CT-billeder ----- sort på hvidt!

Sidste nye billede, bemærk det ægte let-krøllede hår, ----- de krøller som nok forsvinder når de klippes af, nøjagtigt som hos de små børn!

***

Men ellers var jeg til konsultation hos lungemediciner i dag i Århus, om han kunne foreslå et eller andet hjælpsomt!
Jo, jo en fløjte formentlig, ---- og en forhåbentlig magisk fløjte, som kan blæse det sammenfaldede stykke lunge op til normalt lungevæv igen. Det er den lille bræmme helt forneden i hø lunge, ----- så jeg skal altså til at være fløjtespiller!
Lungefunktionen var 68%, ikke imponerende, men det svarer godt til forpustetheden.
Desuden fik jeg taget en blodprøve til undersøgelse af om jeg har tuberkulose, da nogle af vennerne på Helgenæs har det. Det ville være helt OK, alt behandleligt er velkomment!

***

Og så viste han os (mig plus backinggruppe) CT billederne fra sidste scanning! Der er da godt nok beskrevet "indtryk af kompression af vena cava superior", og ja, det skal jeg da lige love for at der var, en særdeles velvoksen kompression, altså sammentrykket vene, der er ikke meget plads til at blodet kan løbe igennem, ganske smal passage! Ikke at det er noget nyt, jeg troede bare ikke at der var så meget mere, det er jo beskrevet at de lymfeknuder, der trykkede på venen er svundet ind, og den ene helt forsvundet, men det har altså ikke gjort at venen bare har foldet sig frit ud igen. Så forstår jeg bedre at jeg stadig har så mange symptomer på trykken opadtil og at jeg bliver blålig i hovedet, når jeg bøjer mig nedad. Han siger, at jeg ikke skal stå på hænder! Hm!

***

Han er en venlig og rar mand, lungemedicineren, og meget kompetent, ---- og så er der bare den der afventende holdning, ---- jo, de kan da lægge en stent ind, hvis det skulle blive værre ---- JEG SKAL IKKE HAVE NOGEN STENT, venevægge er som vådt toiletpapir, arterier er fine og solide at lægge stents i, men ikke vener, der er altfor stor risiko for at der går hul på væggen, eller at stenten forskubber sig ind i hjertet, ---- det tør jeg simpelthen ikke, jeg har altid været lidt småhypokondret med mit hjerte, så det kan jeg slet ikke leve med, -----
så uanset videnskab og teknik, så føler jeg mig bare SÅ overladt til mig selv, ----- at jeg er nødt til at gøre mig selv rask (jo jo med hjælp fra andre) men en følelse af at være på herrens mark, med det håb at Herren er med mig og rækker en hjælpende, healende hånd <3

***

Jo, jeg ser rimeligt sund og frisk ud, forbavsende faktisk, ---- og det er bare om at mobilisere alle gode kræfter og glæde og munterhed, årh, men ikke som et kunstigt skjold, --- men det er ikke lige nemt hele tiden! Det er sengetid, og måske kan Morfeus bibringe noget!  Godnat alle derude, nyd nattens ugler!

***

Tilbage til det danske forår :-)

Det var de skønne 32 grader vi kom fra i Israel :-) Under en bourgonville ved en kirke! Det har været en fantastisk tur, en nødvendig tur, ----- og drømmene her efter jeg er kommet hjem viser udgravninger ned i dybe lag og afsløringer af kostbarheder! Endvidere kan jeg flytte mig i til en anden del af verden og tilbage alene ved brug af tankens kraft, meget enkelt og brugbart, ---- ja, det er altså i drømme, ha ha!

Så var jeg til samtale med min kontaktlæge. Scanningen var helt og aldeles uændret fra sidst, hvilket viser 0 aktivitet i canceren, 0, hvilket jo bestemt er godt, og så satser jeg jo på direkte tilbagetrækning i løbet af de næste kvartalsscanninger, så den egentlige helbredelse kan vise sig!
Jeg spiser marietidsler, kan købes i matas, hvilket giver mig en masse energi.
Ellers er symptomerne helt uændrede, og det er stadig belastende med al den forpustethed. Meeen kighosten er på retur, og jeg er så småt ved at få en normal talestemme igen, --- det er en stor lettelse! Det er også meget praktisk, for vores kor (Mørke rytmer) skal synge en koncert sammen med et Jazzorkester i Grenå d. 28. kl 17 på Grenå Gymnasium, ---- alle er velkomne! Og jeg har stort set ikke kunne synge de sidste 3 mdr mens kighosten har raset!

***

Så helbredelsen skrider frem, jeg løber i bjergene og stønner, og jeg mærker en ny vitalitet!
Den psykologiske kræftforskning ser ud til at bære frugt, der er en psykologisk side, ---- og er der ikke det ved alle fysiske sygdomme og skavanker? hvis vi kigger dybt nok, hvis vi er i stand til at komme ned i dybderne, hvis vi tør og vil, ----- for det kan jo godt være, at det ryster det verdensbillede og den identitet, som vi har fået opbygget! Og der tror jeg at en hel del syge ubevidst ikke orker at gå dybere ind i årsager og helbredelse, fordi det koster så dyrt og er så skræmmende og angstprovokerende og vælter så meget af det man møjsommeligt har tilkæmpet sig til af sikkerhed og stabilitet i tilværelsen, at det kan føles meget lettere at stå af. Jeg har også vaklet, om jeg overhovedet orkede det her, men for mit vedkommende er det nok min nysgerrighed efter sandhed og virkelighed som har gjort, at jeg har bevæget mig igennem disse tågeslørs mareridt, rådvildhed og angst. Og nu står jeg med et bedre fodfæste og mærker, at det værste er overstået!

Der er ikke meget tryghed at læne sig ud i. Før har jeg dog haft en illusion om en tro på en vej, at jeg kunne læne mig lidt ind i andres sandhedsoverbevisninger, at have lærere, som kunne vise en sti op ad bjerget, ----- men det er slut, ----- jeg kan ikke tro på nogen fast og endegyldig vej, ingen skemaer eller diagrammer, ingen stadier eller niveauer. Jeg er nødt til at være helt med selv, at mærke efter, og stige af og på det flow der er, som føles sandt!

Og lige præcis det med at sige til og fra, sige ja og nej, at skelne, mellem hvad der er min energi, og hvad der ikke er, det er essensen af vejen til helbredelsen. Vi har alle lært i de fleste spirituelle organisationer at der ikke går røg af en brand uden der er ild et sted, altså at vi selv er ansvarlige for hvad der tildrager os, hvad vi føler etc. Og ja, i den betydning at vi også er nødt til at afvise og skubbe væk, at sige nej, for at være hele og sande. Vi har lært at vi skal rumme, men vi skal også rumme vores egen afvisning af at påduttes andres energier, som meget vel kan dræne os for livskraft, hvilket er en af årsagerne til at vi bliver syge. Vores eget ansvar er så at skelne mellem skidt og kanel, og holde vores grænser og ikke lade os misbruge energetisk. Det er ikke nødvendigvis så let at få øje på, især ikke hvis det er startet tidligt i livet, eller hvis det er mønstre der er opbygget gennem tidligere liv, så man bare tror at det er naturligt at det er sådan, og man ikke forestiller sig at man kunne have en soleklar ret til at sige nej til det man bydes. Og der er ikke mange hjælpere at finde!
I grupper opbygges der stort set altid et værdisæt, som jo større gruppen bliver bliver mere bastant, og det resulterer som regel i at centrumsfigurerne bliver mere og mere magtfulde, ---- og det harmonerer altså ikke godt med ægte spirituel åbenhed og hjertelighed.

Jeg ved ikke om jeg vil kunne indgå i grupper igen, ---- jeg har altid befundet mig lidt på kanten, men dog alligevel med, ---- men nu er jeg stået af. Det var hyggeligt og trygt at følges, men også med en løgn. Og sandheden er vigtigere end trygheden, den er alligevel en illusion. Vi er alligevel alle i samme båd med vores manglende viden om hvad der sker os når vi dør. Jo jo, der er skrevet bøger om det, som tænkende individer vil vi jo gerne have kontrol selv efter døden, så der er stadier og tabeller over hvordan man skal forholde sig, ---- men det ligner nu mest af alt Kejserens nye klæder. Og som i den gamle katolske kirke kunne man købe sig aflad, så man ikke kom så længe i skærsilden, og det modsvarer måske det at bruge energi, tid og penge på at støtte op om nuværende systemer, der hævder at kunne hjælpe en i processer efter døden, og kan der influeres her er der også åbent for misbrug og manipulation, ----- så jeg for mit vedkommende siger bare, at det skal jeg nok selv klare med mine hjælpere og engle når jeg engang når så vidt!

***