Jeg har sovet længe i dag, for første gang længe. Jeg er spændt på om det vil kunne mærkes i løbet af dagen som mindre siestabehov.
Jeg var da lige ude i vinden på gårdspladsen ved halv fire tiden i en lidt kølig (12 grader) fugtig nat, hvor skyerne blæste forbi månen, med skarpe tibetanske regnbuefarver ----- og jeg havde mine spritnye australske lammeskinds-støvler på, som ammebarnet (kom nu, nogen må kende det korrekte udtryk, eller skal vi have det indover P1s Sprognævnet?) havde med til mig fra Australien <3
*
Skriver lidt senere, ---- der er et planlagt flow i dag, som kræver sin kvinde. Føler en målrettet strømmende fokuseret energi, som vil have det på den bestemte måde, så i det prøver jeg så at være i en balance mellem hengivelse og vågenhed og uden laller!
*
Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
fredag den 7. september 2012
Morgenhilsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar