Mit hjerte

I morges ringede jeg så til Isotopafd. på KH, talte med en af deres læger ang. måleusikkerhed på Mucha=Hjertescintigrafier.
Hvis der er 5% eller mere fald i målingen er det signifikant. Og på mine to målinger på hhv 69 og 56 er der alt efter om man vurderer udfra tallet 100, eller fra udgangsværdien enten 18,8 eller 13%s fald. Dvs at mit hjerte HAR taget skade af kemoen. Værdien 56 er dog stadig i normalområdet, så jeg har heldigvis haft noget at give af. Men jeg kan ikke tåle mere af den kemo!
Jeg blev chokeret over at få min mistanke bekræftet, ulykkelig og rasende. Samtidig er det jo fantastisk hvad denne kemo har gjort af godt for mig, helt uvurderligt!
Men det er med til at forklare min forpustethed, som kan skyldes 3 ting, blodmangel, nedsat funktion af hø. lunge og så altså dårligere funktion af hjertets pumpekraft end jeg er vant til.

***

Jeg har konfereret med backinggruppen, og vi skal mødes med cheflægen på torsdag. Jeg ved ikke hvad der så kan blive tale om udover måske Femar, men jeg er meget åben for forslag!
Måske kan der blive en tænkepause inden næste tiltag, kortere eller længere, ---- det ville være dejligt. Mine arme kan heller ikke rigtig blive ved at tåle det toksiske stof, som epirubicin-kemoen består af. Venerne er irriterede og gør ondt, når jeg strækker armene, især hø. arm, selv om vi har været meget omhyggelige med at skifte arm ved hver infusionsbehandling, samt at der er blevet skyllet godt efter med saltvand. Denne gene har jeg tænkt at jeg bare måtte være med, men armene er glade hvis de slipper for yderlig tiltale. Jeg smører og smører med Hirudoidsalve uden særlig virkning :-(

***

Det føles som at være i et tomrum af ukendthed, ----- jeg har slet ikke viden nok om disse ting til at jeg kan se vejen! Jeg er nødt til at fornemme mig frem og lytte og have tillid til hvad min kontaktlæge vil sige, og bede til at jeg selv kan holde en åben tillid og at han kan hente den viden frem, som er den allerbedste i den situation der nu er!
Det er torsdag sidst formiddag!

***