Gennem natten

Det er nu torsdag morgen. D. 30 august, skriver det fordi der synes at være lidt problemer med de automatiske datoer, når jeg skriver tidligt om morgenen!

Drømmer: Uro, højde, hvor er jeg i forhold til jordoverfladen? Lysglimt og løb nedad et bjerg, har jeg været der før, føles som den hvide borg fra sidste nat, som nu er et bjerg! Erindring, og forgiftning!? Noget er injiceret. Nogen har en hensigt og viden, jeg har den ikke! Løber i flok nedad. Det brydes op! Alting bliver ligesom lysende energi, ---- er der substans i det? Dorina.
Kan jeg nå fra dette til det fysiske? Konkret, kan mine fingre aktivere tasterne? Jeg kan ikke mærke dem som noget fysisk mere ---- det løber ud som en blanding af lys eller vand, en flydende energi---Det er for mærkeligt til at give angst, selv om følelsen er, at dette er afgørende mht at kunne nå ud til andre, selve bevidstheden er der alligevel, men brydes kontakten ud til de andre?
Ligger stille, kan mærke at min hånd skriver med blyant i mørket henad en papirsside, mens venstre tommel holder kontrol med, at det vil kunne læses når jeg rigtig vågner og åbner øjnene -
Så der ER kontakt, der ER forbindelse, mærker at kroppen trækker vejret dybt og hurtigt. Føler ro. Så blev denne fase klaret --- kan jeg læse det i morgen, hvad er det der blev skrevet? "Det betyder noget for Stine (min anoreksiniece) detteher" skriver hånden. Hun får energi ind nu.
Er jeg sindssyg? Ha ha ha ha, nej, jeg ligger her og registrerer så nøgternt de tanker denneher kvinde har, som er i en slags opløsende energi i dette rum/denne eksistens. Weired!!!
Kl er 3 nat. Står op, går ud, føler en målrettet stabilitet i kroppen uden villen. Går ud på gårdspladsen helt uden den forsigtige tøven som i går, det gør sig selv helt roligt, kroppen bevæger sig helt præcist af sig selv, jeg følger bare med. Der er jævnt overskyet over hele himlen, men Jupiter, og kun den skinner igennem skylaget som et diset men tydeligt lys højt oppe på nordøsthimlen som i går, med stendyssen til højre for på marken. Der ses ingen andre himmellys her, kun Jupiter, den store lykkeplanet i tyrens tegn, det mest fysiske tegn. Underligt at Venus ikke skinner igennem, den skal jo stå lige der, længere nede og til venstre, og den er jo endnu mere lysstærk, men den ses ikke. Og åh, pludselig går det op for mig, at der mangler noget her på gårdspladsen, MIN BIL, som altid står her, dér foran hoveddøren, --- den er væk, der er tomt ---- åh jamen hvad er så det??? Indtil det går op for mig, at åh ja den er jo lige nede hos mekanikeren, --- den har lige, her mens jeg har været indlagt været til syn, og nogle ting skulle laves, den skal vist også til omsyn derefter, pyh ja, sådan er det. Faktisk ret symbolsk lige nu, ---- og jeg må lovligt slet ikke køre i den før den er lavet, KUN til mekaniker, ---- men jeg kørte selvfølgelig hele turen til Århus i den i går, det kan jo ikke nytte noget, og for pokker, vi er jo på Mols her! ----- Men sybolikken er der jo klart, ---- og jeg var også meget forsigtig i går, det var første gang jeg var udenfor dette lille Molsområde i går siden indlæggelse, og det VAR overvældende, og jeg er i en anderledes verden! Og hvad med månen nu? Jeg går om til havsiden og ser den som en stor sløret skive, den står ca modsat Jupiter på himlen! Den er slet ikke gået ned, den er på vej til

til fuldmåne, som det er i morgen fredag. Så den har bevæget sig et stykke mod øst siden i går. Lennart ligger der på terrassen og sover i sin sovepose, som i en puppe, ro, tryghed, åh godt! Tracer tilbage og ved at alt dette blev sat igang i går aftes sent, (efter jeg havde været i Århus og prøve parykker), af en styrke-vredesimpuls, da jeg på en mail blev afkrævet yderligere involvering og stillingtagen til anoreksiproblematikken, som jeg besvarede udfra en klar målrettet lysenergi som strømmede igennem mig og manifesterede sig i en klar og præcis udtalelse. Det var en afslutning af noget, noget der før havde været svært at udtrykke i et fuldt følelsesspektrum, men som nu krævede sin afslutning uanset hvilke reaktioner og fra hvem. Denne vredesimpuls har nu lysende kørt igennem spektret og lutret og afsat en energi, som føles som om den kompletterer hele hjertets smeltende åbnen. Følelsen af centrering helt uden sentimentalitet, følelsen af klarhed og styrke! Besluttede at sove videre, hvilket jeg gjorde til kvart over 6, lidt lovlig tidligt efter min almindelige smag, ---- men hvad er almindeligt nu? De kærligste morgenhilsner til de der læser dette <3