Himmellysene

Drømte i nat at der ikke er helt åben kommunikation ind til sygdommen endnu, men at det er meget tæt på, og at jeg er SÅ klar. Jeg er der så tæt på med min mobil, og alle hjælperne er klar! Jeg taster og taster og venter, og nogle af kanalerne er klare og åbne. Som en stor hvid borg i nattemørket, vi kan se hanerne derinde og der må komme vand i systemet lige om lidt, og blødt lys. Jeg samarbejder på alle kanaler. Iltslanger, ledninger. Mange, mange støtter med. Der er helt mørkt nogle steder, jeg går rundt der, og jeg kunne godt falde ud over kanten, for det er svært at se i mørket og nogle steder er der meget langt ned og ingen rækværk. Skal træde varsomt. Åh lad der snart komme bare lidt blidt lys. Jeg er så forsigtig, passer sådan på!

Vågner og vil ud og se om planeterne er der eller om det er overskyet. Kl er halv 4. Går ud og tisser, får vanddrivende medicin. Drikker lidt vand.Katten smyger sig om mine ben, den er så kælen, den skal ha p-piller nu, den er så tæt på sin første løbetid og er for lille til at få killinger nu, den skal beskyttes.

De er der, lykkeplaneterne, begge to, klart lysende! På med Dynelarsentæppet og klip klappere og ud på gårdspladsen, nedad de 4 trin, støder ind i valmuerne, som stænker dug på mine lår. Her lugter sødt lidt landligt, modent korn på marken.  Det er stille og lunt, luften er blød. Jeg går hen mod Venus, som står STOR og klart lysende som en lille skive over skoven på nordøsthimlen, den lyser så stabilt og roligt, ikke som stjernernes blinkende lys, --- og oppe til højre Juppiter klart lysende. Stendyssen oppe på marken nås af Orion. Venus står i tvillingerne, min datters tegn og Juppiter i Tyren, min søsters med syvstjernen, og det er da det går op for mig at det forløser sig med tårer med følelsen som i sangen: "moder, søster, elskte, min kærlighed" --- tårerne smelter i mit hjerte, den eneste vej, ---- jeg græder højt, hulker, åh hjælp mig, hjælp os alle, lad os indse, føle, forstå, lad os smelte for hinanden, nå hinanden, mennesker, der mangler så lidt, min hjælper tæt ved, ------ håber ikke jeg vækker Lennart, han sover ude omme på terrassen, så meget naturmenneske, så godt.
Er månen der, nej der er ikke sølvmånelys, er den gået ned, går om og ser ud over havet, ja, den er gået ned. Går stille op på terrassen, Lennart ligger der i sin sovepose, jeg lister stille, vil ikke vække ham og han ville også bare blive så forskrækket, hvis jeg stod der som en mørk skikkelse i natten. En bil kører forbi nede ved Dortes café ved havet, lysene fejer indover da den drejer, rart at der er andre vågne i natten.

Går ind igen, sejler en tur i Atlanterhavsdamperen (iltapparatet lyder som sådan en, faktisk har jeg reelt nok ikke brug for ilt, men det føles som ren, frisk havluft og gør mig godt, så jeg tager en tur indimellem, nu mens jeg skriver ned).
Jeg håber sådan på alles gode hjælp og ønsker på samarbejde og føler også jeg har brug for beskyttelse, Bob sagde altid at den bedste beskyttelse er åbenhed, og det er det jeg giver. Jeg har mødt så meget misundelse i mit liv fordi mange bare har set mig som stærk og succesfuld her i jantelovens land. Der har været så meget modstand, det har været så følelsemæssigt hårdt. Jeg håber det stopper nu, smerten og sorgen fylder. Det her er alt for vigtigt, denne fælles proces med smeltende hjerter, min person er ikke vigtig, det er denne smeltende forløsning der er, og som min krop gerne skulle holde til, helt ind gennem det fysiske!
Gudinden står her th for mig, NagaKanya, en healende, vedvarende mediterende Gudinde, hun smiler til mig, der er levende energi i hende, hvor forunderligt, det er bare en figur, og fuld af medfølende lysenergi, hun har ikke travlt hun er der. Fantastisk at en fysisk figur kan udstråle den kraft.

Vil nu sove resten af natten, jeg sidder op og sover, kan ikke rigtig få vejret når jeg ligger ned, men i denne skønne hospitalsseng som er et lån fra hjælpemiddelcentralen er det en fornøjelse, den indstilles så let til at tilpasse og støtte kroppen! <3