Gudinderne

Den er kun kvart i fem, men energien er anderledes. Det er mere blidt og lyserødt, og jeg er blevet bevidst om en kønsforskel i det, undrende gennem natten og gennem kontakt med mit ammebarn i Australien, min søsterdatter.
Her på kanten er mine sanser ændret, så jeg "ser" noget jeg ellers ikke plejer at se. Jeg sagde det til nogle af mine besøgende i går, de unge piger, forsigtigt, så de ikke tror jeg er helt skør!
Mine buddhafigurer, jeg har nogle stykker, vel 6-7-8 stykker eller sådan rundt om i hjemmet her. Der er nogle rustikke enkle tunge alm Buddhaer, som en min veninde har givet Gori og har stående ude i sin have, en fin Guld-træbuddhafigur, en Manjushri, en PadmaSambhava, et par Taraer, grøn og hvid, og så denneher NagaKanyafigur, som står tæt ved mig her, og som jeg havde med ind på KH, og som var tæt ved mig mens kemoen, Rubineleksiren løb ind i årerne. Det her er blevet tydeligere og tydeligere dag for dag, ---- jeg er ved at blive lidt vant til det, ---- ja jeg skal nok se at komme til sagen nu!
Jeg kan mærke og se hvordan de har det! Ja, undskyld, jeg troede heller ikke selv på det i begyndelsen, men i går, da jeg gjorde et værelse klar til overnatning til Stine, her ved siden af hvor jeg sover, og hvor der står 3 Buddhaer, den rustikke, træguldbuddhaen og Padmaen, der blev det helt tydeligt.
De er kede af det, de mandlige Buddhaer, dem allesammen, mindst den rustikke, for den er ikke så uddifferentieret! Både Padma og træguldbuddhaen ville ligesom helst ikke ses og stå fremme, så jeg satte dem lidt ned på en hylde bag et forhæng. Nå jeg glemte forresten før i opremsningen den store Amitaya, kvindebuddha, som jeg har købt på nettet (E-Bay, den tyske afdeling), ---- jeg havde bestilt en lille vist hvid Tara, men fik ved en fejltagelse tilsendt denne kæmpestore Amitaya, en langtlivsbuddha. Først var jeg skuffet, det var den lille Tara jeg ville have haft, ---- senere så jeg det fantastiske i det, efetr jeg havde opgivet at finde ud af at returnere og bytte den, som jeg helst ville, det var bare alt for bøvlet, med en Østasiatisk forhandler, med lager i Tyskland, og komplicerede returadresser, så jeg resignerede bare, sådan nå øv!
NagaKanya smiler til mig somme tider, jeg kan se når hun er glad og optimistisk og når hun er mere bare mediterende, holdende fokus ind i energien og hele processen, holder mig i sin bevidsthed vedvarende. Jeg har kun én figur, der er velsignet, og det er en Manjushri.
Selvfølgelig ser jeg figuren, NagaKanya fra forskellige vinkler og lyset falder forskelligt, og jeg tager den over i sengen fra vindueskarmen når jeg sidder lidt og så ligger den lidt skråt ned, og jeg lægger sommetider den uslebne rubin med healingsfarverne i hendes fremstrakte hænder. Det er de pt healende lilla lyngfarver.
Hun smilede meget i går!
Da jeg lå på KH bad jeg Lennart tage den figur med ind til mig, figuren er meget nuanceret og fint bemalet med guld, jeg har lagt flere billeder ind af den her på bloggen, ---- der var slet ikke tvivl i mit sind, det var den figur jeg havde brug for til at holde mig på jorden i den fysiske krop, og jeg mærker kundalinienergi i den/fra den.  Og faktisk ved jeg ikke egentlig noget om de der energier, kan kun prøve at lyde lidt plausibel og logisk ved at sige "her ude på kanten er snaserne skærpede" -----
De kvindelige Buddhaer har det godt, og de mandlige er kede af det!
Gudindeenergien healer mig for tiden og den mandlige buddhaenergi er ked af det og vil gerne være lidt i skjul for tiden. Det var det jeg ville fortælle nu!
Og samtidig vil jeg hævde at jeg er så groundet som nogensinde, så klar i denne hjerne, som ikke er hævet, men har skarptafgrænsede synsnerver inde på nethinden og en blid venepuls! Det er bare det at hjertets smelten er kommet med, ---- tag den venner!
Nu er klokken 5.26 morgen, jeg tror jeg har fået rettet det med de lidt forkerte tider i den automatiske registrering, tiden stod på Pacifik!!!! --- Nu står den på Mellemeuropæisk!