mandag den 27. august 2012

Lykkeplaneterne

Midt i nat så jeg Venus og Juppitter opstigende på nordøsthimlen, betagende smukt, himlen var helt klar og jeg gik ud i natten, viklet ind i mit gyldne fleecetæppe fra Dynelarsen til 30 kr, som har fulgt mig gennem tiden. Et blødt og lækkert tæppe, som har tålt brug som picnictæppe i skoven med savl og "åh ups, der væltede Ribenaflasken", pakke febersyge børnebørn ind i, brugt som meditationstæppe, og med talrige ture gennem vaskemaskine og tørretombler.Luften var lun og blid og himlen var så stor så stor. Den 5.500 år gamle stendysse oppe på marken (som lige kan skimtes på morgenbilledet her) stod mørkt mod østhimlen. Væren i tidens strøm, en følelse af lykke og samhørighed med alle de andre der er kommet og gået, anonymitet, bare en tilfældig kvinde, ----- og hjertet føles så udvidet, og følelserne er svære at beskrive, de åbner sig!

Ingen kommentarer: