Jeg er kvinde, og står og synger i mindre-halvstort kor tv for en kvinde, jeg vil hellere stå th for hende og flytter mig.
Min kæreste, ung og lyshåret, er der blandt tilskuerne, jeg ved han iagttager mig og føler mig lidt kejtet. Jeg har rødt tøj på, røde cowboybukser af en art og en meget lille, vel tibetansk-rød bluse med skulderstropper og bare skuldre. Jeg fryser lidt. Jeg tager en hvid bomuldsskjorte over og fryser ikke mere, den føles godt mod armene. Så mærker jeg at han fokuserer på mig som en mand, og ikke bare som den unge kæreste han er. Det mærkes både i brysterne og i underlivet. Det er dejligt, nyt og uvant, og jeg fortæller det til kvinden, som jeg nu igen står tv for. Det er spændende og noget helt nyt og første gang jeg virkelig mærker det!
Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
tirsdag den 11. september 2012
Nattens drøm om begyndende indre proces og forening af indre kvindlighed og mandlighed, en alkymisk proces!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar