mandag den 11. februar 2013

Mening/formål

Jeg begynder at få en fornemmelse af formålet med denne sygdom, eller den chance den er! Og det er helt anderledes end jeg kunne have tænkt mig til.
Jeg har hele tiden tænkt over hvad formål der egentlig er ved at overleve denne kræftsygdom, altså udover bare det at man jo gerne vil leve livet helt ud og blive en 85 år eller deromkring, og derefter træt og mæt af dage at tage afsked, lettet af at kroppen efterhånden har en del skavanker og måske smerter noget, så det også vil være en lettelse at stige af, ----- og at alt man turde kaste sig ud i gennem livet er afprøvet og at resten vil blive gentagelser, ----- måske bortset fra lidt nyere teknologi!

Og jeg har mere og mere en fornemmelse af at jeg rent faktisk er på vej til at blive rask, jeg har det meget bedre efterhånden, og jeg træner og laver gymnastik og tager den medicin jeg skal!

Og har så tænkt, at OK så må jeg jo finde ud af hvad det er jeg skal bruge resten af mit liv til, ----- noget med at hjælpe andre med at heale og terapere, undervise og den slags, som jeg jo altid har gjort, og som jo funker fint, så hvorfor ikke bare justere lidt på det og fortsætte ad den vej til alles tilfredshed, ----

og NEJ, det er ikke det jeg føler jeg skal, eller at det er "meningen"!

Nix, som jeg mærker det nu er det faktisk det bare at blive rask, tja, bare det. Jeg skal ikke undervise, ikke noget af betydning ihvertfald, eller blive ved med at være rådgiver/terapeut i det etablerede eller det alternative, der for mig er ligeværdige og lige nødvendige!

Men jeg skal blive RASK, helt rask! Og for at blive det har jeg lige meget brug for begge systemer, det etablerede sygehussystem såvel som den mere dybdepsykologiske, følelsesmæssigt forløsende healende tilgang, og jeg har jo haft helt vildt meget brug for begge sider i den sygdomsperiode, som er forløbet til nu. Der er mange mønstre jeg har levet med som skal droppes, og det nye er at være bevidst om grænser, at nyde og i det hele taget være god mod denne krop og sjæl, som jeg er i nu og her. Fortsætte selvudviklingen så at sige og rense uhensigtsmæssige mønstre ud!

Lykkes det mig at blive HELT rask er det første gang de oplever det inde på onkologisk. Ikke at de ikke har oplevet at mennesker bliver rask af en kræftform før, men første gang at de så vil opleve at en bliver rask efter et tilbagefald af kræft. Det er to vidt forskellige tilstande!

Og det ville i så fald betyde at der vil blive mere seriøs interesse fra det etableredes side overfor andre helbredelsesformer!

Ingen kommentarer: