Scanning tilbagelagt! Nytår!

Her i disse solhvervstider (solen går i dag 9 min senere ned, end da den gik tidligst ned for en ugestid siden)----- jeg bilder mig ind at jeg kan mærke det!
I går var jeg virkelig nede og vinterbade, 3 gange, --- vandet er 4½ grad, det giver en god følelse i kroppen!

I dag var jeg nødt til at stå op kl godt 7, hvor det var bælgravende mørkt, ---- skulle møde op på scanningsafd kl 9 sharp! ---- men så på vejen derind til Århus den lillebitte aftagende måne på himlen, så tynd og fin, så det var en kompensation for morgensøvnen!

Alt klikkede som det skulle derinde, OK de spilder altid blod nedover min arm, når de arrangerer venflon'en i albuebøjningen, ---- det kommer bag på dem hver gang, men hvad, det er jo naturligt nok nu der er lidt extra tryk på pga det lidt besværede afløb fra overkrop mm, så jeg sørger bare for ikke at få det sjasket ud over mit tøj!
Jeg havde hele tiden en lysende, glat følelse af lettelse gennem hele proceduren, --- sms'ede for lidt nærvær og støtte, men energien gav det faktisk i sig selv!
Der er venlighed og medfølelse gensidigt i venteværelset, ikke så meget pga selve undersøgelserne, men for det, der ligge til grund.

Sidder nu her og formulerer mine nytårsfortsætter, og sender en kærlig tanke til min for længst afdøde mormor, som lærte min søster og mig dette vers:

Først mig selv og så mig selv,
og så min hatteæske,
og så mig selv og så mig selv,
og så måske min næste!

Det var dengang det bibelske ord sagt af Jesus: "Du skal elske din næste som dig selv" blev tolket som at man skulle elske sin næste før sig selv, og helst slet ikke sig selv, og at sørge for egne behov var selvisk og narcissistisk, ----- så derudaf blev det hele jo noget skævt. Hun fremsagde verset, når hun synes at min søster og jeg bare tænkte på os selv, sådan mest for at håne os og gøre os opmærksomme på at vi var helt forkerte på den! Vi vendte den så i luften som en pandekage og lod som om at hun mente at vi netop skulle agere som verset siger, og havde det faktisk ret sjovt med det!

Men den holdning der lå bag var slet ikke uskyldig, og har påvirket adskillige generationer, ---- og derfor er det i den grad befriende, at Anita Moorjani i sin bog "At dø for at leve" skriver at den vigtigste belæring hun fik i sin nærdødsoplevelse var at vi skal elske os selv betingelsesløst. Hvilket også er det nødvendige grundlag for at være i stand til at elske andre ægte, uden at ville lave om på dem!

***

Og her på denne årets sidste aften inden nytårsaften vil jeg gerne ønske alle jer, som indimellem kigger ind her på bloggen,  et fantastisk, lykkebringende og glædesfyldt nytår med nærhed og kærlighed, tant og fjas og med plads til udfoldelse og store armbevægelser og både dybe og lette følelser og udtryk!

CT scanning

I morgen skal jeg til CTscanning igen. Og jeg beder til de højere magter og til mine hjælpere at den er pænere end den sidste, hvis jeg altså skal blive ved med at leve i denne krop "min tid ud"!

Jeg skal møde allerede kl 9 på KH, fordi der skal drikkes en del, når nu bækkenet skal scannes med, ----- og det skal det fordi jeg stadig har hævelse af hø. ben.

***

D. 2. altså på torsdag skal jeg igen ned til lyshealing på Ignatiuscenteret.

Og der er rigtig meget muligt cancerbehandling på tapetet for tiden, ---- selv i det danske TV har der lige været et program ang hampeoliens virkning, og hvordan de i Colorado er ved at øge deres økonomiske balance pga salg af dette!

Så er der Rebeccas "hestekur", et firma i Sønderjylland, Vetcur, som fremstiller dyremedicin, som også har vist sig at kunne kurere cancer hos mennesker i nogle tilfælde!

***

Som det er nu har jeg det ganske godt i min krop, 0 smerter overhovedet, ingen træthed, sover glimrende, fint humør og har lyst til megen udfoldelse, og nyder mine forskellige kontakter meget. Jeg er stadig meget interesseret og nysgerrig hvad angår både dette liv og det fortsatte kontinuum, af hvad art det nu er. Jeg har stort set ingen angst. Så det er den pragmatiske status!

Solen skinner, jeg har lige vandret i bjergene, og lidt senere i dag tager jeg i Vinterbadeklubben og bader en 3-4 gange, med saunaophold imellem, ---- og kl 17.30 er der meditation i en af de lokale kirker, i dag Vistoft, som jeg står for! Dejligt liv!!

***

Alle gode tegn i sol, måne og stjerner! ---- og om at skelne, det sande fra dets skin!

 

Det er bare ét af tegnene, at hawaiiblomsten er sprunget ud i dag, i virkelighedens verden er dens farve mere sart og mindre orange end her, mere blegrød, og det hovedreparerede ur ses lige foroven, ---- tiden går GODT!

 

Min lyshealing i onsdags har integreret sig så fint i det dybdeterapeutiske arbejde som min terapeut og jeg i forvejen er i gang med. Det føles godt at det hele hænger sammen, og selvfølgelig gør det da også det, det må det simpelthen gøre, hvis det skal være autentisk.

 

***

 

Der er en ting som jeg bliver ved med at tænke på at vi er nødt til at ændre holdning til, alle os i vores spirituelle selvudviklingsprocesser, ------ og det har også noget med grænser at gøre, der er simpelthen noget vi har fået forkert fat i!

Det handler om grænser og om at skelne. Skelneevnen er en gave som vi har, og som vi skal bruge!

Vi ved godt, og kan læse og høre alle steder, at alt er ét, at vi alle til syvende og sidst hører sammen og er uløseligt forbundet, også med dyrene, planterne, stenene ----- og alt det andet derude i det store kosmos, ----- og vi hører og håber at ALT er skabt ud af KÆRLIGHED,

og at vi, når vi dør vender tilbage til disse herligheder, --- nå ifølge den Tibetanske dødebog, måske ikke liiiige efter dette liv, men først om et par tusinde af slagsen, når vi har nået til oplysningen!!!

 

***

 

Javist javist, men har I nogensinde tænkt over, at ved at leve efter dette princip (at alt er ét og at vi rummer det hele), så hæver vi os langt langt op i en totalt urealistisk megalomani? Det gør vi bl.a. når vi tillægger alt hvad der forekommer i vores drømme sider af os selv, og når vi tager ansvar for alle andres handlinger og holdninger overfor os. Når vi ikke siger fra og erklærer at "det her, det hører ikke til mig!"(i de situationer hvor vi klar føler det). 

 Til "syvende og sidst" er det jo rigtigt med enheden, men det er altså først, når vi når "den syvende himmel" altså oplystheden, ----- og venner, der er vi ikke just lige nu! Og vi kommer ikke derhenad ved at lade som om vi er der. Vi kommer kun den vej, når vi fuldstændig knivskarpt erkender hvor vi er NU, med mangler, skygger og talrige begrænsninger, ------og anerkender og står ved det!

 

***

 

En sjov, og i spirituelle kredse kontroversiel måde at beskrive det på, er beskrevet i bibelen med besættelser, --- uhadada sort magi, hvor "ånder" flere endda kan besætte en person og optræde igennem denne!

På samme måde kan andres "energier" invadere vores krop og bevidsthed og suge energi fra os og gøre os syge. Det kan være startet for liv tilbage, og så vise sig igen i dette liv, når man møder de samme mennesker igen og mønsteret fortsætter (pga vores hullede grænser).

Altså vi har brug for en terminologi om dette, som ikke straks leder associationerne hen til zombifilm og sort magi,--- hjælp mig venligst med det, hvis der er nogen, der har nogle gode ideer, skriv gerne her i kommentarer, så andre også kan få glæde af det, eller på min mail mathilte@outlook.dk

 

***

 

Men det er uanset sprogbrug ikke desto mindre virkeligt, hvilket jeg også pinagtigt klart mærker på egen krop!

Kræften er simpelthen et resultat af det.

Hvilket på ingen måde betyder, at så er det bare "de andres" eller "samfundets skyld" som Steffen Brandt synger. Vores ansvar er at markere vores grænser, at mærke dem, anerkende dem og stå ved dem. Først skal det jo lige gå op for nogle af os, at vi overhovedet har ret (følelsesmæssigt) til at have grænser, og ret til at sige nej til noget, der føles forkert og som byder os imod! Der ligger et stort terapeutisk arbejde der. Og derefter, når man har tiltaget sig retten til at have sine grænser, så at markere og håndhæve dem, med angsten for at man så bliver HELT excluderet fra det gode selskab, fra oprindelig mors kærlighed, senere gruppers accept, venners venskab, kæresters kærlighed og i det hele taget omverdenens accept og respekt. Selvfølgelig kan man vælge at leve i afsondrethed og basere sit liv på guddommelig kærlighed og den betingelsesløse accept, men det virker sundere og bestemt mere jordisk, at satse på begge heste). Det er ikke bare ord, det handler om sjælens dybeste følelser og om jeg'ets identitet og tryghed.

Stort set INGEN af os har fået den ubetingede kærlighed i fuldt mål i opvæksten, så vi er alle på forskellige niveauer sårbare overfor omverdenens accept. Vi udvikler forskellige forsvar og rotter os sammen i grupper (inc. spirituelle organisationer), og sikrer os på den måde en garanti for accept, medmindre selvfølgelig at vi bliver for kontroversielle, ---- men så kan en ny gruppe måske friste. Og på den måde  med "dem og os" kan vi så leve et helt liv!

 

***

 

Men hør her: Hvis vi vil os selv (og andre) ærligt og sandt, så bliver vi nødt til hver gang vi støder ind i noget, der gør ondt, at spørge "er det mit eller er ikke mit, mig eller ikke mig?" og mærke så dybt og åbent vi kan indad, og svare os selv så sandt og modigt vi kan!

 

JA, feks en sorg, ny eller gammel, at tage det på sig, mærke det og rumme det så lang tid det tager, sørge sig igennem sorgen og komme ud med et blødere og mere tilgivende, rummende hjerte.

JA, en vrede, et raseri, rumme det, iagttage det, være det, er det virkelig (også) mig, undres, syde, se det hvirvle, OG på et tidspunkt opleve at det transformerer sig (måske meget pludseligt) til glæde, frihed, latter og lys.

 

NEJ, feks en tilskyndelse til at tilsidesætte det man ellers havde glædet sig til, for at imødekomme en forventning fra en anden, som man egentlig ikke orker, fordi man måske er lidt smigret over denne persons interesse for en, og er bange for at den anden bliver skuffet, ----- mærk, hvad er det sande for en, hvis man havde en klar følelsesmæssig frihed og indre glæde?

NEJ, en gruppe, som beslutter en ny måde, som alle synes at bifalde, men det føles bare ikke rigtigt for en selv, man bliver tung i kroppen, ---- er det så rigtigt at markere klart fra eller er det bedre bare at falde fra (udfra om man har kræfter til at tage kampen her og nu overfor en masse gruppeangste medlemmer, at blive syndebuk, med al den negativitet det medfører, eller bare give slip på at lade sig afkræve et standpunkt, og finde ud af om denne gruppe nu er god for en fortsat!)

 

***

 

Nelson Mandela var en person, som erkendte at på et tidspunkt var det nødvendigt med væbnet modstand, selv om idealet bagved var ikke-vold, det så ud som om han tilpassede strategien udfra hvor de involverede var, så godt det kunne gøres. Han betalte en høj pris, --- og sejrede til sidst, og hans begravelse blev er fest med glæde og latter, krop, musik og dans, og en relativ god forsoning. Jeg synes han er et rigtig godt eksempel på en person med kolossal stor indflydelse som ikke inflaterede.

 

***

Healing

I forgårs var jeg til "spirituel operation" på Ignatius Centeret ved Hovedgård.
Det foregik i et vedvarende lys og i fuld harmoni med mine egne indre fornemmelser, ------ og nu er jeg i en rolig fase (her med alle juleforberedelserne) i en glæde og relativ fredfyldthed uden stress, som føles god.
Stadig er de to aktuelle superbøger "At dø for at leve" og "Til himlen og tilbage" af de to skønne mennesker Anita Moorjani og Eben Alexander en stor inspiration, og hvis der er nogen der mangler julegaveideer, så ønsk dem selv eller giv dem væk, de er SÅ gode for os alle og giver glæde, morskab og tillid!

***

Og nu skal jeg på julebesøg mm, og neglelakken er lige knap tør, --- så jeg lægger an til at gå på vingerne, ----
og solen skinner!

***

Og julen er over os, fantastisk, med julemænd og nisser, og en hulens masse lys!!!! Ha!

***

Spirituel Healing :-)

En orkide er ved at springe ud igen ---
Jeg har fået hovedrepareret mit ur, så det hænger på væggen og går og slår igen, og går mere præcist end nogensinde før ---
Jeg har fået en aflægger af Betlehemslyset, og det brænder lystigt i mit hjem dag og nat ---

Så det skulle da være gode tegn, ikke?

En kvinde fik i en energihvirvel besked om, at jeg skulle vide af et Center i Østjylland, hvor der laves Spirituelle operationer med lys! Jeg modtog beskeden og det føltes HELT RIGTIGT og præcis netop nu. Jeg havde hørt om stedet for længe siden, men da var der ikke en følelse af at det var noget jeg lige skulle på det tidspunkt!

Samtidig oplevede jeg en hel del synkroniciteter, ----- og de kører stadigvæk og fremdeles omkring mig!
Så jeg er i et flow!
Jeg fornemmer at det hænger sammen med at jeg i min terapi efterhånden faktisk kan komme ind i mit centrum, og kan være der i kortere eller længere stræk. Der er en ro, og når jeg er der, så virker det ikke vigtigt om jeg lever eller er død, det sted er på en måde bagved, eller hinsides om man vil!
Der er på en måde farver og bevægelser. En blå farve, sådan ca Madonnablå eller en smule lysere, den er rolig og vedvarende, og så er der det gyldne lys, som bevæger sig levende, det er der meget glæde i.

Men selvfølgelig vil jeg da helst leve, ingen tvivl om det, fuldt ud med åbne arme og rå latter!

***

Jeg ser Uplift festival fra Australien disse dage med oplæg af Anita Moorjani og Eben Alexander og mange andre, ----- men specielt de to, wauw, de er så vildt inspirerende og virker så autentiske og ægte!

***

Jeg er ved at lave chips af rodfrugter, for jeg har inviteret folk fra stilletimen med hjem til vin bagefter!

***

Fødselsdag, solskin og musik :-)

http://youtu.be/D1Si1B7Bllw

Hør denne fuldstændig vidunderlige musik, som en vuggesang som jeg kunne have ønsket sunget for mig, da jeg lå i vuggen!
Jeg lytter nu, og mærker så dybt ind i hjertet som jeg er i stand til, og kan mærke at der stadig er sorg, der ikke er sluppet, ------ og det prøver jeg, ----- det skal måske opløses gennem tårer!

***

Min fødselsdag i går var pakket ind i en tryg, beskyttende dyne af skyer, så det var så dejligt bare at putte sig indendørs i varmen foran brændeovnen, ----- mens jeg læste i Eben Alexanders: Til himlen og tilbage. En seriøs amerikansk kollega, som beskriver sin nærdødsoplevelse og både oplever storheden og den skepsis han tidligere havde overfor andres lignende beretninger!
Om aftenen var min vidunderlige veninde fra Viborg og jeg ude og spise på en skøn restaurant i Ebeltofts pulserende natteliv. "Mellem Jyder", hvor man træder ind i fortiden i et hus fra 1600-tallet, hvor der er så fin en stemning. Fuglelydene på min mobil pippede jævnt hen ad vejen med søde sms'er.

***

Og i dag skinner solen, og jeg vil op i bjergene og varmes, ----- og i aften er det rock-koret i Mørke!

***

Operation?

Blev så ringet op i dag efter aftale af min kontaktlæge, som siger, at Århusfolkene tør ikke pille den lymfeknude ud, den ligger så tæt på vitale dele og så tæt pakket med omgivelserne, at de ikke lige kan vippe den ud, ----- så nu sender han en forespørgsel til Rigshospitalet til Ravnen!
Og indtil videre fortsætter jeg bare med de sædvanlige anti-østrogene tabletter!
Så vi afventer, og planlægger ny scanning til allerførst i det nye år!

***

Og så har jeg ellers tænkt mig at nyde min fødselsdag i morgen, om aftenen på Mellem Jyder i Ebeltoft med en mangeårig veninde !

***

Operativ fjernelse af lymfeknude?

I går var jeg så med min backinggruppe til samtale med min kontaktlæge på onkologisk KH. Han startede med at sige: "Det kunne have været bedre....."
Og ja så sandelig. Der er aktivitet i kræften igen ----- PIS
Det er ret diskret, men det er der. De fleste smålymfeknuder generer ikke synderligt og vokser jo langsomt, men lige den der hele tiden har siddet og trykket på vena cava, (som dræner hoved, hals og overkrop) er placeret et dårligt sted og skal ikke vokse. I starten var der 2 lymfeknuder der, nu er der kun en, da den anden er forsvundet, MEN DET ER EN FOR MEGET.
Den beskrives godt nok som stationær, 15 mm mod 12 mm for 3 mdr siden, men det kan enhver jo se er en, om end beskeden, vækst!

***

Min kontaktlæge foreslår en ny gang kemo, men det kan og vil jeg slet ikke forholde mig til lige nu, jeg vil bare have den lymfeknude ud, hvilket backinggruppen er fuldstændig enige i. Kontaktlægen synes det er en lidt unødig stor risiko at udsætte mig for, og vil helst behandle det hele samlet, altså kemo, og siger at en operation vil forsinke kemobehandling med 2-3 uger.  Men der er rationale i at få den lymfeknude ud, så er der ikke noget voldsomt presserende, og det ville være en kolossal lettelse for mig at få taget trykket af det konstante pres opad i hoved og hals.
Og det vil give mig mere tid til at kringle mig ind i miraklernes sfærer, og således har jeg slet ikke opgivet at satse på at blive HELT rask!

***

Så konklusionen blev at min sag skulle tages op på lungekonference i dag torsdag, mhp stillingtagen til operativ fjernelse af den generende lymfeknude. Det var kl 13, og jeg sad og ønskede at den allermest rigtige beslutning blev taget, inderligt. Så blev jeg så træt og sov ½ time på sofaen hvor katten sprang op og lagde sig på maven af mig! Dyb søvn med langsom opvågning, ærinder i "byen" altså Knebel, hvor jeg mødte flere jeg kendte, hvilket jeg mærkeligt nok også gjorde på bjergetapen bagefter, ----- der plejer aldrig at være folk i Mols Bjerge på hverdagene!

