lørdag den 23. januar 2016

Så bare nu! Sofa, bøger og TV :-l

Det går da meget godt, meget bedre end efter den første kemo i denne serie, ------ det her ER til at leve med, ------ men jeg er godt nok træt.
Lige nu er jeg også helt nede i immunforsvaret, og i blodmangel, --- så der er nok ikke noget at sige til at den træthed, søvnighed er overvældende!
Men jeg har slet ikke haft overskud til bare at gå en lille tur i dag, ---- vejret har også været kedeligt og uindbydende, ---- slet ikke som de tidligere dages tindrende solskin, der lokkede!

***

Jeg overnattede inde i Holme i nat, fredag X-faktor og familiehygge, og var derfra hos en barndomsveninde i Århus. Ville så faktisk have været på en kunstudstilling i Ridehuset, men allerede dér havde trætheden bemægtiget sig mig, så jeg kørte bare hjem, for at ligge og småsove på sofaen i adskillige timer. Og, det skal siges, at der var ingen alkoholiske drikke i går, og nattesøvnens længde var helt som den skulle være, ------ jeg havde ellers planer om at socialisere lidt her i aften, men har slet ikke haft energien til det overhovedet!

***

Og, som altid faktisk, er mit humør ganske udmærket, ----- det er bare udmattelsen, den fysiske, der rammer mig! Godt jeg ikke tog til Sjælland i går, hvor en bror holdt fødselsdag, ---- jeg var ellers fristet!

***
 
Ellers er jeg i gang med Eben Alexanders 2. bog, "Gaverne fra himlen", ----- er halvvejs i den, og er slet ikke så begejstret for den som for hans første!
 

torsdag den 14. januar 2016

2. kemo overstået :-)

Pyh og ah, så er 2. kemo klaret (men ikke de eventuelle bivirkninger efterfølgende!)

***

Men ih hvor det gik forrygende!
Jeg kom faktisk 5 min for sent, hvad jeg IKKE ellers gør til disse møder. Der lå sne på Mols, heldigvis var jeg ikke sneet inde, ---- men pyh hvor trafikken gled langsomt, og så var der også en traktor der lå og sneglede foran, ----- og da jeg endelig kørte ind på den store p-plads ved Kh, ja så var der ingen ledige p-pladser, ----- helt selvforskyldt, ---- men heldigvis var teamet også lidt forsinket. Jeg føler at det er en luxusbehandling jeg får, topkompetente mennesker, så jeg har bare at tage imod og være taknemlig, hvad jeg også klart er, --- så at komme til tiden er bare det mindste jeg kan præstere!
Der var først samtale med min kontaktlæge, der var helt med på at dosis skulle sættes ned!
En meget kær og kompetent veninde fra Herning var med, og det var meget nødvendigt for mig, da jeg følte mig urolig og lidt bange for det videre forløb, det gav mig en ro, at hun bare sad der og var der!

***

Og det var en af mine supersygeplejersker, der gav mig behandlingen, men den skulle lige blandes først på apoteket, da dosis ikke på forhånd var fastlagt, ----- så vi fik en pause, hvor vi i kantinen mødtes med min bisidders datter, som pt har sin gang på kommunehospitalet. Dejlig pause!

***

Sygeplejersken fik i første hug lagt kanylen perfekt, og jeg fik kølehandsker og -sokker på, ----- huen har jeg opgivet, da håret falder af i totter, så den faktisk ikke har virket fra sidst, ----- til gengæld fik jeg en rekvisition til en paryk, ---- og den skal ikke have for lidt  
hvadbehager, en spanioler???

ja, lidt mere diskret, måske
men jeg er slet ikke færdig med researchen!!!
 
***
 
Bagefter var min veninde og jeg nede på "Ministeriet" på Klostertorv, og det er faktisk et rigtig dejligt sted!
 
***
 
Så jeg er så lettet nu her, ----- og min kontaktlæge nævnede 6-9-12 gange, som det mest sandsynlige interval jeg skal have i denne omgang, og nu med 60% dosis er jeg ikke så bange for det!!! Men men men nu ser vi lige i de kommende uger hvordan eventuelle bivirkninger bliver!
 
***
 
Tak til jer, der har tænkt på mig i dag og sendt gode vibs og bønner, ---- faktisk viser undersøgelser jo at det hjælper!
 
***

Ny kemo

Så går vi igang med kemo nr 2 nu her lige om lidt, kl 13.
Send meget gerne gode ønsker og bønner og al den slags!
Dosis er nedsat fra 75 til 60% denne gang, ----- så bivirkningerne skulle ikke vælte mig helt denne gang!

søndag den 3. januar 2016

--- øh, første kemo overstået !!!!!!!

NYTÅR på toppen af Rønde
 











NU, det skønne Knebelbro inden havet kom i oprør


Så lang tid er der gået, ----- og bivirkningerne er først ved at fortage sig nu!
Det har været den hårdeste jul og nytår jeg nogensinde har haft, eller mere konkret de hårdeste 2 uger jeg har haft, nogensinde i mit liv!
Efter de to første dage, hvor alt var idyl stod bivirkningerne i kø for at melde sig, SMERTER i ribbenene og i højre lunge og inde bag brystbenet, i hovet og i maven, og i skuldrene!Mig, der ALDRIG har egentlige smerter!
En lammende enorm kraftesløshed, der gjorde, at sofa, varmedunk og tæppe blev en Guds bedste julegave til min krop!
Diarré, hvor afstanden til det næste toilet skulle beregnes nøje!

Jeg havde ved skæbnens gunst taget Ketogan med på juleferie, jeg har ALDRIG spist morfika tidligere, men har i disse uger mærket, at det virker, i modsætning til Pamol, som jeg overhovedet ikke kan mærke nogen virkning af!
Jeg følte at mine kræfter svandt dag for dag, lige indtil i dag, hvor jeg sporede en lille bedring, da jeg vågnede til solskinsvejr i morges, ok i formiddags! Men det SKAL også vende nu, ---- og jeg kan ikke klare så stor en dosis, som de 75% jeg har fået her 1. gang, ---- Anders har været for optimistisk i sin vurdering af min robusthed!
Nu håber jeg på en dejlig uge inden næste hurdle!
Humøret sært nok upåvirket neutralt, med mange små lykkeperler hver dag i det store og i det små! Tak for det!

Håret sidder der endnu, måske har kølehætten virket, ---- men det har nu kriblet underligt i hårbunden i dag, såe, det er ikke til at sige hvad det bliver til!