mandag den 24. september 2012

Venus-morgen-himlene




Jeg kan slet ikke stå for de der morgenhimle, hvor Venus skinner ned til os, se den står deroppe lige lidt tv over stendyssen! Og inden at solen står op!
Drømme om mapper, hvor billeder selv har lagt sig ind, uden at jeg har gjort noget, det kommer fra et andet lag, og der er to udgaver af de mapper, en mere rødlig og en mere blå. Der er en jævn og god glæde ind i det, og en given slip!

***

Dagen i går var præget af oprydning og at få system og orden i tingene, have check på, og at komme videre, rigtig jeg-præget! Og jeg gjorde det, ryddede op, fik skrevet tak til adskillige, gøre mig fri til øh, ja til hvad, ----- til noget nyt og ukendt formentligt, next step (som Bob kaldte nogle af sine kurser). Også at få skrevet færdigt her på bloggen ang. Ibs begravelse, som jeg kom et godt stykke videre med i går. Hans smukke børn!

***

Har fået fortalt præsten herude pr mail, at jeg er syg, det er ham vi har arrangementet "stille time" med hver søndag aften i en af de tre kirker, Tved, Vistoft eller Knebel, den der har været gudstjeneste i og som derfor er opvarmet, ----- vi sidder i stilhed hver søndag aften 19.30-20.30, og det er et officielt arrangement som annonceres fra prædikestolen og i kirkebladet, og på kirkernes hjemmeside. Det er mig der står for det, men jeg har nogle hjælpere, som overtager hvis jeg er for træt.
Det er et arrangement som kører fuldstændig harmonisk som et tilbud til alle, der også bare har lyst til stilhed, og der kommer et varierende antal mennesker, sommerhusgæster og fastboende molboer!
Jeg kan sagten køre det videre også mens jeg er syg, og det er en fornøjelse at komme der! Alle er velkomne. Næste gang søndag d. 30. sept er det i Knebel Kirke, og d.7. oktober i Vistoft Kirke!

***

Lennart og jeg var i Ebeltoft bio i går og se "Den skaldede frisør", og på mig virkede den stærkt forløsende med kaskaderaf tårer der flød nedover kinderne. Det er en kæpestor helt topmoderne biograf på selve filmskolen, og der var udsolgt til sidste plads, vi sad på alleførste række, hvilket var så skønt, der er nakkestøtte på ryglænet!

***

I dag bliver der mere oprydning i familiens geledder, får besøg af Stine og hendes far, og der skal støttes op om den lille pige!
Så jeg ruster mig til det, --- og går i bad!

***

 

Ingen kommentarer: