Vågnede kl 6, og er altså ved at vænne mig til det, ---- og bare jeg midt på dagen får sovet, så er det egentlig også lidt dejligt! For jeg sidder der i køkkenet alene og ser lyset, i dag det grå lys, langsomt indfinde sig, ----- mens jeg drikker styrkende te og spiser müssli og læser, og finder ud af hvor meget medicin jeg skal have i dag af de forskellige slags. Lennart er ikke stået op på det tidspunkt, så det er kun katten og mig og alting skal bare have lov til at være langsomt. Sidder med benene på bordet, både fordi det er rart, og også fordi det er godt mod hævelser af benene, og den der væskebalance er ikke helt i balance i denne kemoperiode.
Min kropsterapeut kommer kl 11, og vi bruger min hospitalsseng som briks, så kan jeg sidde/ligge i en perfekt position, og den kan jo hæves og sænkes, så det er en god arbejdsstilling for hende også!
Hosten har ændret sig efter penicillinen, den er ikke lige så krampagtig, men den fylder stadig meget, og hindrer også indimellem at jeg bare kan tale helt normalt.
Vi arbejder dybt kropsligt og energetisk, med og uden ord. Det healer og jeg kommer tættere til den kerne, der er sandt mig. Den er spredt ud i forskellige personlighedsdele, og de begynder at mødes forsigtigt. Jeg skiftevis er i det og iagttager. Bagefter har jeg det godt og er klar til senere på dagen at gå ind og være konstruktivt støttende overfor nogle i de nære cirkler!
Da det er blodprøvetagning i morgen på KH, og jeg syntes at det vil være relevant med et rtgbillede af lungerne også, ringer jeg ind til ambulatoriet og bliver kort efter ringet op af en kollega. Hun er klart inde i sagerne, det var også hende jeg talte med i sidste uge, da der var tale om indlæggelse, ----- og hun synes ikke det er specielt indiceret nu, også i betragtning af, at jeg skal have lavet en ny CT-scanning med kontrast d. 18. og der vil man jo tydeligt kunne se, hvordan det ser ud, det hele, ---- og lige nu vil man formentlig kunne se en delvist behandlet lungebetændelse, hun argumenterer logisk, og det er OK for mig kan jeg mærke, det er ikke absolut nødvendigt nu, så fint!
Så kom der omsider svar fra Væstcenteret på, at jeg får det eneværelse jeg har bedt om til Dzogchen i blå sal 3, hvilket gør at det er muligt for mig at deltage, ---- jeg har jo iltapparat med som larmer som en atlanterhavsdamper, er vågen om natten, kan ikke gå til og fra uden at blive vildt forpustet osv,-----det var virkelig dejligt, så nu kan jeg planlægge, og det ligger rigtig perfekt i forhold til kemoerne, så rigtig rigtig godt og god timing!
Så en times telefonsnak ang at holde et overblik og en selvfølgelig planlægning i forhold til tætte cirkler, bare at være rygstød for en, der ellers godt kan selv, og kun lige havde brug for at blive mindet om det, nærhed og kærlighed ud i de nære cirkler!
Alt kørte og der føltes frihed og lethed, så et foredragi Ebeltoft med planetarieleder Ole J Knudsen fra Steno Museet i Århus om solen og planeterne, om liv på andre planeter, -----som havde ligget lidt underdrejet i måske-bunken, blev pludselig aktuelt. Han er den mest vidunderlige foredragsholder ang astronomi, han er fagligt helt opdateret, og så formår han at formidle helt jordnært og relevant, og så er han humoristisk, ----- jeg elsker hans måde. Så dér kørte vi lige over, og det var himmelåbnende,----- forøvrigt fortalte han at vores planet er blå, ikke pga havet, men pga den blå himmel, som er blå fordi jordens atmosfære fanger solens blå lys ind og stråler det ud til alle sider.
Og jeg mærkede også mine grænser og alt det jeg ikke er i stand til, sad på en hård stol i 2 timer, ikke særlig ergonomisk, heldigvis havde Lennart et tæppe ude i bilen, altså alt det der som man normalt ikke ofrer en tanke, ---- og hosten havde heller ikke godt af det, den er blevet mere krampet igen nu her efter jeg er kommet hjem. Jeg må bare se i øjnene at jeg er en sart plante for tiden :-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar