søndag den 6. januar 2013

Endomondo-træningsture ---- og medicin

 

 
Nu i dag søndag har jeg ikke lige fået gået/løbet min træningstur, men ellers, alle de andre dage er jeg i gang, ----- og billedet viser et panorama, hvor jeg i skarpt trav, vildt forpustet og med solen i øjnene er på vej op ad pløjemarken nordfra hen mod ejendommen hvor vi bor. Stendyssen kan ses som en lille klat på bakken lige tv for bygningerne!
 
***
 
Jeg har fået nogle virkelig spændende tilbagemeldinger fra mit abstract, og skal til at undersøge dem nærmere og tage kontakt.
 
***
 
Mht min forpustethed så bliver jeg nok nødt til at se om jeg kan få lavet en ultralydsscanning af lungerne for at se om det er der katten ligger begravet, ---- ja altså om det er fordi der er for meget væske omkring højre lunge til at vejrtrækningen fungerer ordentligt, ---- og det er lidt snigende og ikke rigtig til at mærke. Og det er faktisk noget af det jeg er allermest bange for, hvis der er så meget væske at det skal tappes ud igen. Jeg er så forfærdelig bange for igen at få den slags blødning som jeg fik første gang der blev tappet.
 
***
 
Så er jeg begyndt med letrozol (bedre kendt som Femar, men det findes nu fra mange fabrikanter med mange navne, og letrozol er indholdsstoffet), og det er 4. dag i dag, og jeg har ingen bivirkninger. Så hvis det nu som ventet virker fint på kræftcellerne skulle jeg kunne klare mig med det længe, og der er en god sandsynlighed for, at det vil kunne få kræften til at svinde yderligere.
 
***
 
Der ER en del træthed, især hvis jeg sidder stille, og desværre allermest når jeg sidder og mediterer. Jeg sad sammen med en veninde i dag, det var sidst på eftermiddagen og jeg havde ikke haft nogen siesta og vi havde aftalt de sædvanlige 50 min. Det første kvarter gik det fint, men faldt jeg i søvn først hver 2. minut og derefter en gang i minuttet, ---- jeg havde et ur liggende foran mig for at holde tiden, så det er ganske vist!!!!   Det giver jo en fantastisk mulighed for at iagttage indsovningen :-)
 
***
 
Ellers er det faktisk dejligt at det er blevet hverdag igen, julen var dejlig og det er hverdagen også, som Dan Turel jo har beskrevet!
Jeg læser Murakamis "Kafka på stranden" ------ den er vidunderlig og kan varmt anbefales!
 
***
 

Ingen kommentarer: