Det er aften, og lidt sent og jeg går i seng om lidt, ---- men jeg har ikke skrevet i dag, da der har været ting der skulle tages op i min familie, og som så blev til nattens skriverier!

Ellers var det kemo, ---- Rubin-eleksir i går på KH, med lægesamtale inden med en super stand in, da min kontaktlæge er på ferie. Vi afventer svar på second opinion, som formentlig dukker op indenfor den næste uge, og som så skal overvejes!

Den første kemokur stabiliserer som regel kun, men derefter kan man håbe på en begyndende virkning, og efter de undersøgelser man har skulle der ikke være forskel på hvor godt kemoen virker på hurtigt voksende kontra langsomt voksende celler, man har simpelthed ikke lavet undersøgelsesdesignet på den måde, hvilket man jo kunne gøre i en ny forskningsopgave, ret indlysende synes jeg!

Men hvor er det flot, professionelt og menneskeligt omsorgsfuldt. Jeg fik den indstillelige stol ved vinduet og placerede min gudinde med hendes lille hjælper, en orange hoptimist i vindueskarmen. En vidunderlig sygeplejerske gav mig giften og jeg åbnede mig så meget jeg kunne for dens helbredende virkning og følte så dyb taknemlighed over at der er noget at gøre, og at det bliver gjort på den mest empatiske måde. Tidsmæssig flexibel, jeg kunne bare bruge den tid jeg ville på at sige farvel til min søster og svoger og ammebarnet, som skulle køre nedover Fyn og op til min mor i Virum til hendes 86 års fødselsdag.

Der var to senge på stuen også, og i den midterste lå en kvinde, som viste sig at bo på Helgenæs i et fantastisk hus, som jeg har iagttaget fra havet under kajaksejlads og tænkt, hvor må det være pragtfuldt at bo netop dér!

Jeg mærkede først kemoen i benene som en varme, der føltes godt, farven er så flo formulerede Saga de Khant, rubinrød, virkelig intens næsten orangerød!

Så får man serveret frokost og kaffe og kage, og jeg var klar til at tage hjem ved halv to tiden, og købte sko på vejen i Rønde, som jeg havde udsat længe!
Hjemme på gårdspladsen, som det var skønt at komme hjem til kom katten mig i møde, og jeg hørte mig selv synge Saga de Khan, og jeg tror den blev ret stolt af at få et efternavn, som efter tigeren i Mowklis Junglebogen, nu hedder den det ihvertfald, og siden da har de mus den har fanget været i tigerstørrelse, ---- det er helt faktuelt, den plejer at tage de små spidsmus, men siden i går har det været en helt anden og MEGET større muserace.

Jeg sidder faktisk og er faldet i søvn nu temmelig mange gange, så inden jeg knalder hovedet ned i den nye turbo PCs tastatur tror jeg at jeg nu går i seng!

Jeg vil lige sige tak til Lotte for Jupitermusik og beskrivelser af Vajrayogini, og til Helle for det varmende smukke brev og billeder af bla en krystlsten, der ligner en livmoder, 1000 tak begge to, det er så smukt at I sender de hilsner på snail mail!

Og herunder har Lis Sørensen fået plads til at synge, og den sang er der altså magi i for mig, så prøv at lade den strømme! Godnat, fingrene er begyndt at spille deres egen melidi, ja se selv med i ikke! Godnat fra Molslandet! Else Mathilte