***
Min Chauffør og jeg var med den tidlige morgenfærge fra Ebeltoft. Vejret var sol og blikstille, vi sad i front med panorama, ---og drak kaffe, med en vidde-udsigt, der gjorde at jeg virkelig følte at nu kan jeg få luft i lungerne. Smoel bemærkede, at forsvaret vist havde øvelse med 4 små mindre krigsskibe på linie!
***
Lander på Odden, ---- det er lørdag, der er ikke megen trafik. --- Den sædvanlige stemning af autenticitet, --- det er udkantsdanmark, ikke megen main jetset energi, en del social ikke-speciel-supersocial god trivsel, en del ikke tilpassede samfundsborgere, som lever med støtte og lidt forhutlet, ---- og hele den blanding har altid føltes netop autentisk!
***
Vi kørte direkte hen til Ibs hus. Det lignede sig selv, fuldstændigt, fra der for 7 år siden, hvor vi afsluttede vores 8 år lange kæresteforhold, og jeg sluttede med at komme der. Der holdt en lille bil ved huset en lys Suzuki Alto, lidt gammel, det var vel naboens, hvis hus stod med "Til Salg" skilt på, men vi kunne da også godt holde der.
Så slår det mig, at det jo er Ibs bil, den han købte i den sidste tid vi var sammen, og hvortil han selv havde bemærket : "Nu ser vi om den er stor nok til at mit ego kan være i den"! Men det var den overhovedet billigste bil, der kunne købes dengang, og hvorfor give mere end minimum, syntes han!
Det var lidt af et shock, at den holdt der, som om han stadig var der ! -------
Gavlen på huset var malet, den havde skallet dengang. Smoel bemærker, at nøglen sidder i postkassen, han anerkender tilliden i dette!
***
Han havde bygget nyt, nede bagi i det gamle hønsehus. En lille sauna nederst og et medirum øverst, ---- på sædvanlig vis, uden tidsforbrug på perfektionisme og finish, men enkelt og hurtigt gennembryde mure til lyset, fungerende klamp, ----- absolut enkelhed, hvor der er plads til den nøgne ånd! Da jeg havde siddet lidt derinde skulle døren lirkes på plads udefra for at få den lukket!
***
Nøglen lå hvor den plejede, men en dør stod åben til hans atelier. Alt lignede sig selv, der var ikke lavet større ændringer siden 2005, ----- jeg gik rundt og inddrak stemningen i huset, --- der er lyst, enkelt, en masse bøger på hylder, ovenpå, værelser, badeværelset med vand på, godt, jeg er på vanddrivende medicin, herligt! Stuen med den brændeovn vi så tit havde varmet os ved, der ved morgenmaden, hvor vi havde den åbenhed i inspirationssnakken, der åbnede og lyste!
Smoel, som også selv har en tømrer i hjertet (samt sin genialitetskompetence) nød det rå og rustikke, og så Ibs selvportrætter som "fætter Jens" og følte slægtskab!
***
Da vi gik ud igen gennem Ibs atelier, og jeg fastgjorde døren bedre end den var, faldt mine øjne på et ufuldendt maleri som sad på staffeliet, og jeg følte intenst i hjertet, ---- at vil de give mig noget, børnene, så skulle det være dét, ----- det talte til mig om det åbne hjerte, og lyset, om den længselsfulde rækken efter det ultimative, som vi sammen gik efter, om den samhørighed vi nåede i glimt, og som vi kæmpede med at turde fastholde i de 8 år vi var sammen, ----- jeg følte at det også med løfter om det lys rækker ud i en lysende fremtid! Jeg nævnte det senere for Kari og Mie, og ser nu bare hvad der sker ------
***
Ned til havet, ad hulvejen ved genboens gård, helt ned til tæt ved vandet, vi kørte derned, jeg bliver forpustet af at gå, ----- dernede, den lille hulvej med de mange sommerfugle og guldsmede, hvor buskene dækker for havvinden og der altid er læ, --- sødmefuld duft.
Det var selvfølgelig lige nedenfor, direkte hvor stien løber ud i stranden at han havde badet og ligget, der var ikke så meget fis med at finde et mere sandfyldt sted at træde, Ib var ret ligeglad, var ikke så sart, vadede bare ud i havet på stenbunden! Vi sad der bare en lille stund, der stod en buddha, denne øde frie strand!
 |
| Nede ved stranden på Odden |
***
Til Helsingør via motorvejen med GRS, fin tid, Smoel kørte og jeg sad der inhyllet i mit silkesjal, stemningen var god.
Vi kom til kapellet, gudskelov der var et toilet (vanddrivende medicin), jeg var nervøs, jeg skulle jo møde en god del af min fortid, et 8 års langt forhold, som var karmisk ja, og som havde gjort så ondt, fordi Ib aldrig var helt i stand til at vælge mig til, det havde såret mig i sjælen og da jeg første gang fik brystkræft for 12 år siden følte jeg klart instinktivt at kræften kom på netop dette tidspunkt fordi jeg var i dette forhold og ikke var istand til at sfbryde det, men ville det så himmelsk gerne. Ikke at det på nogen måde var Ibs skyld at jeg fik kræft, det var bare den følelsesmæssige relation der gjorde at det blev netop der, ---- jeg havde fået kræft alligevel, udløst af noget andet og måske lidt senere!
***
Der var mange i kapellet og en intens og vågen stemning, hans børn genkendte mig med paryk, ----Smoel og jeg satte os hen i lyset.
Der var noget musik. Der var mange, nogle kendte jeg, vi hilste.
Så startede Søren, som skulle være "ordstyrer" eller sådan. Han talte ikke særlig højt, så det var svært at høre det hele, jeg var lige ved at råbe "højere" og hvis det var i Ibs ånd skulle jeg jo have gjort det, ---- Søren er jo ellers skolelærer, så jeg tænker nu nok at han må kunne skrue op for volumenknappen, hvis det passer ham!
Birgitte læste et vers op efter at have erklæret at hun var hans bedste ven, hun var inderlig og klar i sin hengivenhed og brændte godt igennem!
Markus havde skrevet et brev til sin far, som Søren læste højt. Han stod der ved kisten så ung og ugarderet, så helt helt åben. Så dybt berørende!
Pil, ---- datter på, øh hvad er hun 24 eller deromkring, kom frem og stillede sig ved siden af kisten, og sagde at hun ville godt synge en sang, hun var bedårende, henrivende med sit lange sorte hår, hendes smukke smukke kvindelige krop, som var i en sort kjole og med ultrahøje stilethæle, og hendes fantastisk smukke mund. Det var Anne Linnets "Barndommens gade". Hun startede stille, og med pauser, hvor hun tørrede sine øjne, jeg troede ikke at hun ville kunne, men hun fortsatte, langsomt, hun var så helt i det, hun holdt sagtens tonen, helt præcist, det føltes som om alle i rummet både holdt vejret og smeltede for den lille kvinde samtidigt, ----- hun forløste en masse, tænk at hun kunne, ----
"Jeg gav dig de vagtsomme øjne, på dem skal du kendes igen,
møder du en med det samme blik, skal du vide han er din ven"
Hendes stemme var ikke blot sart, den indeholdt også en masse kraft, og melodiøs styrke, som fuldt ud kom til sin ret i slutningen af sangen.
Bagefter var følelsen, at detteher var fuldbragt----- Og bagefter i kontakten var hun ligeså dejlig, ukunstlet og naturlig, som hun altid har været!
Så var det Mie, Ibs ældste datter og måske den der ligner ham mest temperamentsmæssigt og kunstnerisk. Hun fortalte præcist, skarpt og humoristisk-kærligt om sommeren hun havde haft med ham, nu hun var hjemme fra New York, hvor hun bor med mand og lille nyfødt. Hun fortalte anekdoter, hvor det var let at mærke kontakten mellem dem, med og uden knaster. Fortalte om en hel dag på Louisiana, hvor Ib havde gået rundt med barnebarnet i bæresele, situationer hun fik til at lyse klart op, så de blev levende i kapellet. Så sluttede hun med at spille datterens yndlingssang "hør den lille stær, den er åh så fornøjet" i børneudgave, alle versene, og det gav en befrielse i rummet af det glade og det barnlige og gjorde det lettere at være med følelserne!
Herefter var det Søren, der talte for Ib, og det gjorde han så pænt, at det var lidt svært at mærke Ib, som jo ikke var pæn eller poleret, men netop turde tale Roma midt imod, også selv om det ind imellem kunne være meget pinligt, alligevel var det et af hans karaktertræk som vandt respekt, da han kunne have meninger, der i den grad stred imod de subkulturer han færdedes i, og turde stå ved dem! Ibs forhold til Vækstcenteret var ikke bare enkelt, men noget kontroversielt, hvilket ikke rigtigt fremgik, så det var svært at mærke Ib som Ib!
Så skulle der synges, Se nu stiger solen af havets skød" og det blev der, kunne man ikke give andet kunne man give ind her, og det var stærkt og godt at synge Jacob Knudsens stærke, smukke ord
"at mig dagen fryder, trods synd og død" og "alle gode navne, som bedst jeg ved,
moder, søster, elskte, min kærlighed!"
Så var der afslutning ved kisten med Uddrag af Longchenpas ord:
Now that I come to die:
En pragtfuld kvinde stillede sig op og fremførte teksten på den mest fantastiske måde, og hun kunne tale engelsk formfuldendt, hun spillede rollen som talerør for Longchenpå som en professionel skuespiller, sikken stilfuldhed!
Mie helt til højre
så smukt pyntet
de røde liljer og hvide orkideer og en masse strandvækster
fra indgangen i kapellet, min chauffør i pink bluse
Bagefter var rigtig mange af os ovre i Ibs lejlighed i huset på Marienlyst allé, Kari, hans kæreste med hjælp fra hendes veninder og familie, havde lavet mad, og det viste sig at det var hende, der havde været den fantastiske Longchenpakvinde ved kisten. Hun var pragtfuld.
