DEMENTI

Jeg har hørt fra pålidelig kilde, at der løber nogle rygter om at jeg har fået det dårligere!!

Derfor denne dementi:

 Jeg har det godt og får det bedre og bedre dag for dag, løbetræner dagligt 3 km ved stranden, spiser og drikker som jeg har lyst, er sammen med vidunderlige mennesker, og har mit private space efter behov. Jeg lever et godt, intenst, spændende og kærligt liv!

her fra stranden i Fuglsø på SctHans aften

Det er for mig vigtigt at vi forholder os til sandheden, til virkeligheden, og ikke løber med løse formodninger. Som jeg ser det skyldes denne misforståelse, at jeg har meldt fra til et retreat ved Limfjorden, hvilket for nogle virker uforståeligt, ----- uforståeligt med mindre altså, at jeg virkelig havde fået det dårligere, var blevet svagere eller at kræften havde bredt sig eller hvad ved jeg. Det er altså ikke tilfældet, (dog har jeg ikke helt den samme råstyrke som tidligere, har også stadig nogen træthed efter kemoen, og er også stadig noget forpustet, når jeg går opad bakke) ----- men jeg prioriterer så præcist jeg kan i mit liv, da jeg jo som alle andre ikke ved hvor længe jeg er på denne jord, ---- jeg har bare fået det ind på lystavlen med lidt større bogstaver end de fleste ikke-syge mennesker.

Så jeg mærker ind, inderligt og nøje, hver gang der skal træffes beslutninger, om hvad jeg vil  investere tid og energi i, om det føles rigtigt og sandt for mig, ----- mange værdier har ændret sig for mig siden tilbagefaldet af kræften i august -12 og er stadig i forandring! Der vil sandsynligvis være ting, der ikke umiddelbart virker logiske og forståelige for andre, som jeg tidligere har delt værdiopfattelser med, ---- men når jeg har stået helt derude på kanten og kigget ud i evigheden, så er tidligere, faste værdinormer allerede blæst væk i vinden og jeg står i nuets ubestandighed og skal vælge på ny hele tiden, i en virkelighed som er anderledes og i konstant bevægelse i forhold til det, der tidligere gjaldt!

Det jeg vælger udfra er en fornemmelse af en vej, en følelse, som det er svært at sætte præcise ord på, og skal jeg prøve vil det være en vej, der fører i retning af nærvær, lys og kærlighed, og en blød omsluttethed af varme!

Det er den fornemmelse jeg prøver at undersøge nærmere her på bloggen, og også på den nye side: www.Facebook.com/PsykologiskKraeftforskning som er åben for alle, og hvor også de der ikke er på Facebook kan komme ind og kigge og deltage i debatten!

CT-scanning

CT-scanning i går på KH. Fuldstændig standard. Alt gik som det skulle, søde professionelle sygeplejersker, venflon i armen, kontrast, så man mærker varmen i kroppen. Nålen ud efter ½ time. Alt godt!
Og svaret kommer jo først om nogle dage!
Vejret var vidunderligt, og jeg var til et lille møde i Heimdal inden. Men jeg var koncentreret, ikke decideret anspændt, men meget opmærksom på processen!
Inden jeg kørte afsted satte jeg mig ved valmuerne ved gavlen, de er der lige nu og er fantastisk lysende smukke!

MR scanning....... wake up, wake up, we call you :-O

Der er ingen kræft i min hjerne, ingen blødninger, ingen blodpropper, ---- den er bare HELT sund og NORMAL :-)
Pyh, og tak for det skæbne!
Man kan aldrig vide det med brystkræft, en lille celle kan have smuttet ubemærket derop og sat sig til at gro, ----- men det har den ikke!!

***

Jeg ved det fordi jeg i går fik migræneflimmer, sådan zigzagstriber med sløret syn og synsudfald til den ene side, i går var det den hø. side. Det er sådan noget jeg får 1-2 gange om året, og det er der en del i familien der har af og til. Det varer altid 20 min og bagefter kan der være en smule trykken i hovedet, men ikke noget af betydning. Men i går varede det 4 timer, og da det havde varet 2 tænkte jeg, at det ikke var så godt, og at det jo kan være forvarsel om lammelser og grimme ting, og der var også ligesom lidt følelsesløshed nede i hø. ben. Så jeg syntes at jeg var nødt til at reagere på det!
Jeg ringede til min læge, som var travlt optaget, men jeg kunne komme ind til deres akutlæge. Jeg kørte selv derover til Ebeltoft, for hvis nu det var noget der var ved at udvikle sig skulle det jo gå rimeligt stærkt. Akutlægen syntes det var bedst at jeg kom ind til neurologisk afd. NU, ---- jeg tænkte at en god ven kunne køre for mig, men han var rejst, og Lennarts tlf var lukket, så hvad gør man, når man er mig, klarer det selv og kører selv, selv om det ikke just føltes helt forsvarligt, jeg koncentrerede mig!

***

De er så professionelle og præcise, og lægen derinde kendte jeg endda, hun havde været forvagt for mig i Herning på psykiatrisk. Jeg kom i MR scanneren, en oplevelse i sig selv, de mange lyde er interessante, og jeg kan da godt se, at hvis man har tendens til klaustrofobi må det være ubehageligt, men det har jeg så ikke.

Sad i en sofa i sollyset og ventede på at blive kaldt ind til svaret, dér var jeg rastløs, ----- jeg kan ikke handle, bare vente, og det er min fysiske krop, der har aflagt vidnesbyrd, og jeg kender det ikke endnu -----

Men sygeplejersken smilede, da hun kom og hentede mig, så jeg begyndte at håbe, og da lægen fortalte og viste mig billederne af mit hoved set indefra med hjernen og dens strukturer og hulrum, samt en beskrivelse af en af røntgenoverlægerne med diagnosen i.a. hvilket ordret betyder intet abnormt, hvilket betyder HELT NORMALT, ----- åh pyh ----- atter genfødt!

***

Så jeg kunne køre hjem, glad og lettet, atter en udsættelse, ----- og alle de planer og tanker jeg havde haft tidligere på dagen om rejser til nær og fjern tonede frem og blev til realistiske muligheder, ------ Sverige, Assisi, Andalusien, Galapagosøerne --------

***

Hvorfor lige så lang tids flimmer, tja, det ser de, fortalte lægen, uden det sådan altid rigtigt kan forklares. Jeg tænkte om det mon skulle være fuldmåne, ---- men næh, det er det ikke, det er faktisk nymåne i dag med månen fjernest jorden, tja!!!
Der er så meget uforklarligt (det meste), men uanset så har jeg igen denne store taknemlighedsfølelse for at være i live, at være sund, så det, livet, forhåbentlig kan vare længe endnu :-D

***