Nytår

Her fra stedet under et Bodhitræ (hvad kan det ikke resultere i?) og et andet ved siden af og med kærlighedstæppet omkring mig, og lysende af radioaktivitet, vil jeg gerne sende en masse glade og taknemlige tanker til alle I som støtter mig, tænker på mig, skriver til mig og følger med i dette sygdomsforløb og til alle der læser dette.

Tak for jeres støtte, og

 

Rigtig godt nytår med masser af lykke og kærlighed!

 

Jeg har lige hørt at i 2013 er temaet på jorden KÆRLIGHED, så lad os gribe det!

Ikke Carpe Diem, men Carpe Annum! 

 

***

 

I formiddags her på årets sidste dag var jeg til hjertescanning på KH. Veje og sygehuset iøvrigt lå nærmest mennesketomme hen, men lige netop isotopafdelingen var åben. Det føltes som ren luxus at skulle til undersøgelse netop i dag, og stemningen blandt personalet var også festlig og glad!

Jeg lå og døsede mens scanneren registrerede over mit hjerte, efter at jeg havde fået sprøjtet radioaktiviteten ind, tecnetium med halveringstid på 6 timer, så jeg går ind i det nye år radioaktivt lysende :-)

Assistenten, der lavede undersøgelsen var rigtig positivt kommunikerende og kunne aflæse svaret straks, som var 55. Resultaterne er således 69, 56 og 55, hvilket viser en klar reduktion af mit hjertes kontraktionskraft, hvorfor det slet ikke kræver nogen vurdering og spekuleren angående om jeg vil have mere af epirubicin-kemoen, det vil jeg selvfølgelig ikke, slut, færdig med den! Og tak for hvad den har gjort for mig, det er rent faktisk den, der har reddet mit liv ved at få lymfekirtlerne bag brystbenet til at skrumpe!

Jeg fornemmer at min kontaktlæge, når han ringer til mig på onsdag, vil sige at jeg jo stadig ligger fint i normalområdet (43-80), og at det ville være godt med et par gange mere med epirubicin for at stabilisere tilstanden. Men jeg har jo symptomer med forpustethed over den nedsatte hjertestyrke, så nu må der tænkes kreativt over hvad der så skal ske!

Jeg synes også at fornemme at hans ambitioner på mine vegne ikke svarer til mine egne, der klart går efter total helbredelse (eller deromkring), hvor hans blot går på "stabilisering" af tilstanden!

 

***

 

Det er en lettelse at vide at jeg ikke skal have mere epirubicin, og samtidig en uvished med søgen efter hvad så i indland eller udland?

Og med den dobbelte følelse går jeg så ind i det nye år, men som en ballast i tillid drømte jeg om masser af kærlighed i nat, på en måde så alle cellerne polariserer i fryd! Det tror jeg de fleste kender, netop som en ganske særlig fryd, a la champagne, ----- og hvorfor overhovedet drikke andet hele denne særlige aften!

 

***