Himmellysene

De der mandorlaer før, det var det samme som telefonerne i havet langs stranden før.
Planeterne var der, de brager ned fra himlen begge to. Venus over skoven, MEGET lysstærk og i tvillingerne, min datters tegn. Den lykke jeg følte, da jeg fødte hende og hun blev holdt op og jeg så det var en pige. Måske den lykkeligste stund i mit liv. Der var så mange drenge og brødre og jeg havde allerede en søn, drenge kunne man altid få, de kom af sig selv, men piger <3 Og den lille søn jeg havde fået som 19-årig havde været så lille, da han blev født, og havde skulle bruge tid på at få styrke ind i sin lille krop for at kunne tage næring til sig, og jeg var jo bare en teenager, ikke nogen moder jord, nærmest en slags storesøster, ----- han lille og svag, mig ung og umoden som mor, og han insisterede ikke i sine krav til mig! Senere er han blevet stor og stærk og dejlig, og siden datteren gennembrød min ungpigedansende personlighed med sine insisterende krav på mig som MOR har den energi heldigvis også kunne overføres på ham, hvilket har været vigtigt i hans og mit forhold.
For hun kunne kræve, og der som 25-årig var jeg åbenbart blevet moden til det. Der skete det at mit hjerte bare åbnede, hun åbnede mit hjerte for første gang. Hun lå der, normaltstor, smuk og bastant og krævede mig. Jeg vidste det allerede efter den første halve time efter at hun var født, mens jeg lå og kiggede forelsket på hende, ---- hm det her, det forpligter. Jeg havde troet det var en myte med den der moderkærlighed, noget som kvindepolitisk bare var skabt for at holde kvinder nede, der kunne være den slags holdninger i kvindebevægelsen, som jeg selvfølgelig var med i, ikke i frontzonen men lige bagved!
Men hun lærte mig kærlighed, min datter, åbnede kanalen der siden har flydt med glædesfyldt væren med begge børnene.
Og så er det at denne proces på en måde nu vil have overtonerne med i al dette honningflow der sker, med alle de synkroniciteter det regner med, med alt denne insisterende, strømmende energi. Og var det personligt før så er det almenmenneskeligt, kollektivt nu. Så derfor har jeg nu skrevet alt dette for at få lidt tid til at mit system gradvist kan vænne sig til det her kollektive energifelt. Jeg vil så gerne vi kan være sammen om det, at jeg kan rumme det med denne krop hvor det altså strømmer igennem, denne ellers så gode og harmoniske krop, som nu er presset og noget belastet. Jeg ønsker ønsker virkelig at det kan lykkes, og al den hjælp jeg modtager alle vegne fra tror jeg på er med til at lette processen. Alle de tilgivelser og strømmende kærlighedskræfter som er levende og åbne.

Det er jo nat og helt mørkt endnu, og kroppe har brug for hvile, så jeg vil lægge mig til at sove igen!
Ja, Jupiter var der jo også og den aftagende måne med en svagt farvet ring omkring! Godnat for nu!