Drømte sidste nat, at jeg var en mand og min kæreste en ung lyshåret kvinde. Det lå i luften at nu skulle vi til at have sexuel kontakt snart, det forhold skulle til at igang! Og min kæreste var også helt med på den og kulturelt præget af, at det var helt OK, selv om hun egentlig slet ikke var rigtig klar til det! Men jeg som mand beslutter at sådan skal det slet ikke være, det haster slet ikke, jeg vil bare ligge og holde om hende om natten, og selv om hun, fordi hun tror hun skal det bliver sexuelt lokkende så vil jeg vente og give tid, vente ligeså længe indtil det langsomt vokser indefra og gløden breder sig som varme og kærlighed og dyb lyst i hele kroppen, og selv dér vente, for det første samleje med hende skal være ligeså fuldgyldigt, helt og totalt sammensmeltende, som jeg ved vi vil få det senere, men det skal være totalt fra starten, blidt, stærkt og uimodståeligt vidunderligt <3
*
Jeg har stadig mit eget hår som det plejer, men for første gang i morges mærkede jeg at der røg en lille tot af, ---- så det synger på sidste vers! Jeg havde lige fået mit silkesjal, sendt expres fra Bente, ---- og jeg rev pakken op og tog det om mig, åh, at være i puppen, den healende energi, jeg vidse det, det giver mig ro, men meget mere end det, det gør en masse mere som jeg ikke ved endnu. Og så som en hyldest til livet og skabelsen tog Lennart en masse billeder af mig ude, ude i græsset, oppe ved stendyssen, mod havet, mens jeg gik rundt og jublede og græd af sorg og lykke over at være til i denne krop i dette liv i luften i vinden på jorden. Naturen som forløser, ------ lægger nogle ud på bloggen i morgen hvis jeg når det!
*
Som det mest konkrete praktiske har jeg så fået skrevet brev ang second opinion på RH og skal ringe om det i morgen. Mærkeligt at være så åben ud i det blå og himlen og så samtidig være så fokuseret og koncentreret med sådan et brev. Jeg fik stor og barsk hjælp af min genialkompetente svoger!
*
Der var ring om månen før, og nu går jeg ind i natten, med et lille lys stående her for Ib
*
Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
onsdag den 5. september 2012
Drøm og virkelighed
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar