Og så var der jo alligevel også noget vildt dejligt over de der meget tidlige morgener, ---------
Så jeg gik rundt i badekåbe i morgenstemning med nathue og med lammeskindsstøvler til langsom morgenmad, og sad og læste med benene på bordet, favoritstilling!
Der var brev fra hjertemedicinsk afd. i Skejby med tid til en ultralydsundersøgelse, og belært af erfaringerne tager jeg den gule førertrøje på og ringer op og forhører mig, om det da ikke er et kardiologisk tilsyn og vurdering mhp vena cava superior syndromet, og mhp optimering af behandlingen bla den vanddrivende, som det var aftalt at jeg skulle henvises til, og, fortsætter jeg, det er vigtigt at det er en kompetent kollega, der er sat på opgaven, som kender noget til vena cava superior syndromet. Jeg følte mig skrap og krævende, men i systemet er det jo efter min erfaring nødvendigt. Sekretæren læste op og ganske rigtigt stod de ting i henvisningen, og de starter så normalt med en ultralysdsskanning, siger hun, ----- såvidt så godt, så tager vi det som udgangspunkt siger jeg. Og hun tilføjer at det er jo en overlæge der har visiteret, så det jo må være en, der ved noget om tingene, jeg er henvist til. OK, og det er d. 26. okt, og jeg beslutter at jeg tager trøjen på derud!
Så sidder jeg lidt ved computeren og mailer diverse. Lennart har været afsted en timestid, og alt ånder fred, ------- indtil jeg pludselig ser på uret, og kl er 11.20 og vi skal være derinde til samtale med cheflægen kl 12, og backinggruppen er på vej fra Viborg!
***
Jeg flipper fuldstændig ud, hvordan har jeg sløset al den tid væk, jeg skulle have været i bad, der var oceaner af tid, ----og jeg projicerer straks en masse ud på Lennart, --- hvorfor har du ikke sagt noget, du vidste da godt at vi skulle være der kl 12, hvorfor har du ikke hjulpet mig? ------ samtidig med at jeg ultrakort overvejer at droppe det hele, men det kan jo ikke lade sig gøre, så jeg farer rundt, rasende og ulykkelig og smækker med dørene, råber anklager mod min kæreste og flår tøjet af og nyt på, samler de ting sammen jeg skal have med, læbestift og paryk på, og så sidder vi faktisk i bilen kl 12.30, ----- hvilket i sig selv er et mirakel.
Turen derind foregår i tavshed, og vi kommer 12 min for sent, ----- men heldigvis er deres tidsplan også forsinket op mod en halv time, ------ men nu er backinggruppen væk, og søsters mobil er hele tiden optaget! Det viser sig, at de har stået og ventet og da vi ikke var der 10 min over tænkte de, at det nok foregik oppe på D2, og var så gået derop, ------ omsider lykkes mobiltelekontakten og de kommer løbende ned til barakken, hvor det hele foregår, ---- pyh og hej og åh og dejligt, ----- lige inden vi så bliver kaldt ind til samtalen!
***
Og nu med forestillingen om det inkompetente sygehussystem, så fremtræder cheflægen yderst kompetent (hvad han jo også er) med overblik i dybden over min sygdomssituation, med vurderinger angående prednisolonaftrapning og justering af vanddrivende medicin som går helt bagom og nedenunder og løfter situationen op, med humor og forklaring på det sene svar fra second opinion fra Rigshospitalet, hvor ventetiden ikke var i orden, men forståelig!
Smoel taler om protonstråling, og i første omgang vil det ikke komme på banen, men det kan ligge som en evt senere mulighed.
Jeg skal nok se i øjnene at det kan blive nødvendigt med en senere tapning af pleuravæske, der nok realistisk ikke helt er standset endnu, men jeg kan bare ringe derind, hvis jeg synes jeg bliver forpustet igen, augh, åh nej helst ikke, ---- jeg vil alliere mig med min underbevidsthed, så de dybdepsykologiske aspekter vil arbejde på at standse den væskeproduktion!
Og så skal jeg spise mere protein og i det hele taget mere mad, mere næring og gerne tage nogle kg på. Drikke to proteindrikke om dagen, ---- de kan kommes i kaffen, ----- mit proteinindhold i blodet se-albumin har været lavt længe, fordi jeg faktisk har været syg længe, og det skal op nu, ----- det er med til at give hævelser på benene, hvilket i mit tilfælde ikke har noget med hjertet at gøre, ----- og når der så gives vanddrivende, så bliver mit BT for lavt, hvilket giver forpustethed og sortnen for øjnene når jeg rejser mig op, træthed og den slags, ----- så nu griber vi om en af nældens rødder, ernæringen, mere protein, mere almindelig mad, ingen fanatisme, gerne marcipanbrød og chokolade, OK jeg er med, et par kilo på, så hjælper det, siger han!
***
God stemning, og en ny tid til samtale med chefen himself igen lige efter CT-scanningen d. 18. okt med svar på den og stillingtagen til den videre plan, ---- og selv min ellers i forhold til systemet krævende søster sagde bagefter, at nu kunne jeg/vi vist godt lyne de gule førertrøjer lidt op indtil da!
Og pyh, det trænger jeg da i den grad også til, til lige at have lidt lov til at have bare en smule tillid til at nogen tager kompetent ansvar for min sygdom, ----- åh afslapning!
Så vi gik alle, nu også med min datter, der var kommet derud, og Lennart ud i solen og op i kantinen i højhuset og spiste frokost, og fik snakket det hele igennem og nydt hinandens selskab!
Hvor jeg så kl 14 får den 3. Rubin-eleksir, --- det har virkelig den fantastiske kraftfulde farve, som ses på billedet, givet af min foretrukne sygeplejerske, som stikker som en bi ånder, og får den rubinrøde væske til blidt at snige sig ind i min blodcirkulation på ingen tid, dvs 16 min, hvor jeg sidder med mit silketæppe om mig i en receptiv meditativ tilstand, med en visualisering af de lilla farver, lyng + mørkere, som kan heale kræftceller! På bordet ved siden af mig står den lille orange hoptimist!
***
Og så er det bare hjemad, ud på Mols, stadig i det skønneste solskinsvejr. Lige hjem og sove lidt, hvilket spontant startede i bilen, ----- og så ud til middag hos en gammel ven, som har sommerhus herude ved Skødshoved, dejligt dejligt, et hus helt ud til havet, med den søde lyd af små bølger, stilhed og høj stjerneklar himmel, --- og rødt kød!
Så nu bare fred og let søvnighed og en undren over dagens dramaer, og fredfyldte, skønne stunder, og hvad det dog skal til for altsammen, ---- ikke bare nemt at se de store mønstre, ----- og Lennart sidder nu henne og leger med en forforstærker til forstærkerens nye lyd, og indstiller til Cris Reas "Gone fishing" ------
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar