Der sker da ligesom et og andet i de valmuer, det summer af aktivitet, ------ der var helt ro da jeg kom derud, og mens jeg stod der gik det helt amok.
Med mindfulness-attitude registrerede jeg det bare, fotograferede, og her er så billederne!
***
Et mareridt, som har været på vej i nogle uger åbnede sig så i dag, overraskende. Min hjælper var her.
Det kom fra maven, tarmene, hvilket jeg aldrig ville have gættet, det bevægelige, selvbevægelige ukontrollable, ledsaget af en uendelig sorg og en følelse af, at jeg må se det, det hele, være i det så længe til det transformerer. Bare sidde og føle, se og mærke hjertet, blive ved at mærke hjertet, lade leden og sorgen udvides og lade trangen til at gøre godt komme til og lade beslutningen om aldrig aldrig mere at slippe kontakten med hjertet manifestere sig klart bevidst fra langt langt tilbage i tiden. Gå til og fra igen og igen og byde den side velkommen, ilden, den rensende ild, den lutrende, den klare beslutningsdygtige bevidsthed, den koncentration og viljestyrke om, at kun med centrering i hjertet har livet nogen værdi og mening.
***
Hånd i hånd med åbenheden, den oprindelige åbenhed, som det lille uspolerede spædbarn, som bor i os alle, repræsenterer. Så det skal stadig og vedblivende have tilført den ubetingede kærlighed fra den voksne side af os selv. Vi skal selv nære den udsatte, sarte, bange, ensomme, ubeskyttede side, rumme den, tage ansvar for den, være med den, se den mærke den og omfatte den med energi i vores egen krop og hjerte.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar