Har ellers siddet og sovet i en blidhed med silketæppet, og her er lys i værelset, lyset for Ib,
Himmellysene er derude, alle tre med farve om månen. Der er heldigvis lidt blødt skylag, og det er den køligste nat til nu med bare 10 grader.
*
"Pas på lille Mathilte," hviisker det i mig, " de lys, det skal ikke gå for stærkt, det skal gå helt helt nænsomt, blidt og stille, det skal være helt blødt, helt helt blødt, åbne bare så lidt, så det nærmest ikke anes, kroppen skal være med, kroppen skal kunne holde til det, det er den det hele skal igennem, stille, ingen pludselige voldsomheder, tålmodighed, tillid, venten, stå stille, ikke række ud, blive inde, nære det indre spædbarn------" <3 Med hjerte, med hjerte, hjerte ------
Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
onsdag den 5. september 2012
Nat
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar