onsdag den 5. september 2012

Som en hyldest til livet tog Lennart disse billeder, ------ jeg havde lige modtaget silkesjalet fra Bente, det er stadig sommer, vinden er lun og solen er blid og mit hår er stadig omend det nu synger på sidste vers og fælder i totter

Jeg følte mig ekstatisk derude i luften, følte mig healet af silken, som en sommerfuglepuppeenergi, lod mig udvide mig i et følelseshav i slægternes tidsperspektiv på 5500 år som stendyssen giver
Så kan jeg næsten ikke mærke hvad følelser det er, de bliver så store, det kan lige så godt være lykke og ekstase som sorg og smerte, det føles som det samme i en fælles storhed
ikke at kunne skelne, men føle samhørigheden, det er forunderligt og er som at være i urhavet og bare høre til <3

1 kommentar:

Mialou sagde ...

Og vi er bare en lille passage i evigheden...