Erkendelser

Heja hopsa, op og ned i kældre, ih hvor det smælder, her kommer jeg
Vågnede op med den sætning.
I timerne inden dryssede det ned med den samme erkendelse udformet på talrige måder, som kan formuleres sådan:
Det drejer sig ikke om at komme igennem denne svære periode og ud på den anden side, frisk og glad og evt helbredt. "Helbredelsen" ER at være i det at åbne og åbne og åbne uanset hvilken "retning" det går i. Det føles som om noget er sat i gang efter tusind år. Der har været ingen bevægelse så længe. Som noget maskulint fast, og nu er der nogle hvide stykker fint papir på en hylde, en fin sart begyndelse af noget kvindeligt kommunikerende!
Som et togspor, langt, langt borte fra.
Healingsprocessen er ikke at gå ind i mørket, og så komme ud af det med større visdom, det er at beholde kontakten, at synke længere og længere ind og være med det. Alt skal med, snuptav virker ikke!
Og døden, at rumme mere og mere at den ikke er modsætning til livet

, Uh det er stort! Det her går hinsiden nysgerrigheden. Vidste jeg det her da jeg ønskede og rakte efter det højeste, - vel ikke klart ihvertfald. En samhørighed med altet. Tilsidst er der nok ingen forskel mellem liv og død! Det er hvad jeg skrev op i nat, jeg skriver med lukkede øjne i en bog og fører ve. pegefinger nedover siden, ret praktisk så jeg kan læse det dagen efter. Men uh, det her vil min søster ikke bryde sig om at læse, håber ikke hun lige er på nu, ----- vi arbejder i det konkrete, jeg skal blive rask nu, og hvad er så alt dette for noget. Jeg elsker dig Anne <3