Intet er så galt så det ikke er godt for noget! Se godt på dette billede, ---- det er bare noget der letter en hvilken som helst shoppingtur, ---- køre lige op foran døren til markederne og holde som en royalist! TAK for det, og så holder man gratis de allerfleste steder!
Og nu er det så ikke måneder vi taler om, sagde chefen i går, men år (hvor mange?), så pludselig ser det ud til at der kan planlægges og at der er tid, og så åbner der sig alle de muligheder som har været lidt som en blomst der har lukket sig for natten, ------ og ih hvor vil jeg gerne ned i sol og varme bare en uge eller to i januar eller februar, hvor det er allermest mørkt her, ----- jeg vil drømme mig til hvor det skal være, Goa, Tenerife, ?????? nogle forslag?
Og den enkelhed der har været må gerne nuancere sig lidt mere nu!
Og det kan godt være at jeg er langsom og krævende og utaknemlig, MEN det er uanset hvad svært for mig at acceptere at kemoen ikke umiddelbart kan gøre mig HELT rask. Noget i mig vil være helt rask, og er ikke tilfreds med at sygdommen bare kan holdes nede som en kronisk sygdom i måske rigtig mange år. Det er selvfølgelig rart at der nu ser ud til at være et åremål af tid, men noget i mig vil være udødelig igen, som før, ---- vil have den søde illusion om tidløshed, ----- og det er så her jeg satser på at forskningen inden længe finder helt nye og kurative behandlinger for kræft! Og helt urealistisk er det heller ikke!
Jeg var til kræftundervisning i går på KH sammen med Lennart og min datter. Vi var et hold på godt 20 patienter, hvoraf en del havde pårørende med. Det var ganske stærkt og berørende, specielt at høre hinandens historier. Og lige præcis her, da ramte det mig at der var en del der sagde ordene "jeg bliver aldrig rask", og det var her at jeg mærkede, at jamen det vil jeg altså være, jeg er ikke klar til at acceptere en kronisk sygdom, og altid at være afhængig af et sygehussystem, som jeg nu heller ikke mere har den ubetingede tillid til som tidligere!
Jeg er da udmærket klar over, at som det er så har jeg jo ikke noget valg, jeg ER afhængig af systemets hjælp og kompetence, , ---- og selvfølgelig mit egen samarbejde, min backinggruppes vedvarende støtte og andres hjælp også, ---- og jeg ER syg og har stadig symptomer, min kondition er betydelig bedre end før, men ikke på niveau med endnu før, endnu, ----- og jeg ved aldrig hvor længe de gode perioder vil holde, når symptomerne efter planen vil forsvinde, ----- vil de holde i måneder eller år, eller mange år?
Ingen af os ved om og hvornår vi evt bliver syge, det er jo vores fælles vilkår, men at gå med kimen i sig til en livstruende sygdom, som kan blusse op når som helst, ----- der er uskylden altså mistet, og det kan ikke bare putte sig i glemsel, ----- jeg ved at jeg er dødelig, er meget bevidst om det, det er prentet ind efterhånden. Jeg fik det allerede ind der for 12 år siden, men eftersom prognosen var så god og der overhovedet ikke var noget forventet tilbagefald, så lå det lidt langt borte i bevidstheden efterhånden, ----- men nu, som en revaccination, så bliver det voldsomt bevidst igen og dennegang som en flod i hele systemet der breder sig og vokser og som ikke kan standses.
Selvfølgelig er jeg klar over at vi allesammen udmærket ved at vi skal dø engang, det er jo vores menneskelige særkende i forhold til dyrene, ---- der er bare forskel på hvor tæt på den erkendelse er!
Der er en intensitet i det, et nærvær i nuet, og meditativt er det et gode, og i det hele taget er det med prioriteringerne og hjertekontakterne en gave, der er bare det, at med den gave følger der så meget smerte, hudløshed og utålmodighed at den kan være svær at tage imod!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar