På solskinsøen Tenerife var der regnvejr og storm, varsler om hurrycanes, og flere lufthavne og færger var indstillede! ---- der var dog én stranddag ----- hvor vi så portugisiske orlovsmænd, vi så dem (efter vi havde badet i timer i bølgerne) men uden at vi blev indfanget i deres turkisblå fangarme!
Deres farvestrålende skønhed bedrager!
***
Den levende vulkan, som vi besteg udsendte flere steder svovlholdige dampe fra jordens indre, kundalinikraften var aktiveret! Stak man en hånd hen til de dampende huller i bjerget brændte man sig, hvis man holdt den for tæt på. Følelsen af de kollosale kræfter som er langt langt større end os små mennesker var håndgribelig!
Det hele er størknet lava
***
De sidste dage var der stormvarsler og nogle færger og lufthavne var lukkede. Man skulle helst afholde sig fra udflugter, men vi tog alligevel den lejede bil og kørte helt op på nordøen til en fortryllet skov, hvor vi vandrede i timevis mens stormen brækkede træer og peb og susede, ---- vandrestøvlerne fik ben at gå på!
***
Under landingen med Ryanair i Billund følte jeg inderlig kontakt med min lærer og linie, samt en følelse af kontinuitet i liv efter liv, og der var hjerteudvidelse og hengivelse til det liv jeg lever her.
Ved kropsterapien dagen efter var der udrensning og en lysfølelse som rummede det at være den jeg er her, og at grænser og beskyttelse er så vigtige, OG en stærk vished om at kræftsygdomme har med de tidligere liv at gøre, med de mønstre der blev dannede der, og de grænser der blev overskredet, så at man ikke kunne holde sine naturlige grænser overfor det negative i omverdenen, og efterhånden troede at det var i orden at ens grænser blev overskredet, ----- derfor kræft, som jo er så invaderende i ens krop. Så for at blive rask af en kræftsygdom skal vi ned og se på de kardinalsituationer fra hvor de kom fra, se og mærke dem, og blive fri af deres lænker. Mønstrene går igen i dette liv, så på en måde er det bare en forlængelse af de almindelig kendte gode terapiformer!
Jeg vidste det godt allerede da jeg fik kræft første gang for 13 år siden, at kræft ikke er en individuel sygdom. En kræftsygdom er et altfor voldsomt respons på hvad vi har gjort og ikke-gjort i dette liv, det hænger slet ikke sammen, hvad jeg da også skrev om i min bog i sin tid!
Kræft er en kollektiv sygdom og skal forstås som en kommentar til grupper og kulturers måder at leve og opfatte på.
Med tale om tidligere inkarnationer er det ikke så vigtigt om de rent videnskabeligt-logisk har fundet sted udfra et almindelig-bevidstheds-synspunkt. Uanset hvordan det præcist hænger sammen (den fællesmenneskelige bevidstheds opdeling i enkeltindivider, hvor en essens går igennem fra det ene liv til det næste) så kan det forstås og opleves sådan, og energimæssigt er det sådan! Og det virker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar