mandag den 11. marts 2013

Forår eller ej ----

 
I bidende kulde joggede jeg min træningstur langs stranden i solskin, og se hvordan stenene er isbelagte! Havnen i Knebelbro er frosset til igen og den sten jeg smed hvislede hen over isen, og selv hullet hvor vinterbaderne dypper sig var frosset helt til! Jeg så en micro-ilder-lignende hvidt pelsdyr, som løb unaturligt hurtigt henover stranden, den var helt særlig, --- først troede jeg det var en rotte, men det er jo kun laboratorierotter, der er hvide!
 
***
 
Det arbejder konstant dernede i min underbevidsthed, på højtryk, jeg mærker det, men jeg kan ikke "se" det (endnu). Jeg kan ikke formulere hvad det er, men det hvirvler rundt, som en magisk kost der fejer og renser og omrokerer. Det gør mig glad og også træt, det tager meget energi og giver samtidig en begyndende følelse af mening. Mening, et fortærsket ord, som jeg aldrig har kunne forbinde mig med, ----- det er SÅ brugt at folk siger: "det giver mening!", når noget lyder fornuftigt! Men mig har det aldrig sagt noget, tværtimod har jeg altid fundet livet HELT meningsløst, ikke depressivt, men tilfældigt og uden retfærdighed og plan.
Men nu er det som om at der alligevel begynder at vise sig et formål, at der er noget mere generelt og almenmenneskeligt som vil noget, som jeg så bare skal stå model for. Og jeg skal ikke gøre andet end bare sørge for at blive rask, for den vej vil give noget viden fra sig! Om jeg kan det, tja, det føles faktisk som om jeg bliver båret, ---- jeg skal så bare bære smerten, der er forbundet med det, og tage imod og vælge livet, glæden, lyset og udfoldelsen, når det er muligt! Egentlig ret enkelt, ikke?
 
***
 
Der er en tiltagende følelse af sammenhæng, synkronicitet kan vi godt kalde det, i bevidstheden og i de faktiske hændelser!
Og nu skal alle disse fine fornemmelser gerne manifestere sig i de 3 undersøgelser jeg skal have foretaget i næste uge, hvilket er CT-scanning med kontrast, muga (hjertescintigrafi) og et kardiologisk tilsyn på Skejby. Det er ret afgørende for hvordan jeg opfatter sammenhængen mellem den fremgang jeg mærker i forhold til objektivt målte parametre, det skulle rigtig gerne følges hånd i hånd. Jeg har lige fået taget en stribe blodprøver, og de var så helt igennem sunde og normale, at var det kun udfra dem jeg skulle bedømmes, ville der som diagnose stå i.a. hvilket står for intet abnormt=normalt dvs. RASK
 
***
 
Billedet her er solnedgangen i dag, udover vigen, og den voldsomme blæst havde omsider næsten lagt sig!

Ingen kommentarer: