Drøm:
Der behøvede kun at være én hver sted, men der er utallige, ufatteligt mange, symboliseret som farvede kugler i hobevis, der ligger i bunker og bevæger sig, alle farver, og der er stor glæde forbundet med det. Ligegyldigt hvor jeg ser hen er der ingen restriktioner men bare masser af muligheder, masser af trillende små farvestrålende kugler, som fortidens marmorkugler bare meget mere farvestrålende! Følelsen er storhed, generøsitet, rigelighed, der er nok til alle altid!
Følelsen de sidste par dage af ønsket om at have check på, at få ryddet op og komme videre, er afløst af en blidhed, en laden være, et ikke-behov-for-at-styre, en spørgen sig frem, en fortrøstning om at det kører godt og at det er som det skal være lige nu.
Muligvis, og her er jeg meget påpasselig, er der en svag ændring i halsvenestasen, som jeg har på hø side af halsen, jeg stod og så på det i går efter badet, og jeg synes at venen strutter lidt mindre, ------ jeg vil have svoger og søster til at vurdere det også, men de er ikke lige på Mols her nu. Men det synes mig at der er en svag tilbagegang, ------------
***
----og hvis det er rigtigt, ------ nu tar jeg den lige helt med ro, ---- så virker kemoen altså, og får de to forstørrede lymfeknuder tæt ved hjertet til at skrumpe! Og det vil sige at afløbet liver bedre, jeg kan ikke mærke noget til aftagende symptomer ellers, men det kunne jo komme!
***
1 kommentar:
Åh, hvor vil det være fantastisk!!! :') <3
Send en kommentar