CT-scanning

I dag var jeg til den planlagte CT-scanning på KH, og det gik helt planmæssigt, Lennart var med og vi var på julegaveindkøb bagefter i byen.
Men pyh hvor er det alligevel hårdt, ----- og jeg skulle beklage mig, det her er kun en lille ting, bare en undersøgelse, men det påvirker mig alligevel voldsomt. Man får sprøjtet kontrastvæske ind i en åre i armhulen, dvs at der forinden skal lægges en venflon, ---- og jeg får lidt mareridt hver gang der lægges sådan et fremmedlegeme direkte ind i blodbanen på mig, det der sprøjtes ind går jo direkte rundt i hele kroppen, og jeg håber hver gang at det er de rette mængder og specielt koncentrationer de bruger, TILLID igen er en central problematik. Den kontrastvæske man får ind er heavy stuff, og de observerer en tæt den næste halve time for at se om man får en pludselig reaktion på det, anafylaktisk shock f.eks. dvs at man går ud som et lys og blodtrykket rasler ned og så skal der handles hurtigt! Og kan man blive ved med at tåle den kontrast fra gang til gang, ---- det er overfølsomhed for stoffet man er bange for! Jeg føler mig ikke helt tryg, og var også en smule groggy bagefter, så jeg var ret fåmælt og utilnærmelig i den ½ time bagefter indtil jeg fik venflon'en ud af armen, og selv herefter havde jeg ikke lyst til at tale om de følelser det udløser.

***

Det er dejligt ellers at føle sig godt tilpas, OK nogen træthed, men ellers næsten som at være rask, og jeg træner i at bare være i nuet så meget som muligt, ---- men det kan jeg ikke hele  tiden, og der er også forskellige planlægninger, som skal gøres hen ad vejen. Det er så dejligt når jeg har det godt i kroppen og jeg føler at den fungerer godt, jeg værdsætter det rigtig meget. Så kommer der den følelse af, at det skal den også blive ved med, og så er det at tankerne om "hvad så?" fylder, og faktisk researcher jeg her for tiden efter andre behandlingsmuligheder, og har også et vist blik ud af landet! Og jeg er meget modtagelig overfor informationer ang. seriøs behandling, som er lidt blidere end denne kemo. Jeg har det helt OK med kirurgi, selvom man vel normalt ikke vil opfatte det som "blidt". Så hvis nogen kender til noget, som lyder godt og velfunderet så er jeg lydhør! Flere har mailet til mig om immunterapi, dendritterapi i Tyskland, ---- det er jo noget man også er begyndt med på Herlev, men ikke med så voldsom god virkning! Laserkirurgi kunne også være en mulighed, ----- altså dette er med henblik på at blive helt rask!

***

I morgen tager vi til Sjælland for at holde jul med familie, og det bliver skønt i en frodighed som føles nærende, kærlig og sjov, ---- Molslinien fra Ebeltoft ud over havet! Skiene skal med, for det kunne jo blive en hvid jul!

***