Baller af ---- ikke af stål --- men af blødt og fint materiale :-)

***

Så kom der lige et skift i behandlingen! ---- vi kommer til ballerne om lidt!!!
Jovist er der levermetastaser, 5 stk, og faktisk kunne de i bagklogskabens indsigt netop anes på den sidste scanning, to af dem i hvert fald, fortalte Anders.  Nå, jeg mærker ikke noget til dem, det gør man jo ikke, da leveren i sig selv har en enorm kapacitet (og regenerationsevne), og funktionen er overhovedet ikke påvirket, (så jeg kan drikke al den sprut jeg vil!). Alle blodprøverne er tip top.  Det var så ikke nogen and med de levermetastaser!
Vævet helt nederst i hø. lunge, hvor der hele tiden har været en subsegmentær atelektase (sammenfald) er blevet lidt mere tæt, men der er ikke noget væske, som der ellers hele tiden har været, ---- måske er det fordi jeg bruger den peep-fløjte, som jeg har fået af lungemedicinerne, --- den gør måske lidt godt der!
Vena cava er ikke sammenpresset mere end den plejer (og det er heller ikke så lidt), og den lymfeknude dér er ikke vokset, men er helt uændret 11mm. Den der ligger lidt "syd" herfor er vokset fra 16 til 19 mm, ---- ikke alarmerende, men der er vækst af kræften!

***

Jeg har ellers i kropsterapien fået lokaliseret  en hel del invaderende fremmed energi, som jeg nu har øje på og derfor er i stand til at sende væk, tilbage til personen, ---- og det føles som den sidste væsentlige invasive energi i mit system, ----- så, hvis jeg sanser rigtigt dér, så skulle jeg være på det absolutte lavpunkt nu, hvorefter helbredelsen kan begynde at tage gennemgribende fat!
Og det er da så også på tide, synes jeg, ---- men OK, hvis jeg skulle helt herud før det virkelig kunne vende, ---- ja så er det sådan!

***

Anders, min kontaktlæge præsenterede mig for 3 forskellige muligheder for behandlingsskift, 2 forskellige kemo-muligheder og så en ny antiøstrogen model.
Jeg var ikke i tvivl og valgte klart den antiøstrogene behandling. Der er stort set ingen bivirkninger, jo jo hud og hår, hjerte og knogler, ---- men det er jo det jeg har været ude for i nu 1½ år, og så er det ikke værre! Og nu kommer vi så til ballerne:
                      Midlet hedder faslodex og skal sprøjtes ind, i starten med 14 dages intervaller, senere med 4 uger imellem. Det er ret store mængder, hvorfor man sprøjter halvdelen i den ene balle og den anden halvdel i den anden, ----- og det fik jeg så i dag! ----- Så nu går jeg og vugger med flotte, svulmende baller, som nogle ellers betaler det hvide ud af øjnene for at få på de plastikkirurgiske klinikker :-)

***

Sommeren bliver god, jeg vil nyde den intenst, jeg beholder mit dejlige, vilde hår, min vitalitet og humør, ---- og så rækker jeg ud efter miraklet med fuld helbredelse fra det nuværende lavpunkt, så jeg kan blive helt rask og også vise det etablerede system, at hele det psykologiske felt er en faktor, som vi bliver nødt til at tage med i vores i øvrigt flotte traditionelle kræftbehandling, hvis vi vil forstå kræft i dybden, og dermed have mulighed for at helbrede den helt.
Vejen er lang og intenst hård, så, som jeg har skrevet før forstår jeg altfor godt, at de fleste ikke orker at gennemleve al den lidelse og rådvildhed, som følger med i hele det identitetsskift, hvor så mange holdninger skal slippes, ----- og at være i det ingenmandsland i så lange perioder mens de sandere strukturer langsomt bygger sig op! Det er faktisk lettere at give op, desværre får man så bare ikke ryddet rigtigt op, men må på den igen i næste liv!

***

Noget der ellers er gået op for mig her på det sidste, sådan lidt mere prosaisk er, at vi, vores generation, og gamle mennesker i almindelighed, som har levet et langt liv, jo virkelig har noget at komme med! Det er jo faktisk først her hvor vi aner slutningen på dette liv, at vi har de allerbedste chancer for at have et overblik over livet som sådan, og hvilke værdier der er guldet, og hvad der bare er rald. Vi har erfaringer, ikke bare luftige teorier og forhåbninger, vi har fået revet så mange illusioner i stykker gennem livet, teorier om feks hvordan børn skal have det, om hvad der er sundt og ikke, om hvordan kriser skal håndteres, hvordan de politiske forhold fungerer, om alting, alt hvad vi overhovedet har dannet af meninger og holdninger om dette og hint!
Det er der alt sammen, og inde bagved, den røde tråd, ---- det sande, det ægte, det skønne ---- mærk selv efter, vi ved det alle sammen, det er der, det der helt store JA til eksistensen ----- at rumme så langt vi kan ærligt og ægte, ---- OG se og føle os selv så ægte vi kan med alle vores begrænsninger, og så tage vare på den lidenhed med nænsomhed og omsorg og sætte de sunde grænser der skal til udfra lige præcis der hvor vi er. Så kan vi vokse!

***

Og hvad så .......

Hvis den scanningsbeskrivelse er korrekt, som jeg fik faxet i dag, så er det ikke fair ------ der står både om forværring i hø. lunge og om levermetastaser, der skulle være vokset fra tidligere, ----- men som nu aldrig er beskrevet før, så jeg tænker at det måske er en and! Det får jeg formentlig at vide i morgen, hvis det ellers er min kompetente kontaktlæge, Anders, som jeg skal ind til. Backinggruppen er med, ----- og i værste fald vil Anders tale om ny kemo, hvad jeg slet ikke kan forholde mig til lige nu!

***

Men fair, ---- der er jo ikke noget af det, der har virkelig betydning, der er fair, eller går efter retfærdighedsprincipper! Muligvis fordi det går tilbage til før dette liv, hvor vi som regel ikke kan kigge ind, så det kan vi jo ikke vurdere!
At købslå med skæbnen, ---- det er jo det man gør i kriser, i nogle af faserne, ---- prøver at slå en handel af, lover noget, -----

***

Kræft er stadigvæk efter alt hvad jeg er kommet frem til fremmed energi, der har invaderet ens energikrop, følelsen af kræftenergien er fremmedhed, og en energi, der ikke bare tilhører dette liv.
Mod"giften" er at fylde sig selv helt ud, som Anita Moorjani så fint skriver, ----- bare at være den man er.

***

At være i sin helhed og uskyld som et spædbarn beskytter mod indtrængende fremmed energi HVIS uskylden og helheden er MED bevidsthed og erfaret, ----- men det er det jo ikke hos et spædbarn, så dér er det SÅ vigtigt, at forældrene og evt andre passer på, beskytter barnet og elsker det HELT som det er!
Tja, det er jo bare det det drejer sig om, så bliver livet lettere og verden bedre!
Det var den bog!

***

Jeg tror nu godt jeg kunne tænke mig at tage over til Richard Moss' seminar i Kbh til august, ---- hans bog, "Den sorte sommerfugl" er formidabel, den er fra 1986, ----- meeen de strukturer han skriver om er helt de samme og eviggyldige!

***