Pyh, jeg var så utryg, ku hun nu ramme åren (nej ikke i færste forsøg, men i andet!!)
Hvad med den kølehætte, ville den fungere, og ville jeg få modstand på den, ----- for de har brugt det tidligere og ikke med særlig gode resultater!
Og hvad med aftaler om fremover, åh alle de tanker og bekymringer -------- ja og jo selvfølgeligt også om giften overhovedet virker, dosetaxel!!!!
¤¤¤
Jeg kom i god tid, og det var en af mine dejlige, kompetente sygeplejersker, hvad de altså alle er, --- men en jeg kender godt efterhånden. Og det funkede hele vejen igennem, med de spørgsmål der også dukker op undervejs!
Jeg ved ikke hvor meget den kølehætte kølede, og de mener at håret falder af alligevel på dette stof, ----- men de støtter sødt op om mit forsøg, og det er også lidt sjovt Storm P-agtigt, ----- og så ser vi, -------- der findes tonsvis af lækre parykker, ----- og det er jo på sin vis også både flottere og lettere end rigtigt hår, ------- men rigtigt hår er der jo også om natten til at falde nedover og varme ørerne, ------ og det er præcist der jeg savner det allermest, når det ikke er der. Så jeg holder fast ved dette efterhånden ret lange hår, og min egen helt autentiske farve så længe som muligt, MED eksperimentet!
¤¤¤
Det var ikke muligt at sms´e eller bare læse i en bog under det 1 time lange indløb, da jeg får kuldehandsker og -sokker på for at undgå nervepåvirkninger med føleforstyrrelser af hænder og fødder, ------ så ja, så kunne jeg jo bare ligge og bede og åbne for healende indstrømninger, som jeg vidste var der!!!! Tak til alle jer, der tænkte på mig og sendte kærlige vibs og ønsker <3
¤¤¤
Mia kom og vi skøjtede rundt i byen, købte nogle gaver og var på en skøn cafˋˋe ved åen!
¤¤¤
Jeg mærker ingen bivirkninger overhovedet, det siges at de kan komme dagen efter, men lad os nu se, ----- OK jeg får jo lige prednisolon, binyrebarkhormon, i dagene lige omkring kemoen, --- det kan jo være derfor at jeg har det supergodt også nu over 6 timer efter kemoen på denne årets korteste dag! Nu kan det kun gå fremad ------ let´s go!
¤¤¤
mandag den 21. december 2015
lørdag den 19. december 2015
Next step *
Hm ja, i denne søde juletid, ------- gaver, hm!
Jeg var ellers begyndt at tro at jeg var rask med hensyn til kræften, og at det nu bare var følgevirkningerne jeg skulle forholde mig til, hævelse af hø arm og hø ben -----
MEN den sidste scanning viste at der er begyndende aktivitet i kræften igen PIS
Jeg var nærmest i chok en ugestid og overvejede at melde mig ud af verden, ved ikke at orke mere behandling, og så bare blive dårligere og dårligere. Min kontaktlæge sagde, at jeg ville begynde at mærke forværringen om 3-6 mdr (jeg kan ikke mærke det nu, og alt funker, helt normale blodprøver og helt normal leverfunktion), ----- og det jeg blandt andet ville mærke ville være mere forpustethed, ------ og det er det allerværste overhovedet!
Et er at jeg de sidste 3 år har haft en forpustethed når jeg går lidt opad i terrænet, ---- det er slemt nok, ---- MEN hvis jeg skulle til at være forpustet også når jeg bare børstede tænder eller lign. --- eller bare sad og læste i en bog, ------ det kan jeg altså ikke overskue at tænke på!
Det ikke at kunne få luft er noget af det værste, ---- kroppen går i panik, uanset hvor meget man ellers er cool i psyken, ----- kroppen har sit eget sæt emotioner!
Derfor, fordi jeg ikke tør, og også fordi der er et par personer som ikke er klar til at jeg svæver afsted, er grunden til at jeg har sagt ja til ny kemo. Det lyder som om det er en beslutning jeg har taget, men det er det faktisk ikke, ------ beslutningen havde taget sig selv, og jeg opdagede først bagefter, at den lå der, grydeklar og færdig, uden min indblanding!
***
Så mandag middag starter en ny kemoserie. Stoffet er gammelt og meget brugt og hedder dosetaxel eller Taxotere, og er et af de mere hårdtslående af slagsen, som kan give føleforstyrrelser af fingre og tæer, ------ hvilket man prøver at imødegå med isposer på hænder og fødder under behandlingen!
Og lige dér var det så at jeg tænkte, ----- "ja, og hvorfor ikke på hovedet også, så man kan undgå hårtab"?
Og det bruges rent faktisk i Herlev og i Herning, ---- men ikke i Århus såvidt jeg indtil nu har fundet ud af!
Så i dag har min backing-gruppe og jeg undersøgt de muligheder, og kreeret en alternativ mulighed med køleposer til hovedet, og jeg har skaffet 9 géléposer til begivenheden!
I forvejen er jeg atypisk i det Århusianske kræftambulatorium, men nu bliver det da helt galt, når jeg møder op med isposer bundet om hovedet på mandag. Personalet er støttende og venlige og ret rummende, jeg håber de også er i stand til at støtte mig i dette!
Jeg var ellers begyndt at tro at jeg var rask med hensyn til kræften, og at det nu bare var følgevirkningerne jeg skulle forholde mig til, hævelse af hø arm og hø ben -----
MEN den sidste scanning viste at der er begyndende aktivitet i kræften igen PIS
Jeg var nærmest i chok en ugestid og overvejede at melde mig ud af verden, ved ikke at orke mere behandling, og så bare blive dårligere og dårligere. Min kontaktlæge sagde, at jeg ville begynde at mærke forværringen om 3-6 mdr (jeg kan ikke mærke det nu, og alt funker, helt normale blodprøver og helt normal leverfunktion), ----- og det jeg blandt andet ville mærke ville være mere forpustethed, ------ og det er det allerværste overhovedet!
Et er at jeg de sidste 3 år har haft en forpustethed når jeg går lidt opad i terrænet, ---- det er slemt nok, ---- MEN hvis jeg skulle til at være forpustet også når jeg bare børstede tænder eller lign. --- eller bare sad og læste i en bog, ------ det kan jeg altså ikke overskue at tænke på!
Det ikke at kunne få luft er noget af det værste, ---- kroppen går i panik, uanset hvor meget man ellers er cool i psyken, ----- kroppen har sit eget sæt emotioner!
Derfor, fordi jeg ikke tør, og også fordi der er et par personer som ikke er klar til at jeg svæver afsted, er grunden til at jeg har sagt ja til ny kemo. Det lyder som om det er en beslutning jeg har taget, men det er det faktisk ikke, ------ beslutningen havde taget sig selv, og jeg opdagede først bagefter, at den lå der, grydeklar og færdig, uden min indblanding!
***
Så mandag middag starter en ny kemoserie. Stoffet er gammelt og meget brugt og hedder dosetaxel eller Taxotere, og er et af de mere hårdtslående af slagsen, som kan give føleforstyrrelser af fingre og tæer, ------ hvilket man prøver at imødegå med isposer på hænder og fødder under behandlingen!
Og lige dér var det så at jeg tænkte, ----- "ja, og hvorfor ikke på hovedet også, så man kan undgå hårtab"?
Og det bruges rent faktisk i Herlev og i Herning, ---- men ikke i Århus såvidt jeg indtil nu har fundet ud af!
Så i dag har min backing-gruppe og jeg undersøgt de muligheder, og kreeret en alternativ mulighed med køleposer til hovedet, og jeg har skaffet 9 géléposer til begivenheden!
I forvejen er jeg atypisk i det Århusianske kræftambulatorium, men nu bliver det da helt galt, når jeg møder op med isposer bundet om hovedet på mandag. Personalet er støttende og venlige og ret rummende, jeg håber de også er i stand til at støtte mig i dette!
Abonner på:
Opslag (Atom)