuegang spurgt om beskrivelsen af CT-scanningen, hvor det beskrives at de to lymfeknuder er svundet lidt, den ene fra 5-6 mm, hvilket jeg tænkte var en slåfejl, ---- lægen gik ud og så billederne fra Scanningen, og den var svundet fra 15-6 mm
Så kemoen virker endnu bedre end det så ud til sidst!
Der var streptococcer i venylerne, det kan være bakterier der kommer fra huden, og det er der bare ikke noget at gøre ved, det kan man ikke gardere sig imod med hygiejne og med at spritte af og spritte af, vaske og skure ----- det er vilkårene ved kemo, det kan bare ske, ----- så nu er det iv behandling med et antibiotisk stof ved navn rosefalin, som skal gives en gang dagligt, så nu er det pendulfart herind hver dag i en ugestid, ------

***

Så hurtigt op, hurtigt ned, bølgegang som livet i almindelighed, mere eller mindre intenst, ----- det liv det liv, de mangfoldige muligheder der hele tiden byder sig til!

Medpatientens søn sidder og mader sin mor, mens faderen sidder og fortæller vittigheder! Hvor bliver det skønt at sove hjemme og være fri for alle de natlige forstyrrelser, som ikke kan undgås her! Med høj feber kan det være ligegyldigt, men når man så bliver frisk og følsom, så øges sensitiviteten!

***

Og stemningsmæssigt har drømmende væltet ind over mig igennem natten, en masse indvandrere har gjort deres entré, jeg har båret min datter og svinget hende rundt i dans, og insisteret på at jeg er ven med en polarklædt mand i hvidt, som er mistroisk overfor min intention om at købe ham fri!

***

Min backinggroup er rystet over at jeg overtalte lægen på afd i mandags, da jeg have 40,3 i temp til at se natten an om jeg ikke bare sov mig fra feberen. "Du havde jo blodforgiftning, det kunne have gået helt galt, ---- nu har du klaret de første skær, der var svære, og skulle så en sølle blodforgiftning vælte hele læsset! En anden gang, hvis der kommer sådan en pludselig temperaturstigning så skal du altså ind hurtigt, --- og hvordan kunne du overhovedet overtale den vagtlæge til at se det an natten over, det var jo helt uforsvarligt!?"
mig: "jamen jeg var bare så træt! ---- men OK så!" 

***

Ingen kommentarer: