Jeg følte mig ekstatisk derude i luften, følte mig healet af silken, som en sommerfuglepuppeenergi, lod mig udvide mig i et følelseshav i slægternes tidsperspektiv på 5500 år som stendyssen giver |
Så kan jeg næsten ikke mærke hvad følelser det er, de bliver så store, det kan lige så godt være lykke og ekstase som sorg og smerte, det føles som det samme i en fælles storhed |
ikke at kunne skelne, men føle samhørigheden, det er forunderligt og er som at være i urhavet og bare høre til <3 |
1 kommentar:
Og vi er bare en lille passage i evigheden...
Send en kommentar