Det vigtigste for mig var kontakten til hans børn, det havde nemlig ikke altid været så let dengang, da Ib synes at der var jo både en mor og en far, så hvorfor skulle jeg også have en eller anden relation til hans børn, fra min side blot som fars kæreste, og eftersom han aldrig 100% valgte mig som det heller, var jeg hele tiden i modvind, hvilket føltes så unødvendigt.
Jeg havde taget en del prints af fotos fra de 8 år med til dem og til deres mødre, som mit lille bidrag til at give noget ind NU, fra den tid vi havde været sammen.
Og jeg oplevede varme og nærhed med alle 3 børn, og det gjorde mig så godt, og jeg følte godt jeg fra deres side kunne få lov at give noget følelsesmæssig varme og opmærksomhed, det føltes forløsende og godt.
***
Da vi havde været der en god timestid var det tid at køre vestover mod færgen igen, og åh hvor var jeg mættet af indtryk, og kanon træt da vi kørte afsted, og så glad for at jeg var taget med! Og dybt taknemlig overfor Smoel som agerede chauffør.
Vi spiste lækkert på færgen, hvor der igen var en dejlig stemning blandt personalet!
***
Og så bagefter, hvordan slippe et karmisk forhold, eller skal det slippes?
Sidste gang i Tibet i 12- tallet, var mønstert det samme, et hjerte kærlighedsforhold, som han bryder, da han skal tilbage til klosteret for at gå videre mod det syvende plan, efter tantraen fra 6. og op imod det 7., og dér forlod han hende, til fordel for traditionen, reglerne, teknikkerne, de traditionelle forestillinger om vejen, ---- som ikke tog hensyn til hjertet, der skulle aldrig have været adskillelse, enten skulle han være blevet i landsbyen hos hende, eller han skulle have taget hende med ind i klosteret, eller fundet et andet sted hvis der ikke var adgang for kvinder!
Jeg så det i et flash, da vi havde været kærester i godt ½ år.
***
Da jeg hørte at han var død om søndage sætter jeg mig og synger vajrasangen for/til ham som vores aftale reelt var når en af os døde, - og undrer mig over at jeg ikke kan mærke kontakten til ham, som jeg havde forventet, ----- hvilket så måske kan forklares ved at han allerede har været død om fredagen, og dermed for langt væk, til at jeg kunne nå ham.
For vi har jo faktisk reelt kunne mærke hinanden meditativt på afstand, feks hvis jeg var i Jylland og han på Sjælland og havde aftalt at tune ind på hinanden feks kl 14-15. Så satte jeg mig feks og mærkede at ja, han er der, en særlig vibration op gennem kroppen, og det gjorde altid meditationerne bedre og mere præcise. Og så feks kl 14.20 at mærke, hov, han er her jo ikke, klart fravær, men kl 14.30 sådan nu er han der igen! Når vi talte senere sagde jeg så " du var der jo ikke fra 14.20-30", hvor han så feks svarede "ja, der var lige en tlf jeg var nødt til at tage" eller lign. Og det var ikke bare af og til det passede, det gjorde det hver gang, og det føltes helt selvfølgeligt og ikke spor mystisk!
***
Så jeg undrede mig over at jeg ikke kunne mærke ham, da han var død. Men her kommer Erik Meier Carlsen så ind i billedet, og laver på allersmukkeste vis ritual for Ibs sjæl i 8 dage, på samme tidspunkt hver dag, og jeg er sikker på at der er mange, der har fulgt det. De kendte hinanden fra for en del år siden i relation til Namkhai Norbu Rimpoche og havde også haft kontakt senere for ikke så længe siden nede på Gomde.
Og der er en lettelse i at Erik overtager det, jeg er jo syg, og har ikke så meget energi at give af, og selv om nok stort set alle traumer og sårede følelser fra de 8 år sammen efterhånden var healede og der bare var hjertelighed, godhed og taknemlighed for hinanden, så havde det jo været så helt vildt hårdt for mig aldrig at blive valgt helt til, at det jo dengang for 12 år siden var med til at udløse den brystkræft jeg fik der, Ikke at det var Ibs skyld overhovedet, hør det ikke sådan, men at jeg blev i et forhold, der var så hjertemæssigt-følelsemæssigt dårligt for mig, det har klart været med til at udløse brystkræften dér. Bevares jeg havde fået det alligevel, men måske først senere.
***
Så faktisk har jeg ingen trang til i et kommende liv at mødes igen, selv om der nu nok ville være en noget ændret balance, så det ikke ville gå ind i de samme traumatiske svigt. Og så kan man jo nok ikke helt undgå at møde de uforløste karmiske relationer, ----- så jeg tænker, at så OK, det kan da godt være at vi skal mødes igen, men det behøver ikke at være et langt forhold, måske skal vi bare være kærester et årstid, og det er så det!
Og det giver mig en frihed at tænke sådan, frihed og glæde!
TAK Erik Meier Carlsen at du lavede ritualerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar