søndag den 30. december 2012

30. december

Knebelbro havn med Studstrupværket i baggrunden, eventyrslottet som er belyst dag og nat! Det er fra min Endomondo-træningstur i solskinnet i dag. Alle både på nær den på billedet er taget op for vinteren, og badebroen er taget ned. Jeg kunne ikke gå langs stranden derhen fordi det var højvandet, ---- så kan man ikke komme forbi nogle stensætninger ud for et par af husene, som ligger helt tæt ved vandet.
 
Det er meget mærkeligt at den ene lymfeknude bagved brystbenet er skrumpet væk og at den anden er helt uforandret gennem alle kemoerne. Hvorfor reagerer de ikke ens, formodentlig er det de helt samme kræftceller de består af?
Ved siden af de fysiske sygdomsmanifestationer ved denne sygdom er der den psykologiske side, som jeg arbejder med sammen med min hjælper, og set fra den vinkel kan det godt være logisk at de lymfeknuder reagerer forskelligt, da de symboliserer forskellige problematikker. Den følelsesmæssige side af sygdommen føles vital og grundlæggende betydningsfuld, og helt nødvendig at arbejde med og løse op ind i, kaste lys og bevidsthed ind i, at give opmærksomhed og omsorg.
I morgen er det "muga" (hjertescintigrafi) på KH kl 10.30, på selve nytårsaftensdag, min kontaktlæge må synes at det haster, ---- og set fra den traditionelle behandlerside må kemopausen jo også siges at have varet længe nok!
 
***
 
Folk omkring mig er syge, hænger med hovedet og hoster, influenzaen raser, og jeg har det fint, ---- nå jeg må lige passe på ikke at begå hybris, ---- og jeg er da også vaccineret mod influenza, dejligt hvis det virker så godt!
Vi havde besøg af nogle venner på gennemrejse i dag, min skoleveninde tilbage fra 1. klasse i Fredericia og hendes mand. Hun skal have et abstract angående mit sygdomsforløb, da hun har relationer, som kunne tænkes at kunne komme med nogle seriøse behandlingsforslag, ---- så det skal jeg lige have skrevet, ---- hov, det går lige op for mig at et abstract er et resume på engelsk, hm, det må jeg lige spørge hende om hun nu mener alvorligt, det er altså lettere og for mig mere præcist på dansk, --- men OK hvis det skal være engelsk så bliver det det!
 
***
 
Og så er det stadigvæk researchfase, og det skal føles rigtigt, virkelig grundlæggende god mavefornemmelse, men min viden er endnu ikke tilstrækkelig, derfor den stadige research, ------ og suk, hele min backinggruppe er lige taget afsted til en 14 dages ferietur til Thailand MED deres medicinstuderende datter, som har en skarp og præcis hjerne, der er fyldt med den nyeste viden, og som også indgår i backinggruppen hver gang situationen tilspidses, ----- så for tiden er jeg jo så lidt på Herrens mark og overladt til min egen forholden sig :-S
 
***
 
Og nu vil jeg sove ind i årets allesidste dag, ---- og skal der være nytårsfortsætter i år, som jeg plejer at holde meget af, så skal de til at formuleres!!
Godnat derude!
 
***
 
 
 

Ingen kommentarer: