14 grader i en blid nattevind udenfor, og overskyet! En blidhed og følelse af beskyttelse. Af at der i forhold til i går er kommet en ro til. En nærende, omsorgsfuld, ikke-krævende langsomhed som føles som en befrielse i den intense energi. Som om den store kosmiske moder nærer mig, det lille spædbarn, med sin betingelsesløse kærlighed og lyttende nærvær, ---- og denne moder har styrke og mod til at føre denne handling ud i livet ud i virkeligheden, den fysiske, at heale min krop og gi ro!
*
Den overskyede himmel bidrager til denne følelse af beskyttelse, og lader mig i langsomhed gå videre i denne proces på en måde, hvor jeg meget bedre kan tage alt det lys ind ligeså gradvist og udramatisk, uden pludselige shock og rystelser. Det må gerne være helt anonymt og stille, og der er en tålmodighed i det i mit ellers ofte rastløse og utålmodige sind!
*
Det er derfor det er Gudinderne der er på banen nu, tror jeg, de mandlige guder venter, det er ikke deres tid lige nu, --- de kommer måske når/hvis jeg skal til RH og opereres, vi får se, ---- det er jo ikke fordi den kraft ikke skal være der, det er jo bare hver ting til sin tid, og nu altså beskyttelse i det blide overskyede nattevejr. Vil ønske at den ro vil forplante sig ud til mange andre, at vi tillader os det!
*
Har sovet 2 timer indtil nu i nat, tror jeg tager et par til, her siddende i min skønne hospitalsseng med ca 40 grader eleveret hovedgærde (det kan jeg sagtens vænne mig til) og helst liggende på venstre side, det føles bedst!
Kærlig hilsen Else Mathilte <3
Jeg var ved at dø i august 2012, dagen før det vendte var jeg i tvivl om jeg kunne klare natten. Jeg indstillede min vilje på overlevelse. Kemoen reddede mit liv. Bevidsthedens uendelighed søgte livet med handlen og udfoldelse! Kroppen er siden da blevet mere og mere rask, også nok ved tilskud af vilje og healing, og der er glæde og taknemlighed ved at mærke det! Og vigtigst af alt handler det stadig om hjertet og kærlighedens smelten af adskillelser, som vores fælles længsel og vilkår.
tirsdag den 4. september 2012
Overskyet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ih, det lyder dejligt med den velsignede ro! Den må også gerne snige sig ind på mit liv :)
Det er så godt at høre, at dette overskyede vejr har givet dig oplevelsen af beskyttelse,fysisk at modtage healing og ro som du netop nu har brug for.
Og så er det så smukt, at du ønsker, at roen vil forplante sig til mange andre, os andre.Tak!
Jeg kan fortælle dig, at jeg her i aften oplever meget mere ro, end jeg har haft, siden jeg hørte om din sygdom.Jeg er glad for,at den kærlighed,jeg sender til dig,derved styrkes og næres af indre ro.
Så er det nok i morgen,at Rikke kommer til dig efter den lange rejse fra Sydney.Du har vist også besøg af Ole.
Jeg ønsker dig en rigtig god nat med megen rolig og livgivende søvn.Kærlig hilsen Mutsi.
Send en kommentar