Min kontaktlæge er afsted hele weekenden, men ringer til mig på mandag om resultatet af konferencen.

***

Og så vil jeg bare nyde hele weekenden intenst med lidt fremskudt fødselsdagsmiddag på lørdag for familie, da lørdag jo er en praktisk dag for den arbejdende befolkning, samt andre rare aktiviteter!

***

Ultralydsscanning !

Selvfølgelig var der ikke nogen blodpropper, det havde "øglen" klart afvist!
Der var noget ventetid, hvorfor jeg vandrede i Uni-parken, og ups, der lå et Antikmuseum, som tilfældigvis var åbent og tilfældigvis var gratis (jeg havde glemt min pung)---- og det var bare en tur tilbage i tiden til 500 fKr.
Nu sidder jeg lige og venter på formelt svar på undersøgelsen, men det er jo bare en formalitet, jeg så jo selv med!

Nå! Scanningsresultat! ---Og hvad så videre?

Det ser ud som om at der først opdages ting og sager når jeg SELV gør opmærksom på det!
Blev lige ringet op af den vagthavende på onkologisk ang. scanningssvar, hvor der påvises kompression af flere kar, cava sup, jugularis dxt. mm ----- så nu er der lidt panik på fra deres side, ---- jeg har jo gået med det her længe, så for mig er det på en måde rart at det ny verificeres, ---- hø. sidig halsvenestase, hævelser i ansigtet, mere forpustethed, ----- så nu skal jeg akut derind og have et skud fragmin, og så ultralydsscanning i morgen inden samtale med Anders Bonde på onsdag! Det er virkeligheden!

Jeg har fået kopi af scanningen. Lungen er helt uændret, og der er ingen tegn til små blodpropper i lungerne, som man kunne frygte kunne være kommet fra benet. Så relativt fin, uændret lunge.

Lymfeknuden fra sidst er uændret, skriver de. Men der er kommet en ny lidt længere nede, der hvor luftrøret deler sig i to til hver sin lunge, på 16 mm. Og så skriver de at der er indtryk af tiltagende kompression af vena cava superior. Og at der findes progression af let forstørrede lymfeknuder i hø.  lunges hulhed ind mod midten, og at de mistænker, at der kan være blodprop i en af de store vener oppe fra halsen på hø. side (det tror jeg nu ikke at der er)!

Hm, jeg skal nok ind til ultralydsscanning i morgen, og har nu så fået Fragmin som er blodpropsopløsende, hvis der skulle være noget af den slags. Så er der hvertfald ro i det, og det har ikke særlige bivirkninger!

Men mirakler eksisterer, og hvorfor ikke!

Men faktisk svarer fundene til de symptomer jeg har.

 

Så det er så udgangspunktet nu. Meen, jeg håber jeg lige kan nå en lille træningstur, nydelsestur i bjergene eller langs stranden inden evt. Århustur i morgen.

Refleksioner nu med MEGET MERE tekst!

Det er lidt svært at skrive fra mobilen, der er lavet noget om i konceptet! Og nu kom jeg til at slette billedet, --- som jo kan sættes på igen!

Men nu her, lørdag aften: Jeg er i
Holme hos de to små herligheder. Vi har lavet spagetti-kødsovs sammen, og de er faktisk ret gode i et køkken!

Nu ligger jeg og flyder på sofaen med en tigerunge, snetigerunge over mig som tæppe, Gaia spiller et spil på en computer og
Pi et på en anden, og der er hyggekommunikation på tværs! Jeg tænker lidt, at måske skulle jeg aktivere et eller andet fælles, men det er egentlig så hyggeligt detteher, og min ladhed elsker det, så jeg lader det være, ---- jeg kunne godt spise et eller andet, måske spørger jeg dem om der ikke er noget et sted om lidt!



Billeder er fra en af mine træningsture med bjergbestigning i Mols Bjerge, en skøn solskinsdag for et par dage siden, der er ret himmelsk!

 

Og nu er jeg endelig kommet på en PC, så det er muligt at komme til at revidere i dette, og hold da op, det er alligevel anderledes, kræver lidt tilvænning at skrive på andres computere!

 

***

 

 

Men til sagen, livet og døden!

 

Skal ha scanningssvar på onsdag, med backinggroup som støtte! Og jeg har den fornemmelse, at der er en ændring dennegang, og til hvad ved jeg ikke!

Det har været rigtig spændende at læse Anita Moorjani og høre nogle af hendes interviews på hendes hjemmeside, ------- det føles som en støtte til den holdning, som jeg i forvejen er igang med. Det helt åbne og udogmatiske, hvor der ikke er faste regler og overbevisninger, hvor det klart er en frihed og en samhørighedsfølelse med stort set alting, og hvor der ikke er niveaudeling og konkurrence!

Det kan godt være at vi her i det almindelige sociale liv er nødt til at vælge til og fra, men jo helst udfra en gennemstrømmende fornemmelse af glæde, lyst og sandhed!

Og for pokker, det behøver altså ikke at være med sammenknyttede øjenbryn og alvorsminer, lethed og morskab er fuldt så spirituelt seriøst. Selve letheden, en dansen med emotionerne er i sit væsen transcendent!

Tit tror vi jo at vi skal ændre os ----- og verden, men måske er det bedre at se en Monte Pyton film og få den humoristiske kant på livet frem, men faktisk er det jo lidt uoverkommeligt, både med en selv og med verden!

 

***

 

Clasher det med grænserne?

Har jeg spurgt mig selv.

Og umiddelbart kan det jo godt se sådan ud!

Så er det jo bare sådan, at hvis jeg er i den udogmatiske lethed, så er grænserne faktisk ikke noget problem, ---- på den måde at det så ikke er noget problem at sætte dem, for jeg har opdaget at det ikke virker bedre at markere dem med pigtråd og høje råb (OK det har været nødvendigt i starten, men det var lidt anstrengende), når jeg klart mærker min omsorg for mig selv og min selvfølgelige ret til at have de mere eller mindre tilfældige grænser, som jeg nu har, så behøver jeg dårligt nævne dem, og da langt mindre undskylde at det er sådan. ----- Og det er jo så lige noget af hele humlen mht årsager til kræft!

Jeg er bestemt ikke ligeglad med mine grænser, det er bare ved at være ophørt at det er noget problem at de er der fordi jeg selv har accepteret dem, rimelige eller ej, det er ikke vigtigt.

 

***

 

Den indre øgle, det indre barometer, GPS, mavefornemmelse er fuldstændig ligeglad med argumenter, den side har ikke tvivlen og overvejelserne, men blot retning og væren. Problemet er at de fleste af os ikke helt tillader os selv at lytte, at tage det alvorligt, den klarhed der ER. Støder det nu an, bliver folk sure og tager afstand fra en osv.  Men det glade budskab er at det præcis er dér vi er vores egne værste fjender og forræddere, ----- når vi selv giver slip på al den tvivl (som jo er pseudotvivl) så er der heller ikke nogen problemer med omverdenen!

Jeg kan godt selv høre, at detteher er sagt før, virkelig mange gange, men jeg har ihvertfald ikke taget det helt ind før, og såvidt jeg iagttager har de færreste andre heller ikke, ----- så markedet er åbent for forkyndelser!!!!!

 

***

 

Så bliver det sjovt, men også lidt enegangsgang, for så er der ikke brug for lærere og guruer, og det er jo ellers så hyggeligt at følges i flok, og så betryggende at have en defineret måde og et sæt regler at følge, stimuleret af konkurrence om at være kommet længst ad den fastlagte vej. Men det bliver desværre en lidt lukket vej med forskel på os og dem. Det giver tryghed, en niche som kan give vækst i puppen, men når sommerfuglen folder sine vinger ud ser den at der er mange flere dimensioner, ------ og det kan godt indimellem være skræmmende, men der er bare ingen vej tilbage, puppen er brugt!

 

***

 

Scanning i morgen, altså onsdag, det er bare over midnat nu ------

Jeg er faktisk lidt mere forpustet end jeg har været, og det stikker lidt i hø. lunge. Jeg får kinesiske urter, men kan ikke mærke nogen effekt (endnu).
Jeg læser en bog, som min søster også har anbefalet, --- det er der faktisk flere der har, men hun stak mig den i hånden. Forfatteren hedder Anita Moorjani og bogen hedder "At dø for at leve".

http://anitamoorjani.com/

den kan virkelig anbefales!
Og så stikker jeg lige ind på KH i morgen og får lavet den scanning!

Og så må jeg se at komme i seng her efter valget, hvor resultatet ser rigtig fint ud her i Syddjurs!

Hov, hvad er nu det??

Træning træning træning, dagligt mere end det sidste år, ca 3 kvarter dgl. Så skulle ens kondition da blive bedre, ikke? Måske kan man bare holde en god kondition vedlige, ------ min har altid tidligere været god, pænt over middel, ----- men det sidste år eller lidt længere tid nu, PYH, jeg er forpustet, når jeg går opad, også selv om det ikke stiger stejlt. FORPUSTET :-W  I starten opad, også selv om det er stejlt går det helt uproblematisk, de første 20-30 m, ork det bjerg nupper jeg ----
men så sætter forpustetheden ind, og nogle gange så grelt at jeg helt lige må standse op for at få vejret, ---- lige puste lidt og så videre!

***

Så jeg tænkte at en lille status var på sin plads og konsulterede min praktiserende læge, ----- og det eneste vi kunne finde på var at lave en ny lungefunktionsprøve, som jeg havde fået lavet tilbage i februar måned. Bare lige for at konstatere at den nu var uændret eller sandsynligvis klart bedre (selv om forpustetheden er uændret).
Men det var den bare ikke, den var dårligere, sådan ca 10%   PIS!

Jeg rasede over det bagefter, da jag havde forladt klinikken, det havde jeg overhovedet ikke forventet. Er al den træning bare spildt, ja ja det har da været fint nok med alle de ture, noget i sig selv, ja ja, ---- men jeg ville da rigtig gerne også have lidt positive resultater, synlige objektive tegn på bedring!!!!

***

Og ja, jeg er hævet i ansigtet, lidt over det hele, og det trykker opad, og farven i ansigtet bliver usund, når jeg har haft hovedet nedad bare et øjeblik, AUUGGGHHHH !
Det er ikke fair, jeg gør alt hvad jeg kan for detteher, og har lige holdt foredrag om Psykologisk Kræftforskning på Rådhuset i Ebeltoft sidste lørdag, og fik leveret budskab og pointer og lavet en mindfulness-meditation med deltagerne til lækker musik (Arvo Pährt), alt klappede. Og det er jo det, at jeg er min egen forsøgskanin, så det skulle jo helst køre på skinner,

      OG DET GØR DET IKKE!

***

Nå, jeg skal til CT- kontrolscanning d. 20. med efterfølgende samtale d. 27.  Og jeg fik taget blodprøver i dag, som skal kontrolleres inden enhver scanning!
Måske lyder det som om at jeg har styr på det, MEN DET HAR JEG IKKE!

***

En synkronicitet: Jeg har lige læst en bog af Niels Chr. Hvidt, "Mirakler", og så så, at han netop nu i aften skal holde foredrag i Tirstrup om MIRAKLER, hvilket jeg så stærkt håber er et tegn fra Gud på, at der godt kunne falde bare et enkelt af til mig nu her!

***

Torsdag på Mols ---- arbejder målrettet !

Dette blot et lille kort "pip" herfra, bare for at sige, at jeg arbejder ihærdigt, målrettet og intenst på mit foredrag om Kræft, som jeg skal holde på Ebeltoft bibliotek på lørdag.
Det er rigtig godt opreklameret af FOF Djursland, og jeg skal da gøre mit til at levere varen. "Varen" er jo mig selv med mine erfaringer og tanker, ------ og jeg har da nogle overvejelser over om jeg skal være helt åben og også fortælle om de relevante reinkarnationserindringer jeg har, og som jo netop pointerer at kræft dybest set er en grænseproblematik, også psykologisk!
Jeg gør det nok, det er jo lidt kunstigt at lade være, når det jo netop er så vigtigt i denne problematik og forståelse af en mulig psykologisk baggrund! Nå, vi ser!

***

Ellers er det planlægningen af Indiensrejse i januar det står på, og der skal faktisk helst bestilles billetter meget snart, da de lige pt er ret billige!

***

Nå, lige nu er husejeren ude og inspicere tagene, da der faldt et par tagsten ned forleden i stormen, lige netop her er det skønt kun at være lejer!

***

Tidlig morgen

Rule your tecnology, hedder det i 5 Choices, et koncept om hvordan man forbedrer ens fokusering på hvad der er vigtigt i ens liv! Fint værktøj, ----- og rigtig aktuelt lige her, da jeg ikke kunne lægge et billede ind først og så skrive bagefter! Teknologiens begrænsning er også vigtig at kende!

***

Nej, fra mobilen kan jeg ikke skrive EFTER jeg har sat et billede på, derfor må det så komme på til sidst! Men der ændres hele tiden på konceptet, så måske i morgen er det muligt!

***

Katten ligge henne på sofaen, et helt igennem utroligt dovent dyr, og hvor det jo ellers siges at de er natdyr, og det kan da godt hænde at den tager en kort strejftur ud i løbet af natten, men denneher, den ligger det allermeste af tiden ligger og sover på en pudebelagt sofa her eller der i mærkelige stillinger, og det gælder altså BÅDE nat og dag.
Indimellem spinder den, hvilket stort set vel svarer til et spædbarns halvubevidste smil, som er den eneste belønning man som serviceperson får for alt sin omsorg med fodring, indkøb, rengøring mmm.

***

Jeg vågnede kl godt 7 og følte mig udsovet, det var mørkt endnu og jeg vidste ikke hvad klokken var, om den bare var 4 eller deromkring, om det var nødvendigt at sove mere for at være vågen og frisk hele den tilstundende dag, ---- det var en dejlig, afslappet, nydende fornemmelse at ligge der bare og sanse. Der er et slogan som siger at hvis man  er over 55 og vågner en morgen uden at have ondt et eller andet sted, så er det fordi man er død!

Så måske er jeg lidt halvdød for jeg har stort set aldrig smerter, tværtimod vågner jeg næsten altid med denne nydende fornemmelse i kroppen, ---- jeg tror katten har det på samme måde! Så det er skønt bare at blive liggende nogen tid og nyde og være.
Og her kan bevidstheden jo godt få lov at udforske, både sig selv og alskens fænomener og sensationer og tanker såmænd også. Og det er let at mærke, hvor der er modstand, hvor bevidstheden nærmest umærkeligt allerede har vendt sig væk, inden jeg opdager drejningen.
Men det kræver vilje at holde den på det spor den helst vil skøjte uset væk fra.
Der er noget i højre lunge som det ikke er let at komme ind i, noget mørkt, --- og det er begyndt at komme ind i drømmene som rensende, voldsom ild og nogle kraftige flowstrømme, og jeg kan MÆRKE lungen, og derfra er det svært at komme videre, selv om jeg så beder om hjælp, lys og healing fra alle hjælpende instanser fra alle sider og fra alle kilder!
Jeg behøver ikke nødvendigvis at forstå, selv om det så bliver meget lettere at kommunikere, bare en fornemmelse af et strejf af noget kærligt, hjælpende er tilstrækkeligt og følges af taknemlige følelser,---- en tilstand som næsten kan føles meningsfuld (høres paradokset?), selv om jeg skal være den første til at benægte en mening overhovedet med eksistensen, men her taler jeg mere om en forståelsesmæssig mening fremfor en FØLELSE eller fornemmelse af en "mening" eller bare noget, der føles som flow!                
                                                   
                                                                                    GODMORGEN!

 

Resultat på arvelighedsundersøgelse

Min søster og min datter mødte op på Klinisk Genetisk institut i Skejby og efter at P-sedlerne var i orden (p-vagterne i området er MEGET nidkære) blev vi kaldt ind på et kontor, hvor en kompetent kollega nøje informerede om resultatet og konsekvenserne.
Nu ser genetikere selvfølgelig på sygdomme udfra genetik, og for det første er der ikke nogen BRCA mutation, hverken 1 eller 2. Men han mener, ar der er en genmutation, som vi bare ikke kender endnu, som er ansvarlig for brystkræften, men ikke nær så slem som BRCA-mutationen.
Konsekvensen er, at min søsters døtre og min datter skønsmæssigt har en moderat forhøjet risiko for at udvikle brystkræft, men slet ikke de 80% som BRCA generne giver, men ca dobbelt risiko i forhold til den almindelige risiko, dvs 20%. Derfor skal de undersøges årligt fra 40-50 års alderen og hvert andet år fra 50-70 års alderen, ---- og herefter er risikoen minimal!

***

Det bedste var at alle andre piger/kvinder i familien ikke har større risiko end de 10% som alle kvinder i vores samfund har, dvs. at vores brødres og sønners døtre også er frikendte :-D og det er næsten det bedste af det hele, at de ikke skal leve med en usikkerhed, om de mon er i særlig risikogruppe!

***

Kræft og arvelighed

I morgen skal min søster, datter og mig ind til Klinisk Genetisk Afdeling i Skejby og har svar på undersøgelse for arvelighed af brystkræft i vores familie. Både min mor og søster har også fået brystkræft efter at jeg fik det. Det er for de næste generationer at det er vigtigt at vide om der er et arveligt aspekt, så de så skal gå til hyppigere kontrol end normalt!
Ikke at jeg er nervøs for svaret. jeg tænker at det vil blive "moderat forhøjet risiko" så at de skal kontrolleres en smule hyppigere end ellers!
Hvis det havde været den stærkt arvelige type ville vi have fået kræft i en langt tidligere alder!

***

Næh, som jeg tænker på det nu bliver det bare dejligt at mødes på en lille cafétur bagefter, hvor det måske endda bliver muligt at sidde ude i solen, ---- hvilket har været så dejligt her i dag på gårdspladsen, helt i læ, med tæpper og en masse læsestof, der skulle sorteres.  Ups, jeg kan høre ravnene udenfor, de særlige fugle!! Så tiden er moden til en tur op i bjergene, hej!!

***

Sort Sol ---- med billeder både fra Djursland og fra Sønderjylland!

 

Ude ved Ramten Sø på Djursland var der en fantastisk opvisning af en kæmpe stæreflok i 20 min inden solnedgang!

Så slog de sig ned og forsvandt i sivene!

Jeg prøvede at lægge en lille video ind også, som jeg tog af dem, men det kiksede! (den er på Facebook!)

Jeg havde et gavekort til Lubker Spa i Nimtofte, og det var sidste dag inden det udløb, så det skulle bruges, og så var det at jeg opdagede at Ramten Sø ligger lige ved siden af, ------ og nogen havde fortalt, at der kan man også se Sort sol.

 

***

 

I lørdags var det i Aventoft i Tøndermarsken, stæreflokkene var større, men de gav næsten ingen "opvisning" inden de slog sig ned i sivene, ---- og det gjorde disse Djurslandske stære meget længe og inderligt. En gang imellem var der en enkelt stær, som lige faldt udenfor et kort øjeblik, inden den igen blev synkron, det så sødt ud, jeg fik lidt ondt af de små stakler der kiksede!

 

***

 

Billeder af de sønderjyske stæreflokke:                                                                   

 

Nå, hvordan det billede lige sneg sig med ved jeg ikke, ----- men en glad tilskuer er han!

Det har været helt fantastisk at se disse fugleformationer, ----- og de flyver jo stadig sådan de næste par uger til glæde for alle der tager ud til et sivklædt område!!
 
***
 

Ravnene ---- visdom og fremhentning af dybe indsigter!!

Visdomsfugle! Deres lyd er speciel!        http://www.fuglestemmer.dk/ravn
Da jeg sad ude på gårdspladsen for nogle dage siden hørte jeg den! Lyden gør noget ved mig, ----- allerede for mange år siden, da jeg første gang så og hørte en ravn nede i Grækenland ved et lille kapel, der lå på kanten af en afgrund. Allerede der følte jeg en underlig berørthed ved kontakten med den fugl! Og nu er de her, lige her, hvor jeg bor, ---- og hvorfor skulle de ikke være det???? næh vel, men det føles alligevel som et strejf af en fuglevinge i retning af synkronicitet!

***


Odins budbringere,  Hugin og Munin, tankens og erindringens symboler, som også opfattes som symboler for Odins shamanlignende evne til at "flyve" gennem tid og rum, til at se og vide alt. De sendes ud om morgenen som sorte "spioner" og lander hver dag igen flagermustyst på hans skuldre for at hviske ham al verdens nyheder i ørerne.
Vikingerne brugte ravneflaget, et trekantet silkeflag med frynser og et billede af en blåsort ravn i midten, når de skulle ud og erobre!
Morrigan, en keltisk gudinde brugte ravnen som orakel. Ravnen er i græske og romerske myter også, som viderebringelse af dybe, skjulte sandheder, ----- men den er i stand til at tie, så det er den, der bestemmer om ting skal videreformidles!

***

Den indre øgle :-

Krokodillen, som den mest viser sig for mig!   Udtrykket "Den indre øgle" har jeg fra min svoger, som bruger det lidt synonymt med "mavefornemmelse"! Billedet her er fra min bog om kræft og er tegnet at Gaia. Dengang var øgleenergien også klart med, og den er på ingen måde til at spøge med, det er den instinktive visdom, som er sikker og som der ikke kan forhandles med, og som man ikke bare kan være overfladisk gode venner med og klappe på ryggen. Det er den, der bestemmer over liv og død, den er ubønhørlig og ikke logisk og fornuftig, og den gider ikke forklare, endsige undskylde, det den står for. Man kan gå med den eller imod, og i sidste tilfælde overlever man ikke. Det er urhjernen, krybdyrhjernen, der ved om liv og død, hinsides rationalitet og sentimentalitet. Vildkvindens arketype har en del af disse træk, urmennesket, overlevelsen på kloden. Ved sygdomme, der truer vores liv aktiveres denne arketype og der kommer tit drømme om krokodiller og slanger i perioder med livstruende sygdomme.

 

***

 

Nogle gange har øglen længe skubbet til en med klare impulser, inden det lang tid efter går op for en, hvad den ville, og så er det indlysende og ubetvivleligt, ---- og det sjove er at alle forsøg på at forklare øglens impulser og drivkraft er efterrationaliseringer af en indre vished, der ikke kan forklares eller begrundes, og som ikke er logisk eller vækker genklang og accept fra andre. Derfor vil alle forsøg på at forklare hvorfor man følger øglens retningsangivelse være sekundære, da den egentlige grund ligger udenfor vores almindelige forståelse og logik. Måske er det mere i retning af det vi kalder intuition, det lyder næsten bare lidt for blødt og følsomt i denne sammenhæng :-(

 

***

 

Ku' man kalde øglen guddommelig, næppe! Det guddommelige har for os meget med kærlighed at gøre, og det er ikke det, der let associeres med øglen! Men nogle fællestræk er der alligevel, feks det, at begge instanser befinder sig udenfor vores logik, fornuft og almindelig menneskelig deduktion!

Øglen er hinsides godt og ondt, og dømmer ikke, ---- hvilket vel egentlig også kan siges om det guddommelige, ikke?

Det her er lige for at vække bevidstheden om øglen, mere om den senere, ---- nu skal jeg en tur ud i bjergene og løbe!

 

***

 

 

Det spejlblanke hav, ----- og rejsedrømme!

---

Jeg blev så fascineret af havet med skyerne der spejlede sig, det var helt stille, ---- i dag blæser det lidt, ---- men det spejlende, så forunderligt! 

 

***

 

Læser Iben Thranholms bog "Himmelflugten", hvor hun interwiever forskellige ang. livets STORE spørgsmål, jeg tager den i små bidder feks når jeg sidder i læ ude på gårdspladsen i solen om morgenen med kaffe og boller og syltetøj af de bær, det lige pt vrimler med! Små lykkestunder med drømme og ønsker og planer!

Feks har jeg meget lyst til en tur til Assisi NU her meget snart, bare en god ugestid, men uanset hvem jeg har spurgt så har de ikke råd, eller deres kalender er booket tæt for de kommende måneder med arbejde, kurser mmm. Lige et smut omkring Firenze for at se Ufficierne og Marco-klosterets billeder kunne jeg nu godt tænke mig, men min sociale og også lidt uselvstændige side har brug for en rejsefælle, som jeg kigger efter og stadig håber dukker op!

 

***

 

Jeg har været i Assisi én gang før for mange år siden, og der var magi i luften, hele den søde stemning, og det lukkede op for kreativiteten. Jeg følte mig velsignet af al den kærlighed der strømmede på det sted, ---- og tænker hvordan det mon vil være nu!

 

***

 

 

 

 

Mellemtilstande -----

Utålmodighed er det ord, der lige beskriver, at nu må der altså snart godt vise sig et bare lille mirakel. Jeg har brug for et! Pyh hvor jeg arbejder for sagen, helbredelsen, og nu har jeg brug for et lille klap på skulderen af skæbnen. Jeg har en virkelig god disciplin, som har hjulpet mig rigtig meget igennem livet i mange forskellige situationer, og tak for at jeg er i stand til det! Men det er squ også hårdt at tage sig så meget sammen og fortsætte i plovfuren, og skifte furer og tilpasse sig, når det skal til. Men jeg er også lidt træt og trænger til at blive båret lidt, aet og nusset, så jeg føler, at der også er noget medvind!
Så tager jeg en tur med at vende kærligheden ind imod mig selv. I vores kristne kultur hedder det "elske sig selv som sin næste", men i mange tolkninger går det mest på det moralske med at være åh så gode og kærlige mod næsten, fint nok, men ikke fint at det sommetider betragtes som narcissistisk at nære sig selv og sine behov med grænser og det hele! Da jeg gik/løb oppe i bjergene i formiddags og havde fået vejret efter den stejle opstigning slog det mig, at det faktisk er ret let at ophæve den forskel på en selv og de andre!
Den kærlighedsfølelse som let går udad til dem man elsker allermest og er så dejlig at mærke, kan jo let vendes så den rettes mod en selv (også), og det der nu gik op for mig var, at så bliver jeg jo på en måde selv en af de andre!
Og det var faktisk en dejlig følelse, en form for ophæven af forskellene, også som at se sig selv lidt på en måde, som en af de andre, som jeg også holder af og som jeg ønsker godt for.
En rar følelse af samhørighed med, øh ja med lidt store ord, menneskeheden!

***

Der var svampe deroppe, det er den tid nu, jeg var lidt i tvivl om de var spiselige, dem jeg havde plukket, og fik det bekræftet på hjemvejen, da jeg kom forbi naturvejlederens hus, ----- det er de, parasolhatte, der nu afventer stuvning!!!

 

 

***

 

Og nu, lige nu, mens jeg sidder og skriver dette får jeg en mail fra en ven, en praktiserende psykolog, som jeg har talt reinkarnationserindringer med, (en af de få, jeg er stadig ret blufærdig omkring det)og han sender mig dette link

 

http://www.brianweiss.com/

 

uh, det føles nærmest som om det er det mirakel jeg bad om lige før ----

 

----- jeg har lige set videoerne, og endelig føler jeg at der er ved at komme hul igennem til det, som jeg er nødt til at forske i "psykologisk kræftbehandling"------ vi er nødt til at komme dybere i den forståelse, årsag til kræften ligger dér, i de tidligere liv, ----- kræft er en altfor overdreven respons på stort set hvadsomhelst vi har foretaget os i dette liv, og desuden er den rene fornemmelse som kræft kan give klart relateret til noget fundamentalt helt ukendt i relation til alle erfaringer i dette liv!

Jeps, det er en påstand, men den står jeg ved, og giv mig gerne links hvis I kommer i kontakt med noget der ligner cancerterapi vha reinkarnationserindringer og -forløsninger!

 

***

 

 

 

Balance

Så er det balance, der er i fokus!
Al terapien, åh så dybt ned, og selvfølgelig ned i de dybeste smerter og den dybeste rædsel, ---- hvilket er helt nødvendigt, og det åbner for lys, bevidsthed og healing! OG så er det også så nødvendigt at have kontakt til ressourcerne, styrken, glæden og alt den vilde, kraftfulde natur i en, så turene ned i mørket overhovedet kan lade sig gøre uden at det bare dræner energien! Det føles som den balanceakt jeg kender gennem hele mit liv, og som jeg har været mere eller mindre heldig med.

