Aften nu, og jeg har hoste, ---sådan en rigtig irriterende hoste, så jeg næsten ikke kan tale, --- fordi så kommer jeg til at hoste. Den slags små irritationer, for ellers har jeg det da meget godt, ---- altså bortset fra at jeg er så forpustet, så jeg kun kan gå langsomt, ------ en kollega har foreslået at jeg få et handikap p-skilt, ---- og det er da også relevant, så jeg kan parkere lige foran på de der fiiine pladser, som man jo ellers aldrig må røre.
Og det er altså ikke en infektion, for jeg har ikke feber, ---- jeg tænker at det er resterne af den liter jeg blødte på ingen tid ved drænfjernelsen vistnok d. 9. august, ----- dvs det er en måned og 10 dage diden, --- så må det da også snart være reabsorberet, ---- men som sagt, jeg tror det er resterne, der tirrer pleura (lungehinderne), så jeg tror at det af sig selv går i ro i løbet af de næste par uger, --- jeg kunne også tage noget kodein for at blokere hostereflekserne, --- måske prøver jeg det!
Det har ellers været nogle hårde dage efter nu den 2. kemo, jeg har følt mig trykket, og mærket trykket endnu mere fra lymfeknuderne på vena cava, og jeg har haft væske i kroppen, --- og har så nu omsider fået justeret medicinen med vanddrivende og binyrebarkhormon, så jeg i går og i dag har fået det lidt bedre.
Den der forpustethed og den konstante hjertebanken, hvor min puls ligger på 80-90, i forhold til min almindelige hvilepuls på 47-56 (ikke specielt pga træning, mere bare familiært, det har alle mine søskende, det er hele tiden den følelse af at kroppen er belastet!
Og jeg bliver lige så blå i hovedet som før, ----- men de siger også derinde på KH, at den første kemo, den stabiliserer bare, og så er det først de to næste der begynder at give noget, i retning af at cancercellerne dør og svinder! Så det er måske nok først nu, at der begynder at ske noget! Og så ved man jo faktisk heller ikke om det vil virke, det virker i 60-70% af tilfældene, ----- og der findes ifølge min stand in for min kontaktlæge i torsdags, ingen undersøgelser, der viser virkningen på hhv langsomt voksende og hurtigt voksende celler, ------ hvilket jeg er noget rystet over, da det i min tankegang er elementært at lave undersøgelsesdesign, som vil vise det. Hvad hvis det overhovedet ikke virker på de langsomtvoksende celler, så skulle da pokker være forsøgskanin for dette, ----- jeg vil spørge vider ind til dette, og også prøve at inspirere til at disse undersøgelser bliver lavet!
Min second opinion venter jeg på med interesse, --- og formentlig vil der komme et eller andet i denne uge, vi ser, det føles sådan set helt OK at gå og vente lidt på det!
Jeg er da også træt, --- da vi sad og spiste før med en gæst faldt jeg da i søvn 10-15 gange, bare lige så hovedet dropper, og jeg tænker, at jeg jo lige skal passe på, at jeg ikke hakker hovedet eller tænderne ned i noget. Det er virkelig dybe afslapninger, der kommer hurtigt, med den der dragnings følelse ind mod søvnen, ikke ubehageligt, men skal som sagt passe lidt på.
Og så sidder jeg jo stadigvæk op og sover, lige knap 45 grader, og helst liggende på ve. side, hvor det er lettest at få luft.
Hver gang jeg skal hente noget nede på gulvet er det ned i knæ, og absolut ikke noget med fremadbøjning, da det giver hjertebanken, forpustethed, og blåligfarvning i ansigtet.
Altså blot for lige at ridse symptomerne op, da jeg jo i dette forløb har erfaring for, at jeg bliver bedømt som væsentlig bedre ende jeg faktisk er, fordi jeg ikke pyldrer og går ind i offerrollen, og fordi jeg tilsyneladende ser vågen og OK ud. Så derfor har jeg vænnet mig til at præcisere mine symptomer, for at se virkeligheden i øjnene sammen med andre, som den er!
Ellers er det smadderhyggeligt lige nu, fordi Lennart og svoger er ved at montere nogle nye højttalere på stereoanlægget, som har været tiltrængt i 10-15 år, efter at jeg gav mine ret gode højttalere til min søn, da han efter mit skøn havde mere brug for dem og hørte mere musik end mig, og jeg overtog så hans ret ringe højttalere, ------ men nu, ih hvad kan det ikke blive til, her er en subwoofer og to indstillelige højttalere til væggen, ----------------så jeg glæder mig til at høre såvel Peter Croppers Beethoven, Schubert som Lis Sørensens Verden er i farver på de nye.
Det er så hyggeligt, når de går og småsnakker om det og hvordan de nu lige skal montere dette og hint. Og jeg sidder her ved turboen ---- denne vildt skønne maskine! Ih hvor er de søde derhenne ved stereoanlægget, og samarbejder så sødt, nydelse!!!
Der er mange aftaler disse dage, ammebarnet er her til fredag og tager så til Sjælland et par dage inden hun flyver ned på bagsiden af kloden! Og i morgen kommer Stine, som har brug for noget nærkontakt, mens hun kæmper med at klare sig på efterskolen. Så lige nu er der rigtig meget familieproblematik, som der også skal være plads til, og som er rigtig vigtigt, som det fundamentalt menneskelige, hvor der jo kun findes ganske få i vores kultur, som har fået den tidlige næring i tilstrækkelig omfang i form af den helt tidlige betingelsesløse moderkærlighed. Lisbeth fortæller at det bla er noget som Servan-Schreibert skriver om i sin nye bog om sin egen kræft, "Anticancer" hedder den, jeg tror jeg vil læse den!!!!
Waw nu har de fået lyd på og spiller Mark Knopfer, ---- det lyder FEDT---------
Det der familielag, personlige lag, er jo vildt vigtigt og skal nurses og ses og føles og grædes og teraperes, altid, hver gang det dukker noget nyt op, --- og det gør vi, --- og det er fundamentet for det næste lag med hvor det bliver hjerte og meget mere upersonligt, men uden at tage det nederste fundamentale lag i ed, bliver det hele løgn og skævvredet. Det personlige er bare egentlig ikke så interessant, vi har det jo allesammen i uendelige nuancerede udgaver, og vi kan da blive der hele væres liv, hvis vi vil og vende og dreje det og dramatisere det igen og igen. Så lad os hver især tage og GODT og omsorgsfuldt af det med gode terapeuters hjælp, og måske undgå at lade egoerne lave en FED historie og identitet i det, ---- bare lav arbejdet, og betal for det------ så bliver der plads til den næste åbenhed, som reelt er på et fællesmenneskelige niveau, med det langt højere energiniveau der er der! Så det familiemæssige, det tage vi os af, og gider ikke udbasunere det i lange historier, ---- bare for lige at have nævnt her, at det ikke er et niveau, der er glemt eller overset, Men på denne blog fokuserer jeg altså på det fællesmenneskelige!
Og nu spiller de Brucks violinkoncert, en vi engang hørte ude ved Bob for mange år siden i lægegruppen, det er svoger, der husker det så tydeligt, da han kun havde den på CD i den bil han i årevis kørte lægevagt i og hørte igen og igen!
Og så sætter jeg mig lige hen i vellyden lidt inden jeg kryber til køjs!!!!
Godnat og sov godt >3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar