Kan I huske den sang med Clausen og Pedersen, Cirkus Casablanka, vil se om jeg kan finde ud af at lægge den ud her på bloggen, den er skøn<3
Drømte at noget er blevet drejet lidt og at der er mere støtte på, men at vandet står højere. Der er nu reel kommunikation ind mod canceren, der er mere personale på, jeg tør næsten ikke bare slippe. Lukker venen til, åh gru, nej vel? Er i opvågningen nu her, og jeg skal have en handleplan hvis det gør, min datter efterlyste sådan en da jeg var i Århus i forgårs. Jeg lod som om jeg havde den for at gøre hende tryg, men jeg har ikke engang tænkt tanken igennem og er heller ikke gået ind i hvordan de symptomer ville kunne vise sig, jeg har ikke turdet nærme mig det endnu, det vil være mareridtet, kramper, bevidstløshed osv og tab af min hjernefunktion. Jeg må tale med min svoger om det i dag! Jeg tør bedre tale om det når det er lyst, og just nu kom solen frem!
Jeg ligger dejligt støttet i denneher hospitalsseng, føler mig kærligt omsluttet og passet på! Vil kontakte Bente for silketæppe, tror jeg er klar på farven nu! Var oppe i nat kl halv 4, chekkede bare månen indefra stuen og Lennart i puppen på terrassen og gik så lige ud for at se planeterne, der var meget lyst på gårdspladsen pga næsten-fuldmånen, men Jupiter var der, ----den store lykkeplanet, skinnede blegt men tydeligt gennem skylaget, det trøstede mig, så går det. Det var ikke som de andre nættter, her var det meget mere bare tørt konstaterende ---- og trøstende. Vågnede så halv 6, og det er altså for tidligt, prøvede at sove lidt mere, hvilket ikke lykkedes, men kom ind i et lethedsflow, hvor jeg som erindring kender letheden, som vi tager så selvfølgeligt, hvor kroppen bare er i velbefindende, husker hvordan det var da kroppen ikke var tynget ned af for meget vand og venetryk. Husker det og vil gerne opleve det igen.
Det går op for mig, at den følelse af utålmodighed og at tiden er ved at løbe ud, som har været der i måneder, det er også et udtryk for at noget vil strømningen, flowet, friheden, ---- noget vil ikke fastholdes i begrænsning, bekymring, problematiseren, men vil strømme frit. Jeg har følt tidsnøden, skulle lade mig flytte hurtigt afsted med den ægte strøm og blev så irriteret og ulykkelig hvis der var stagnation, hvis jeg blev holdt fast i en situation, hvor jeg skulle videre!
Blev ringet op af en fra min gamle kvindegruppe i Viborg i går, hun havde lige set på bloggen at jeg er syg. Dejlig kontakt, og da hun sagde at hvor godt det var at jeg blogger og dermed får bearbejdet og afklaret min situation, så gik det op for mig, at det slet ikke er det jeg gør, det er slet ikke faldet mig ind at det her er en bearbejdning, ---- hvis det var det ville jeg gå hos en terapeut og bearbejde og forstå! Det var slet heller det drive der gjorde at jeg skrev bogen: "Kræft, krokodiller og bevidsthed" i forbindelse med det første kræftforløb! Det var godt hun sagde det, for det gjorde at jeg blev helt klar på, at det er et helt andet drive. Den energi jeg skriver på er en anden bagvedliggende, det er et flow, der vil gennem og ud, det er ikke noget jeg har beslutte og vil og jeg har ikke specielt behov for selvfremstilling, har mere bare lyst til at gøre det jeg vil. Men denne strømmende energi, den vil insisterende, det er flowet at lade det strømme frit, det formulerer faktisk selv, det registrerer denne kvindes tanker, følelser, sensationer, inspirationer, men det vil udad til dér hvor det kan forløse hos andre og måske bevidstgøre, og mest af alt ramme de smeltende og forløsende strenge i hjertefølelserne, ud i den smelten som fylder og vokser. Det er dét, der er drivet, om det virker kan jeg ikke bedømme, jeg er bare en lille fisk i det store vand! Den strømning gennem min krop er upersonlig, dén her energi er vi fælles om, ---- på denne blog tager den selvfølgelig form efter min krop og mit sind, ---- og beskriver i relation til det, denne tid, denne kultur, og subkultur! I al ydmyghed, lad os prøve at turde være ægte og ugarderede overfor hinanden -----
Drømte at noget er blevet drejet lidt og at der er mere støtte på, men at vandet står højere. Der er nu reel kommunikation ind mod canceren, der er mere personale på, jeg tør næsten ikke bare slippe. Lukker venen til, åh gru, nej vel? Er i opvågningen nu her, og jeg skal have en handleplan hvis det gør, min datter efterlyste sådan en da jeg var i Århus i forgårs. Jeg lod som om jeg havde den for at gøre hende tryg, men jeg har ikke engang tænkt tanken igennem og er heller ikke gået ind i hvordan de symptomer ville kunne vise sig, jeg har ikke turdet nærme mig det endnu, det vil være mareridtet, kramper, bevidstløshed osv og tab af min hjernefunktion. Jeg må tale med min svoger om det i dag! Jeg tør bedre tale om det når det er lyst, og just nu kom solen frem!
Jeg ligger dejligt støttet i denneher hospitalsseng, føler mig kærligt omsluttet og passet på! Vil kontakte Bente for silketæppe, tror jeg er klar på farven nu! Var oppe i nat kl halv 4, chekkede bare månen indefra stuen og Lennart i puppen på terrassen og gik så lige ud for at se planeterne, der var meget lyst på gårdspladsen pga næsten-fuldmånen, men Jupiter var der, ----den store lykkeplanet, skinnede blegt men tydeligt gennem skylaget, det trøstede mig, så går det. Det var ikke som de andre nættter, her var det meget mere bare tørt konstaterende ---- og trøstende. Vågnede så halv 6, og det er altså for tidligt, prøvede at sove lidt mere, hvilket ikke lykkedes, men kom ind i et lethedsflow, hvor jeg som erindring kender letheden, som vi tager så selvfølgeligt, hvor kroppen bare er i velbefindende, husker hvordan det var da kroppen ikke var tynget ned af for meget vand og venetryk. Husker det og vil gerne opleve det igen.
Det går op for mig, at den følelse af utålmodighed og at tiden er ved at løbe ud, som har været der i måneder, det er også et udtryk for at noget vil strømningen, flowet, friheden, ---- noget vil ikke fastholdes i begrænsning, bekymring, problematiseren, men vil strømme frit. Jeg har følt tidsnøden, skulle lade mig flytte hurtigt afsted med den ægte strøm og blev så irriteret og ulykkelig hvis der var stagnation, hvis jeg blev holdt fast i en situation, hvor jeg skulle videre!
Blev ringet op af en fra min gamle kvindegruppe i Viborg i går, hun havde lige set på bloggen at jeg er syg. Dejlig kontakt, og da hun sagde at hvor godt det var at jeg blogger og dermed får bearbejdet og afklaret min situation, så gik det op for mig, at det slet ikke er det jeg gør, det er slet ikke faldet mig ind at det her er en bearbejdning, ---- hvis det var det ville jeg gå hos en terapeut og bearbejde og forstå! Det var slet heller det drive der gjorde at jeg skrev bogen: "Kræft, krokodiller og bevidsthed" i forbindelse med det første kræftforløb! Det var godt hun sagde det, for det gjorde at jeg blev helt klar på, at det er et helt andet drive. Den energi jeg skriver på er en anden bagvedliggende, det er et flow, der vil gennem og ud, det er ikke noget jeg har beslutte og vil og jeg har ikke specielt behov for selvfremstilling, har mere bare lyst til at gøre det jeg vil. Men denne strømmende energi, den vil insisterende, det er flowet at lade det strømme frit, det formulerer faktisk selv, det registrerer denne kvindes tanker, følelser, sensationer, inspirationer, men det vil udad til dér hvor det kan forløse hos andre og måske bevidstgøre, og mest af alt ramme de smeltende og forløsende strenge i hjertefølelserne, ud i den smelten som fylder og vokser. Det er dét, der er drivet, om det virker kan jeg ikke bedømme, jeg er bare en lille fisk i det store vand! Den strømning gennem min krop er upersonlig, dén her energi er vi fælles om, ---- på denne blog tager den selvfølgelig form efter min krop og mit sind, ---- og beskriver i relation til det, denne tid, denne kultur, og subkultur! I al ydmyghed, lad os prøve at turde være ægte og ugarderede overfor hinanden -----
2 kommentarer:
godmorgen og godnat.
faktisk har vi paa en maade ophaevet modsaetningerne lige nu og her. i kontakt med hinanden paa afstand. nordlig og sydlig halvkugle. nat og dag. Ber til en god nats soevn for dig ELS(K)E.Husk du er i gode haender xx
Jeg tror også bloggen kan være et værdifuldt redskab, når du efter et stykke tid læser den igen. Man kan hurtigt glemme følelser og oplevelser, som har været af stor betydning imens man var i et forløb, og det er fantastisk nogle gange at få dem genopfrisket. Du skriver jo så meget lige nu og her, det er de nu og her oplevelser, som senere bliver bygget sammen i en rød tråd - men ofte er de jo slet ikke en rød tråd nu og her. Lige nu oplever du alle nuancerne, og du deler dem med os og gemmer dem til dig selv. Det er SÅ værdifuldt <3
Send en kommentar