***

Læser udvalgte passager af "Kvinder der løber med ulve" igen, da vi bruger noget af det til kurset om urkraften, som kører nu pt i disse uger. Det er frodigt og føles sundt og stærkt.
De helt sarte og offeragtige sider går helt tilbage til et lillebitte barn, hvor verden er formløs, så det må jeg jo vandre med i favnen og nære og beskytte med de velfungerende voksne sider, som sagtens kan klare hvad som helst, ------ det sjove er jo bare at helheden mig består af en blanding af de to, såe hende den velfungerende er ikke bare alene på banen, --- det er sommetider som et vuggestuebarn, der skal styre et exprestog :-(   Pyh, bare et gran af humor hjælper!  Det værste tidspunkt er indsovningen om aftenen/natten, hvor forsvarene løsnes og angsten og hypokondrien kommer vel meget på banen. "Hvorfor bliver det ben nu ved med at være hævet? Når der nu ikke er nogen forklaring på den hævelse (heller ikke prøven for æggestokskræft var positiv, nej selvfølgelig har jeg da heller ikke det, men det var for en sikkerheds skyld, sagde den sidste samtalelæge på KH), så må det da snart hæve af!  Hvorfor hjælper den kinesiske urtemedicin, som skal koges og ligner rent heksebryg, ikke på det? Hvorfor får jeg sådan en uro i hjertet, og hvorfor fik jeg flimmer-migræne 3 gange i dag ---- hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat, som vi kender!"

***

Det er "bare" helt almindelig dødsangst, ---- her hvor jeg ellers træner dagligt med cykling og løb, så jeg aldrig har trænet så meget så længe (nu i snart et år) om end jeg stadig er forpustet op ad bakkerne (virkelig meget), og såmænd nok er ved at blive rask og har måske et kvart århundrede foran mig! Og det der med døden, mtja, er jeg tættere på den end så mange af jer raske, det vides ikke, og den der død er jo vores helt fælles vilkår, og selv om den er skræmmende i al sin uvished, så er der også en lille nysgerrighed, som synes at det bliver spændende at få vished over måske bare en lidt større flig af det hele! Måske der også kommer en slags forklaring på alle de inkarnationserindringer, der er dukket op i terapien! Nogle lærere siger at terapi bør stoppe ved fødslen, eller i det mindste ved conceptionen, i mit tilfælde ser det nu ud til at årsagerne til cancer ligger i adskillige af disse tidligere inkarnationer med gentagne grænseproblematikker og tillidsbrud, ----- så skal jeg forstå noget om årsager til kræft som sådan er det vitalt at inddrage hvad der naturligt popper op af tidligere erindringer, som naturligvis også har genklange i dette nuværende liv.
Sjovt nok var min allerførste fornemmelse af kræft (da jeg i sin tid fik taget en biopsi fra en lille knude i brystet på Hørsholm Sygehus) netop den følelse af noget væsensfremmed, noget der slet ikke hørte til dette liv, noget for mig dengang helt ukendt og udenfor dette livs sansninger.

***

Mht døden, så kan trætheden være en hjælper har jeg mærket, i nogle perioder i løbet af det sidste år, hvor jeg bare kunne sove nårsomhelst, sådan er det ikke mere, men den der umanerlige træthed, den havde jeg en fornemmelse af, at hvis den bare var lidt mere udtalt, så ville det være let at dø derfra, fordi jeg næsten ikke orkede bare at trække vejret, --- det var også i den periode hvor jeg havde hele hø. side af brysthulen fyldt af blod, og hvor jeg var forpustet hele tiden også når jeg lå ned og ingenting bevægede. Den anden ting, som også vil kunne lette det at dø og give helt slip er netop nysgerrigheden og det spændende ved at træde ud af denne eksistens og ind i noget øh andet, eller hvad det nu er, men hvor alle disse erindringer måske vil kunne vise et slags mønster, ----- ! Så er der jo lige bardoerne, som skulle være så forfærdelige, men OK lige dér, sikkert meget naivt, men præcis der (uanset beretninger fra dødebøger og lign.) der har jeg ingen angst og intet ønske om hjælp fra noget menneske, der har jeg tillid til mig selv og naturen og den energi, der vil være i det! På en måde den samme eller måske omvendte energi der er i fødsler, det at føde et barn, wauw, dér tager naturen over (når det funker) og de kræfter er jo helt uimodståelige og kosmiske, de er hinsides vores kontrol, og dem har jeg bare tillid til, der er det bare at følge med og være og slippe, --- og nyde pauserne!
Angst er ikke logisk, og vi har hver især vores små idiosynkrasier og forestillinger!
Jeg havde besøg af en niece her forleden som spurgte om jeg godt turde bo her ude på landet helt alene, hvortil jeg svarede at joe, det havde jeg det egentlig OK med, at selvfølgelig kunne der være strejftanker om evt voldsmænd, hvis der var nogle mærkelige lyde, når det var mørkt. Jeg troede jo det var sådan noget hun mente. Det var det så slet ikke, dem skulle hun nok klare, sagde hun, hun var kun bange for ånder! Ikke, sådan er vi så forskellige!

***

Juhuuuuu, ------ nu kører det :-D

Ups. det var bedre end forventeligt!!!
Jeg blev CT-scannet i mandags og var til svar nu i dag! Det blev jo fremrykket fordi jeg har hævelse af hele hø. ben og helt op i lysken, ----- og det kræver en forklaring! Lægeligt tænker man blodprop eller "noget der trykker på de store vener oppe i hø. side af bækkenet".
Og blodprop var det jo ikke, jvf undersøgelse i forrige uge! Så , tja så måtte kræften vel have bredt sig og ligge der og trykke på afløbet fra benet!

***

Men CT-scanningen viser, at der ikke er noget der trykker. Den er iøvrigt helt uændret fra sidst, ---- bortset fra at den lymfeknude bag brystbenet er svundet endnu mere, fra 15 mm til 14 mm ved den sidste scanning, og nu 12 mm!

***

Normalt regner man ikke med at antiøstrogen terapi kan få kræften til at svinde, blot at det kan holde den stangen!
Jeg har fortalt dem, at vi i kropsterapi var gået igang med at arbejde med følelsesmæssige bindinger relateret til netop hø. ben, lige inden hævelsen viste sig, og at man jo i terapi ofte ser fysiske reaktioner i en periode! Selvfølgelig tror de jo ikke på det, og skal heller ikke, ----- men det er den eneste forklaring jeg kan se på den hævelse, ---- og jeg vil ikke undlade at nævne det igen og igen, så længe det er relevant! Lad os få nogle mirakler, for hvis det er muligt for mig, så er det også for andre, ----- og jeg skal jo holde et foredrag om det under FOF Djursland d. 2. nov. på biblioteket i Ebeltoft!

***

Det er bare så dejligt, at den fremgang jeg selv føler også kan verificeres rent fysisk-lægeligt, --- så hænger det jo sammen, hvad det naturligvis også i virkeligheden gør, ----- vi skal bare tro på det og have vished for virkelig at lade os overbevise!!

***

Kærlige hilsner til alle!

Men pyh hvor var jeg træt om aftenen, jeg føler det som at jeg har kæmpet så hårdt så længe, og nu endelig kan se et lille lys, og derfor kan jeg slappe af, endelig, omsider og dér mærker jeg trætheden og udmattelsen!

***

Hu hej hvor det går......

Sidder nu på færgen på vej til 

Sjælland til
STORT bryllup!

Menuen her på båden er ikke som på billedet, det er bare kaffe og croissanter, min morgenmad, da jeg skulle faste til en akut CT-scanning på
Århus KH her i formiddags!

***

Sagen er, at jeg har fået nogen hævelse af højre ben, og kun det højre. Der har været en lille smule længe, men den sidste ugestid er det tiltaget!

Min skønne læge i Ebeltoft henviste mig til akut undersøgelse i
Århus, ultralyd af hø ben mhp om der skulle være blodpropper, hvilket der gudskelov ikke var!

Men hvad er det så? ---- så derfor blev jeg så henvist til en akut scanning i dag på Kh, som lige skulle kunne nås inden vi skulle med færgen kl 11.30!

***

Men på en eller anden måde havde vi åbenbart misforstået hinanden, og det var ikke en scanning jeg skulle til, men en samtale, ----------- hvilket jeg så var, og derpå blev jeg så henvist til en CT-scanning mandag morgen!

***

Efter lørdagens fuldstændig fantastiske bryllup i Kbh, først i Frelserkirken på Christianshavn, og derefter nogle helt formidable traktementer diverse steder i byen, med det mest vidunderlige og bevægende brudepar, ---- og en fest der strakte sig til den lyse morgen, ------------- hm ja, så var mit højre ben altså godt nok noget hævet! Jeg opførte mig bare helt normalt og ja ja stod da nok op det meste af tiden, --- så det var også en test af om det kan klare sig selv uden specielle hensyn, og det ser det så ikke ud til at det kan!

***

Jeg er da slet ikke stolt ved situationen, men håber at det er fysiske reaktioner i benet som følge af psykologisk terapeutisk arbejde i de regioner, ---- det er heldigvis et kendt fænomen! Faktisk har jeg en god fornemmelse for det, altså at det ikke er alvorligt, ---- det siger min intuition, og det bliver så testet!

***

The Hermit

In the Vikings Tarot, the Hermit is Heimdal living at the edge of Asgard, standing ready with Gjallarhorn watching for the signs of the coming visitors to Asgaard.
 Ja det er sådan jeg føler mig, at jeg fortsætter min udforskning og søgen kun på egne præmisser, uden ydre guidning. Som om jeg vandrer med kun min egen lille lampe, mit eget lille lys, og at det altså kun er det jeg sandt har at holde mig til.

***

Det betyder ingen ydre lærere, mestre, guruer, ---- intet formaliseret afhængighedsforhold til ydre lærere mere, hvilket ikke udelukker lejlighedsvis inspiration fra den side og festlige sammenkomster. Men der er en klar og entydig følelse af, at det helt selvansvarlige og autentiske fremover for mig skal findes via mit eget lille lys, så lille og blafrende det så end må være. Det føles ikke sandt mere at læne mig ind i andres fortolkninger og forestillinger, hvor vise de end kan være!

***

Der er en verden til forskel på da jeg fik kræft oprindeligt for 13 år siden og så til det tilbagefald jeg fik for et år siden. Dengang i starten var det et klart wakeup call, og jeg kunne bruge alt det jeg havde lært indenfor det dybdepsykologiske og meditative i min forholden mig til det, ---- og det var det jeg for størstedelen skrev bogen "Kræft, krokodiller og bevidsthed" ud fra. Der var forståelse og en vis logik, og jeg kunne modtage hjælp fra hele det felt. Det var dejligt og føltes nærende, og jeg havde en klar vished om, at jeg efter endt behandling var rask, ---- og at jeg havde lært det jeg skulle af kræften. Jeg blev mindet om min dødelighed, klart nok, og jeg så den i øjnene med al den dybde jeg havde på det tidspunkt, men den føltes ikke tæt på, og jeg var sikker på at jeg havde masser af tid. Og sådan gik der 12 år!

***

Sidste år brast alle illusionerne, alle forestillinger om logik og årsag-virkning. Det var en helt anden situation som krævede en total nyorientering og en ny måde at søge hjælp på, som kom fra et meget større og mere åbent og meget mere ydmygt sted. De tidligere strategier, som jeg beskrev i bogen var ikke forkerte som sådan, de slog bare ikke til i det meget større, uhåndgribelige rum jeg kom ind i. Og der var heller ikke rigtig nogen hjælp at hente, der hvor jeg før plejede at blive næret, uanset god vilje og venlighed, --- de forestillinger og måder at forholde sig på var utilstrækkelige.
Hér var døden HELT tæt på, følelsen af at gå helt ude på kanten var intens og levende, og helt ærligt, det er den stadig, ---- uanset at det fysiske nok er lidt mere i ro, så er FØLELSEN at kanten er lige helt tæt ved, og at der ikke nødvendigvis er nogen tid at give af! Ikke at jeg jo er speciel her, det gælder jo os alle, jeg er bare uhyggelig pinligt bevidst om det stort set hele tiden.

***

Og det gør faktisk noget i relationerne! Det er svært helt præcist at beskrive, det er ikke bare enkelt. Der er klart positive sider af det, noget med at værdsætte det der er, men det er ikke enkelt heller, ----- faktisk ville jeg have troet, at der var mere enkelhed og at det ville være lettere at prioritere, sådan udfra nærvær og kærlighed, men pludselig kan jeg så se de kvaliteter også i relationer som jeg ellers ikke havde følt så tætte, og så kan små stunder med smalltalk med mennesker, som jeg måske slet ikke kender særlig godt, være belivende og intense i en grad jeg ellers ville have forsvoret! På en måde er det næsten som at opgive at vurdere, for det uventede kan dukke op alle vegne, ---- men det er heller ikke helt sandt, for der er alligevel også situationer som er lettere at prioritere til eller fra!

***

Men relationer føles enormt værdifulde og skal have lov at leve, hvilket betyder at jeg ingen som helst trang har til at isolere mig fra andre ved at sidde i retreater mere, jeg har siddet i de retreater som jeg skulle sidde i, de var mange og lange, men i de allerfleste havde jeg også min kæreste med heldigvis!
Jeg føler meget det frugtbare ved at gå til og fra i kontakt, både samvær og at være selv alene, faktisk føles det som en optimal situation for mig, også mht fordybelse, hvor jeg får væsentlige input fra andre, som jeg nødig ville undvære, ---- og den vekselvirkning har faktisk altid føltes givende. Kærligheden der mødes!

***

Frank Sinatra synger: "My way"----- !

***                                         

Træthed :-((((((

Jeg forstår simpelthen ikke hvad der går af "organismen". Så træt kan jeg da ikke være!!!!! Af hvad????  Jeg besøgte en skoleveninde i går i nogle timer og vi gik en tur, det var smadderhyggeligt, og jeg var nærværende, det var hun også, men det var ikke anstrengende, det var dejligt, sjovt og intenst vedkommende, ------ er det det jeg ikke har overskud til??? Eller hvad? Nul alkohol, ellers kunne jeg måske godt forstå det, men kun to små kopper kaffe. Senere et lille kort besøg herhjemme af en ven. Jo, jeg løb en 4½ kms tur i går, men det gør jeg jo stort set hver dag.
Jeg skulle lige til at skrive "jeg er jo sund og rask", ---- nåe ja, deeeet er måske lige en overdrivelse, men jeg har det jo godt, har ikke ondt nogen steder og bevæger mig rask og frit omkrink, og er glad, mærker glæde i kroppen, som jeg også skrev om i går, ------ men hør så lige hvordan denneher dag så har været:
Jeg vågnede kl godt 8, og følte mig faktisk frisk og udhvilet, ----- og jeg mærkede denneher glæde i specielt underbenene og i det hele taget et udtalt velbehag, så det var jo synd at stå op fra, så jeg tænkte at jeg lige ville ligge og nyde det i et kvarterstid eller sådan, måske en lille halv time, ---- måske blundede jeg lidt for pludselig var kl ½ 10. Jeg skulle hente mit tidligere "plejebarn" i Rønde og køre hende til kropsbehandling, ---- busserne kører ikke så hyppigt herude, ----- men det var først kl godt 10, og blev endda via sms udsat til næsten ½ 11, så jeg spiste morgenmad, en müsslibolle af dem jeg selv bager, jeg elsker dem og en kop kaffe. Jeg havde bare taget mit løbetøj på, for så ville jeg løbe en tur når jeg havde afleveret hende, inden jeg skulle hente hende igen!

***

Fint, hun var efter planen lige ankommet, da jeg kører ind på Rønde busholdeplads, og vi kører ud på Mols og hun bliver sat af i Knebelbro! Jeg skimmer lige vandet ved badebroen på havnemolen for brandmænd og kan ikke se nogen, ---- men får heller ikke vild lyst til at bade, da der blæser en stiv, kold blæst, nærmest storm, ----- så lige hjem og tage løbeskoene på og op i bjergene, op over 3-høje, ned til en lavning og opad den meget lange uoverstigelige bakke, hvor jeg kun kan gå, den er virkelig lang, op til et udsigtspunkt på en gammel kæmpehøj, ---- der er jeg blevet godt varm og vinden føles dejlig svalende, nedad igen og en lang omvej hen til 3-høje igen, hvor bilen stod. Ialt 36 min og kun knap 3 km, men meget op og ned. Med en god følelse i kroppen kører jeg hjem, og, efter kort tid, hvor jeg lige har nået at bestille plads på et vandrehjem på Amager til bryllupsfest om 1½ uge, kan jeg se på tiden, at jeg hellere må hente hende nu i Knebelbro, hvis hun skal nå sit fly i Tirstrup. Så jeg kører afsted igen, stadig i løbetøj, kunne ikke nå et bad på den korte tid, så pyt, det snupper jeg senere!

***

Venter en lille stund på hende i Knebelbro, og så går det direkte ud til lufthavnen. Hun drikker frugtsaften jeg lige har presset til hende, så hun har lidt til turen, og har smurt en bolle med laks til hende som madpakke!
Jeg sætter hende af ved afgangshallen, så hun kan chekke ind mens jeg parkerer, og går så ind og nusser farvel og ser hun komme gennem security og kommer med på sin standby billet, og står sammen med nogle andre pårørende lige oppe i cafeteriet og ser at flyet nu også kommer godt i luften. Og her er det altså så at det mærkelige begynder:

***

På vejen hjem i bilen overmandes jeg af en uendelig søvnighed/træthed, --- selv om man jo da kan sige at jeg så rigeligt har fået min nattesøvn. Den træthed er sødmefyldt dragende og ih hvor jeg kender den, især fra køreture sådan lidt senere på dagene. Jeg kommer hjem, og kl er 14. Jeg er lidt sulten, men jeg tænker at for at få den træthed ud af kroppen vil jeg konstruktivt lige lægge mig ½ time inden jeg spiste noget! Og den halve time blev til 3 timer, hvor jeg lå i min seng og sov herligt! Kl var 17 nu, jeg var sulten og lavede mig lidt dejligt mad, som jeg spiste med avisen og lidt senere TV-avisen, der blev fulgt af et program om Australiens dyr, ------- og dér blev jeg så igen søvnig, og efter at have nikket en hel del gange lagde jeg mig behageligt med en pude under hovedet, ----- og faldt i søvn!!!!! Nå vel bare en god timestid, og vågnede til "I hegnet" som jeg nød!

***

Og nu har mis fået sin daglige godbid, i dag rejer, og solen gik smukt ned, nærmest i en sværm af måger, som jeg fotograferede og faktisk lagde ind her, men jeg synes ikke helt jeg kan det at det er på! Så nu er det ved at blive mørkt og jeg skal lige have lavet et par småting inden jeg går i seng igen, ----- men den søvnighed, den fatter jeg altså ikke!! Godnat om ikke så længe!

***

Agér eller reagér

Ager eller reager
Fra kurset i går om DE 5 VALG.
Vil vi passivt blot reagere på omgivelsernes påvirkning, eller vil vi (også) selv tage têten og skabe og gøre det vi helst vil!?
Være aktivt skabende selv, eller vente på at blive påvirket af et eller andet/andre!
Vel et spørgsmål om mod og temperament!
------
Siden efteråret har jeg løbet, jogget og her på det sidste også cyklet stort set hver dag, ---- og ja, uden at jeg mærker fremgang i min kondi, men også uden at den er blevet dårligere! Det er bedst når det er længere tid end ½ time, gerne en lille timestid, men heller ikke mere! Det føles ikke bedre med længere tid!

***

The 5 choices, ---- ja, det er et amerikansk program, som går på at fokusere på de valg man træffer, som man ønsker at give tid i ens liv, ----- og undlade blot at kigge på alle de "små" sider, som man ikke ønsker skal tage alt ens tid og energi!
Det er meget smart og der er også en App som kan downloades, ---- for mig er det med til at støtte op om det jeg ønsker i mit liv, den måde jeg bruger min energi på!

***

Men nu mht træning: Jeg kan mærke, når jeg har løbet (jeg går mindst lige så meget som jeg løber, men jeg synes at ordet løbe giver en lidt bedre fornemmelse af aktivitet, og jeg bliver ved Gud forpustet af det, især opad bakkerne) ca ½ time at tankerne bliver færre og mere åbne, og især at bekymringstanker ligesom opløses og giver plads til glæde! Netop glæde er det jeg lige for tiden har meget fokus på, ----- at åbne mig for glæden!
Det kan godt være at der ligger angst og utryghed og meget andet tyngende, men faktisk udelukker det ikke at det, i hvert fald ind imellem, lykkes mig at lade noget glædeslys slippe ind. Og det der IND har ret meget med kroppen at gøre! Der kan være morgener, hvor jeg vågner med glæde lokaliseret i underbenene, en sjov følelse, rimelig intens, lidt champagneboblende, ----- og jeg bliver så liggende et stykke tid og bare drikker den ind. Andre gange er det mest lokaliseret i hjerte og skulderområdet.

***

Faktisk er det lidt paradoksalt at det netop nu for tiden, hvor meget i mit liv er i omstrukturering, at netop glæden kan være så nærværende og næsten opleves som en ledetråd. Der er så meget uafklaret i mit liv, og så selv her kan glæden boble ind! Faktisk føler jeg at det logiske og fornuftige i tilværelsen er i opløsning, at logikken viser sin begrænsning!
I mit liv synes jeg det gælder ret generelt, ----- jeg har altid haft modvilje mod regler, der begrænser menneskers udfoldelse, hvem har ikke det, ---- men tit bliver den slags regler alligevel opretholdt og griber om sig udaf en menneskelig angst for det ukontrollable, hvorved vi tit går glip af det fantastiske, men selvfølgelig også undgår at komme til skade!!!  Men balancen, ---- vi har jo brug for det fantastiske, miraklerne, at gøre drømmene og fantasierne virkelige, at smage dem, livets dugdråber, eleksirerne, tryllerierne, ikke?

***

Begravelse

Jeg sidder her på Molsfærgen og vi har spist den medbragte mad, kl er syv aften. Rejerne var dejlige, med citron, mayonaisse og peber!
Jeg har bestilt blomster, røde og hvide, arrangeret som et flag, da den sidste gang vi var sammen med ham var til kvindefodboldlansholdets åbningskamp til EM for godt 2 uger siden. Alt var godt og vi festede sammen alle 14 ombord på hotelskibet i havnen. Ugen efter gik det galt og få dage efter var han død. Min studiekammerat og relation ind i min familie!

***

Ingen kunne have forudsagt det, det var aldeles uventet, --- de dage han var indlagt sendte omgivelserne fra jubelhåb til dyb meningsløhed og stilhed! Han var så ung synes jeg, ligesom mig selv! Vores generation er evig unge med idealisme og kreative ideer, verden åbnede sig for os med alle muligheder da vi var unge. Autoriteterne blev brudt ned og grænser forsvandt, og det var "make love, not war" og ny musik åbnede vores bevidsthed!

***

Og nu er han død. Hvad oplever han? Vi føler sorg og savn, og i morgen skal vi mindes og være i erkendelsen sammen, med alle de følelser som det giver. Udveksle og tale om ham. Måske føle at vi sammen kan hjælpe ham med den rejse hans sjæl nu er på, sende gode og kærlige følelser til ham!
Døden er vores alles vilkår, det er så demokratisk, der står vi alle hver især nøgne overfor eksistensens mysterium, ingen kan købe sig til en forgyldt død eller til andre fortrin. Dér er vi lige, små som store, når vi tumler ud i det kosmiske store rum. Går tiden der som her? Kan den døde sanse os, der i morgen sidder i en smukt pyntet kirke og synger salmer til ham? Er han med, og kan han mærke de forskelliges følelser og holdninger?

***

I går aftes sad vi i hundredevis i Ebeltoft under stjernerne og med en opstigende måne og så "Life of Pi" på et kæmpelærred. Vi lå ned og oplevede havet, tigeren og drengen så surrealistisk, samtidig med at kvindelandsholdet sluttede deltagelsen i EM ved at tabe til det norske hold ---- på straffesparkskonkurrence!
Og nu er færgen ved at være i havn!

***

Rigtig sommer!

Rigtig sommer er her, det eneste blivende sted i mit liv. Et sted i en skov ved Sejerøbugten tæt ved vandet, som min farmor og farfar købte i 1943 for 4000 kr, som min farmor lige havde arvet. De valgte den grund med flest træer, som skulle bruges til at bygge et sommerhus af. De første mange år boede vi i telt, mens blokhuset langsomt rejste sig år for år. Jeg kan huske at vi stod og afbarkede stammerne med håndkraft og udhulede dem med huljern.

***

Jeg har været her hver eneste sommer i hele mit liv, og somme tider også på andre årstider. Man kender hinandens slægter på brandlinien og følger med. Som regel er det på stranden man ses, og på skrænten ved solnedgangstid, det sidste som en tradition! Det ene billede er et badebillede med "nøgne mænd ved hver en strand", og det andet himlen efter solnedgangen oppe fra skrænten!

***

Det er det mest afstressende sted jeg kender. Som regel har jeg ingen aftaler, og dagene går bare en efter en med måltider, strandture, lidt løbeture, og enkelte ekspeditioner med madindkøb, når beholdningen kræver det. Det er regenererende for sjæl og legeme, og det er svært at tage afsted herfra igen.
Der kommer gæster af og til og de har som regel et eller andet spiseligt med, har været omkring et brødudsalg eller lignende på vejen. De ved hvor primitivt her er, og de fleste næres ved det lige så meget som os selv. Enkelte synes at her er FOR primitivt, og føler sig lidt utrygge i al den frodige natur som også rummer talrige af Danmarks farligste dyr, tægerne! De huserer og det er bedst at kigge sig efter i alle kroge jævnligt!
Hvis ikke det regner leves livet udendørs hele dagen, og adskillige sover også ude. Jeg har altid den følelse af ikke at kunne holde ud at være inde, når jeg kommer hjem fra sommerophold her, og skal bruge tid til at vænne mig til det.

***

Jeg løber og svømmer og inhalerer den friske skovluft, og har en følelse af, at det nu er ved at være på tide at gå endnu dybere ned i de psykologiske undergrunde i de underbevidste strømninger og mærke grundigt efter hvilke konsekvenser jeg er nødt til at tage for at vende denne kræftsygdoms stagnation til en klar og vedvarende helbredelse af min krop og af mit sind! <3

***

Skal lige tilføje at de billeder jeg har nævnt alligevel ikke er med, da der ikke er forbindelse nok til at uploade billeder, så jeg var nødt til at fjerne dem for overhovedet at kunne uploade taksten, ----- det er langt udenfor alfarvej, dette sted :-))

***

Kårup -- en tidslomme!

Her i Kårup har naturen taget over. Naturen har klart vundet over civilisationen, ihvertfald her i familiens sommerhus og -grund. Det suser i trætoppene, og dem er der mange af, og man kan høre havets brusen dernede fra stranden! Hele tiden når det blæser.
Jeg sidder pakket ind i tøj og tæpper, solen er bleg bag et tyndt skylag, og læser Murakami. Vi har været nede og scoopet er jo at kropssurfe ind med de største bølger.

Naboerne har opgivet at kultivere deres grunde efter spage forsøg ved middagstid, så nu er det fuglenes kvidren og de før beskrevne lyde, der fylder.

Det er naturferie! Telefonforbindelsen her er ustabil og internettet er helt ukontrollabelt, så vi er draget 20 år tilbage tidsmæssigt til dengang før verden gik af lave :-)

Der er blevet slået græs med le og fejet med koste på terrasser, vægge og gulve. Det er vidunderligt søvndyssende med en følelse af, at verden udenfor bare må sørge for sig selv!

Det føles nærende og fundamentalt sundt, og nu tabte ham i stolen overfor underkæben helt, så en stegt due uhindret vil kunne flyve ind!

***