Ligger på Atlanterhavsdamperen og hviler, mangler bare lige at afslutte det, og det er her "no mercy" kommer ind!!! Det er altså fra mig til dig, den vej, hvor jeg giver det der er, råt for usødet!
Og så havde jeg besøg fra min mindste lillesøster ovre fra Sjælland i går, der er hjerteflow og ingen forbehold og alt kan siges og jeg vil sige tillid, mod, blidhed og styrke, --- se næste blogindlæg.
Drømmer igen og igen at jeg blogger og blogger! Og skulle huske noget, men kan ikke huske hvad det var, ------- nå det kan jo bare komme igen i mit sind, lad det komme ind!!! Ha ha ha samler på dårlige, platte, enkle rim pt, jeg noterer dem ned.
Altså "Det kan jo bare kom igen i mit sind, lad det komme ind" ------ Ha, en plat guldklump, ------ hvor lavt kan man synke?
Må hellere bare sove videre, den der sover synder ikke, vel ?
***
Gik derud, det er en af de farlige nætter med åben himmel, hvor jeg skal passe på IKKE at lade alt det lys brage ind, det ville belaste kroppen. Det skal være YIN.
Det er 12 grader og jeg går forsigtigt med de australske støvler på. Juppiter oppe i Tyren, strålende klar, den lille aftagende måne mellem Juppiter og Venus i krebsen, som netop er ved at stige op over horisonten.
Det må da ku lade sig gøre at fotografere det, hm ja det tror man, og jeg gjorde det, og det billede jeg tog af månen, det lavede kameraet om til en, ja hvad er det, er det en hvid due eller hvad?
Fik tanken, at hvis jeg skulle have været andet end læge, hvilket jeg bestemt er super tilfreds med, så kunne det da vist godt ha været som journalist, ---- tror nok jeg vil ha det med på listen til det næste liv, ----- så havde jeg også kunne skrive 10-finger skrift og ku ha suset henover tasterne ---- i stedet for dette tommelfingerklamp træskovals!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar