Smelten, at tø op, Salme med Anne Dorte Michelsen

Fik denneher musik tilsendt her til morgen fra min søsterdatter i Australien, lyt til den, vi kender den, og den beskriver jo også SÅ stærkt den smelten som føles i hjertet!   Tak Rikke

Endnu en nat ---- og nu er det fredag morgen tidlig, og det er fuldmåne i dag kl 16 :-D

Kan I huske den sang med Clausen og Pedersen, Cirkus Casablanka, vil se om jeg kan finde ud af at lægge den ud her på bloggen, den er skøn<3
Drømte at noget er blevet drejet lidt og at der er mere støtte på, men at vandet står højere. Der er nu reel kommunikation ind mod canceren, der er mere personale på, jeg tør næsten ikke bare slippe. Lukker venen til, åh gru, nej vel? Er i opvågningen nu her, og jeg skal have en handleplan hvis det gør, min datter efterlyste sådan en da jeg var i Århus i forgårs. Jeg lod som om jeg havde den for at gøre hende tryg, men jeg har ikke engang tænkt tanken igennem og er heller ikke gået ind i hvordan de symptomer ville kunne vise sig, jeg har ikke turdet nærme mig det endnu, det vil være mareridtet, kramper, bevidstløshed osv og tab af min hjernefunktion. Jeg må tale med min svoger om det i dag! Jeg tør bedre tale om det når det er lyst, og just nu kom solen frem!
Jeg ligger dejligt støttet i denneher hospitalsseng, føler mig kærligt omsluttet og passet på! Vil kontakte Bente for silketæppe, tror jeg er klar på farven nu! Var oppe i nat kl halv 4, chekkede bare månen indefra stuen og Lennart i puppen på terrassen og gik så lige ud for at se planeterne, der var meget lyst på gårdspladsen pga næsten-fuldmånen, men Jupiter var der,  ----den store lykkeplanet, skinnede blegt men tydeligt gennem skylaget, det trøstede mig, så går det. Det var ikke som de andre nættter, her var det meget mere bare tørt konstaterende ---- og trøstende. Vågnede så halv 6, og det er altså for tidligt, prøvede at sove lidt mere, hvilket ikke lykkedes, men kom ind i et lethedsflow, hvor jeg som erindring kender letheden, som vi tager så selvfølgeligt, hvor kroppen bare er i velbefindende, husker hvordan det var da kroppen ikke var tynget ned af for meget vand og venetryk. Husker det og vil gerne opleve det igen.
Det går op for mig, at den følelse af utålmodighed og at tiden er ved at løbe ud, som har været der i måneder, det er også et udtryk for at noget vil strømningen, flowet, friheden, ---- noget vil ikke fastholdes i begrænsning, bekymring, problematiseren, men vil strømme frit. Jeg har følt tidsnøden, skulle lade mig flytte hurtigt afsted med den ægte strøm og blev så irriteret og ulykkelig hvis der var stagnation, hvis jeg blev holdt fast i en situation, hvor jeg skulle videre!
Blev ringet op af en fra min gamle kvindegruppe i Viborg i går, hun havde lige set på bloggen at jeg er syg. Dejlig kontakt, og da hun sagde at hvor godt det var at jeg blogger og dermed får bearbejdet og afklaret min situation, så gik det op for mig, at det slet ikke er det jeg gør, det er slet ikke faldet mig ind at det her er en bearbejdning, ---- hvis det var det ville jeg gå hos en terapeut og bearbejde og forstå! Det var slet heller det drive der gjorde at jeg skrev bogen: "Kræft, krokodiller og bevidsthed" i forbindelse med det første kræftforløb! Det var godt hun sagde det, for det gjorde at jeg blev helt klar på, at det er et helt andet drive. Den energi jeg skriver på er en anden bagvedliggende, det er et flow, der vil gennem og ud, det er ikke noget jeg har beslutte og vil og jeg har ikke specielt behov for selvfremstilling, har mere bare lyst til at gøre det jeg vil. Men denne strømmende energi, den vil insisterende, det er flowet at lade det strømme frit, det formulerer faktisk selv, det registrerer denne kvindes tanker, følelser, sensationer, inspirationer, men det vil udad til dér hvor det kan forløse hos andre og måske bevidstgøre, og mest af alt ramme de smeltende og forløsende strenge i hjertefølelserne, ud i den smelten som fylder og vokser. Det er dét, der er drivet, om det virker kan jeg ikke bedømme, jeg er bare en lille fisk i det store vand! Den strømning gennem min krop er upersonlig, dén her energi er vi fælles om, ---- på denne blog tager den selvfølgelig form efter min krop og mit sind, ---- og beskriver i relation til det, denne tid, denne kultur, og subkultur! I al ydmyghed, lad os prøve at turde være ægte og ugarderede overfor hinanden -----

Parykshopping

 

Der er sådan set kun de to mulige parykker, den øverste med mere glat hår, og så den nederste med lidt krøllet og kortere hår. Hvis vi nu kalder den øverste A og den nederste B, er der så nogen, der vil gi et bud på hvad I synes, ----- jeg er sådan set ret neutral, så skønt hvis nogen har lyst at hjælpe, ---- skal først hente den i næste uge, mit hår er indtil videre som det plejer, ---- men ifølge kapaciteterne er det væk om en uge :-(
Men sådan set er dette jo den mere sjove og kreative afdeling ---- herregud da hår eller ej, så lad der bare være lidt spræl her, tant og fjas! Hvis nogen ikke kan finde ud af at kommentere på selve bloggen, det vil være sjovest synes jeg, så gør det bare på elsemathilte@gmail.com

så stem gerne A eller B

måske retter jeg mig efter det, men man ved aldrig!
Knus og godnat for nu   Else Mathilte

Lennart i sin puppe på terrassen, så trygt og godt. Tak fordi du er der!

Der er altså problemer med de her automatiske datoer, jeg skal nok finde ud af det på et tidspunkt, men dette er altså torsdag morgen meget tidligt d. 30. august.

Gennem natten

Det er nu torsdag morgen. D. 30 august, skriver det fordi der synes at være lidt problemer med de automatiske datoer, når jeg skriver tidligt om morgenen!

Drømmer: Uro, højde, hvor er jeg i forhold til jordoverfladen? Lysglimt og løb nedad et bjerg, har jeg været der før, føles som den hvide borg fra sidste nat, som nu er et bjerg! Erindring, og forgiftning!? Noget er injiceret. Nogen har en hensigt og viden, jeg har den ikke! Løber i flok nedad. Det brydes op! Alting bliver ligesom lysende energi, ---- er der substans i det? Dorina.
Kan jeg nå fra dette til det fysiske? Konkret, kan mine fingre aktivere tasterne? Jeg kan ikke mærke dem som noget fysisk mere ---- det løber ud som en blanding af lys eller vand, en flydende energi---Det er for mærkeligt til at give angst, selv om følelsen er, at dette er afgørende mht at kunne nå ud til andre, selve bevidstheden er der alligevel, men brydes kontakten ud til de andre?
Ligger stille, kan mærke at min hånd skriver med blyant i mørket henad en papirsside, mens venstre tommel holder kontrol med, at det vil kunne læses når jeg rigtig vågner og åbner øjnene -
Så der ER kontakt, der ER forbindelse, mærker at kroppen trækker vejret dybt og hurtigt. Føler ro. Så blev denne fase klaret --- kan jeg læse det i morgen, hvad er det der blev skrevet? "Det betyder noget for Stine (min anoreksiniece) detteher" skriver hånden. Hun får energi ind nu.
Er jeg sindssyg? Ha ha ha ha, nej, jeg ligger her og registrerer så nøgternt de tanker denneher kvinde har, som er i en slags opløsende energi i dette rum/denne eksistens. Weired!!!
Kl er 3 nat. Står op, går ud, føler en målrettet stabilitet i kroppen uden villen. Går ud på gårdspladsen helt uden den forsigtige tøven som i går, det gør sig selv helt roligt, kroppen bevæger sig helt præcist af sig selv, jeg følger bare med. Der er jævnt overskyet over hele himlen, men Jupiter, og kun den skinner igennem skylaget som et diset men tydeligt lys højt oppe på nordøsthimlen som i går, med stendyssen til højre for på marken. Der ses ingen andre himmellys her, kun Jupiter, den store lykkeplanet i tyrens tegn, det mest fysiske tegn. Underligt at Venus ikke skinner igennem, den skal jo stå lige der, længere nede og til venstre, og den er jo endnu mere lysstærk, men den ses ikke. Og åh, pludselig går det op for mig, at der mangler noget her på gårdspladsen, MIN BIL, som altid står her, dér foran hoveddøren, --- den er væk, der er tomt ---- åh jamen hvad er så det??? Indtil det går op for mig, at åh ja den er jo lige nede hos mekanikeren, --- den har lige, her mens jeg har været indlagt været til syn, og nogle ting skulle laves, den skal vist også til omsyn derefter, pyh ja, sådan er det. Faktisk ret symbolsk lige nu, ---- og jeg må lovligt slet ikke køre i den før den er lavet, KUN til mekaniker, ---- men jeg kørte selvfølgelig hele turen til Århus i den i går, det kan jo ikke nytte noget, og for pokker, vi er jo på Mols her! ----- Men sybolikken er der jo klart, ---- og jeg var også meget forsigtig i går, det var første gang jeg var udenfor dette lille Molsområde i går siden indlæggelse, og det VAR overvældende, og jeg er i en anderledes verden! Og hvad med månen nu? Jeg går om til havsiden og ser den som en stor sløret skive, den står ca modsat Jupiter på himlen! Den er slet ikke gået ned, den er på vej til

til fuldmåne, som det er i morgen fredag. Så den har bevæget sig et stykke mod øst siden i går. Lennart ligger der på terrassen og sover i sin sovepose, som i en puppe, ro, tryghed, åh godt! Tracer tilbage og ved at alt dette blev sat igang i går aftes sent, (efter jeg havde været i Århus og prøve parykker), af en styrke-vredesimpuls, da jeg på en mail blev afkrævet yderligere involvering og stillingtagen til anoreksiproblematikken, som jeg besvarede udfra en klar målrettet lysenergi som strømmede igennem mig og manifesterede sig i en klar og præcis udtalelse. Det var en afslutning af noget, noget der før havde været svært at udtrykke i et fuldt følelsesspektrum, men som nu krævede sin afslutning uanset hvilke reaktioner og fra hvem. Denne vredesimpuls har nu lysende kørt igennem spektret og lutret og afsat en energi, som føles som om den kompletterer hele hjertets smeltende åbnen. Følelsen af centrering helt uden sentimentalitet, følelsen af klarhed og styrke! Besluttede at sove videre, hvilket jeg gjorde til kvart over 6, lidt lovlig tidligt efter min almindelige smag, ---- men hvad er almindeligt nu? De kærligste morgenhilsner til de der læser dette <3

Healing

Den smilende gudinde mens hun healer, med en usleben ru bin i sine hænder <3

Himmellysene

Drømte i nat at der ikke er helt åben kommunikation ind til sygdommen endnu, men at det er meget tæt på, og at jeg er SÅ klar. Jeg er der så tæt på med min mobil, og alle hjælperne er klar! Jeg taster og taster og venter, og nogle af kanalerne er klare og åbne. Som en stor hvid borg i nattemørket, vi kan se hanerne derinde og der må komme vand i systemet lige om lidt, og blødt lys. Jeg samarbejder på alle kanaler. Iltslanger, ledninger. Mange, mange støtter med. Der er helt mørkt nogle steder, jeg går rundt der, og jeg kunne godt falde ud over kanten, for det er svært at se i mørket og nogle steder er der meget langt ned og ingen rækværk. Skal træde varsomt. Åh lad der snart komme bare lidt blidt lys. Jeg er så forsigtig, passer sådan på!

Vågner og vil ud og se om planeterne er der eller om det er overskyet. Kl er halv 4. Går ud og tisser, får vanddrivende medicin. Drikker lidt vand.Katten smyger sig om mine ben, den er så kælen, den skal ha p-piller nu, den er så tæt på sin første løbetid og er for lille til at få killinger nu, den skal beskyttes.

De er der, lykkeplaneterne, begge to, klart lysende! På med Dynelarsentæppet og klip klappere og ud på gårdspladsen, nedad de 4 trin, støder ind i valmuerne, som stænker dug på mine lår. Her lugter sødt lidt landligt, modent korn på marken.  Det er stille og lunt, luften er blød. Jeg går hen mod Venus, som står STOR og klart lysende som en lille skive over skoven på nordøsthimlen, den lyser så stabilt og roligt, ikke som stjernernes blinkende lys, --- og oppe til højre Juppiter klart lysende. Stendyssen oppe på marken nås af Orion. Venus står i tvillingerne, min datters tegn og Juppiter i Tyren, min søsters med syvstjernen, og det er da det går op for mig at det forløser sig med tårer med følelsen som i sangen: "moder, søster, elskte, min kærlighed" --- tårerne smelter i mit hjerte, den eneste vej, ---- jeg græder højt, hulker, åh hjælp mig, hjælp os alle, lad os indse, føle, forstå, lad os smelte for hinanden, nå hinanden, mennesker, der mangler så lidt, min hjælper tæt ved, ------ håber ikke jeg vækker Lennart, han sover ude omme på terrassen, så meget naturmenneske, så godt.
Er månen der, nej der er ikke sølvmånelys, er den gået ned, går om og ser ud over havet, ja, den er gået ned. Går stille op på terrassen, Lennart ligger der i sin sovepose, jeg lister stille, vil ikke vække ham og han ville også bare blive så forskrækket, hvis jeg stod der som en mørk skikkelse i natten. En bil kører forbi nede ved Dortes café ved havet, lysene fejer indover da den drejer, rart at der er andre vågne i natten.

Går ind igen, sejler en tur i Atlanterhavsdamperen (iltapparatet lyder som sådan en, faktisk har jeg reelt nok ikke brug for ilt, men det føles som ren, frisk havluft og gør mig godt, så jeg tager en tur indimellem, nu mens jeg skriver ned).
Jeg håber sådan på alles gode hjælp og ønsker på samarbejde og føler også jeg har brug for beskyttelse, Bob sagde altid at den bedste beskyttelse er åbenhed, og det er det jeg giver. Jeg har mødt så meget misundelse i mit liv fordi mange bare har set mig som stærk og succesfuld her i jantelovens land. Der har været så meget modstand, det har været så følelsemæssigt hårdt. Jeg håber det stopper nu, smerten og sorgen fylder. Det her er alt for vigtigt, denne fælles proces med smeltende hjerter, min person er ikke vigtig, det er denne smeltende forløsning der er, og som min krop gerne skulle holde til, helt ind gennem det fysiske!
Gudinden står her th for mig, NagaKanya, en healende, vedvarende mediterende Gudinde, hun smiler til mig, der er levende energi i hende, hvor forunderligt, det er bare en figur, og fuld af medfølende lysenergi, hun har ikke travlt hun er der. Fantastisk at en fysisk figur kan udstråle den kraft.

Vil nu sove resten af natten, jeg sidder op og sover, kan ikke rigtig få vejret når jeg ligger ned, men i denne skønne hospitalsseng som er et lån fra hjælpemiddelcentralen er det en fornøjelse, den indstilles så let til at tilpasse og støtte kroppen! <3

Lægelige facts SYGEHISTORIE

Har tænkt at resumere og opdatere de fysiske lægelige facts her, ----det kommer løbende!
Nu har jeg sendt bloggen åbent ud da det føles som en fællesmenneskelig proces relevant for alle, da vi jo er underkastet de samme vilkår.
Så er det jo så lige denneher krop, som jeg håber vil kunne rumme dette flow af smeltende energi, ganske længe, faktisk vil jeg jo gerne blive helt rask, ----- og tror følelsesmæssigt at det vil kunne ske, ihvertfald, bare jeg får en 10-20 gode år mere, så er det OK, som jeg sagde til min onkolog-overlæge til stuegang i sidste uge, --- og der kunne jeg straks se på hans ansigtsudtryk, at det var da vist lige lovlig optimistisk. Men det er naturvidenskab og erfaring, og der er jo flere dimensioner, mange flere, og vel faktisk dem, der i "virkeligheden" lægger linien, så lad os nu se! Jeg har hvertfald mere lyst til at leve end nogensinde efter at jeg er kommet i kontakt med denne smeltende hjerteenergi, faktisk er det først nu jeg vil kunne det med fred og ægte glæde, --- det har altid være hårdt, mit liv, der har været så meget kamp, og alt alt for meget som jeg bare syntes at jeg skulle klare. Det har været så svært med kærligheden, de helt dybe dybe hjertemøder, det har været svært for mig at nå ind til, at nå hinanden over afstande og sårbarheder, slør og forsvar. Så egentlig tror jeg noget i mig havde givet op nu, og sådan set godt ville "videre". Jeg har kæmpet og kæmpet for den kærlighed og vi ved jo at fucking for virginity, som vi sagde i kvindebevægelsen i sin tid, tja, det funker ikke! Jeg har prøvet at få kærlighed fra mine partnere, den helt nære, og det har været så hårdt og aldrig rigtig båret helt frugt, ikke at anklage nogle, det har bare været mit vilkår, ligesom det er så mange andres, vores længsler efter det ultimative, foreningen! Det sidste godt halve år har jeg så, som også før, men nu fokuseret, prøvet at give kærlighed og nærhed til en dejlig 16-årig niece med anoreksi endda madet hende fysisk i 3 mdr, ---- prøvet at give udad, det er jo også kærlighed og kan da sagtens give en selv en masse osse. Det har været udmattende, spec da det hele tiden var mod hendes modstand, og hun skulle overtales til hver eneste bid, ---- jeg kunne det faktisk og følte for det, følte ægte for hende, og gør det, men det blev ikke forløsende for mig dybere, der var ikke slip i det for mig ---- nu er hun på efterskole og jeg tror sikkert på at hun klarer den. Jeg blev mere og mere træt, hun var her siden januar, og så frem til efterskolen startede d. 19. august, hvor jeg forventede et løft af min egen energi. Men trætheden havde været der siden foråret, og jeg slog det hen med, at ja ja, det kræver jo lige sin mand frue, detteher med anoreksi er ikke at spøge med! Jeg fik åndenød og blev blå i hovedet når jeg bøjede mig fremad for at tørre mine ben efter badene, det så ikke sundt ud. Jeg havde ondt i hø. skulder, har haft det gennem godt 1½år af og til, i starten bare et par gange om måneden. Det føltes som "energismerter", de kom efter jeg havde sovet et stykke tid, kun om natten, aldrig om dagen, ---- jeg vågnede med dem, og så kunne jeg ligge der og stønne af smerte i 2 timer, det gjorde sindssygt ondt, selv om min skulder ikke fejler det mindste. Jeg tænkte ikke på begrebet "referred pains" som jo burde have faldet mig ind som læge, da jeg udmærket kender det, det betyder, at en smerte fra et sted i kroppen kan føles et andet sted, som feks hvis man har noget med hjertet kan det føles ud i feks ve. lillefinger. Og faktisk ved man at noget med galdeblæren, mellemgulvet i hø. side vil kunne mærkes i hø. skulder. Det er ikke altid så let at være sin egen læge, hvilket man selvfølgelig heller ikke skal! De skuldersmerter tog til i løbet af foråret, og her i sommer har jeg haft dem næsten hver nat, hvilket jo efterhånden har forstyrret min nattesøvn noget. Men no problems om dagen. Jeg lavede nogen neutral iagttagelse på smerterne om natten og lyttede ind i dem, hvad er det I vil mig? Tog ingen smertestillende medicin, jeg vil kunne mærke min krop! Ambitiøs, ja! I slutningen af juli opsøgte jeg så en vikar hos min egen læge i Ebeltoft pga de skuldersmerter, hun var super, sød og professionel og henviste mig til et rtg billede af lungerne, det er ambulant ude i Grenå, når man bor her i Syddjurs kommune. Fik en tid til d. 2. august, men udsatte den til tirs. d. 7., da jeg skulle til stort kursus i Nørre Snede. Havde i mellemtiden fået en tid hos min egen læge lige inden kurset, som kompetent og professionelt seriøst henviste til EKG og lungefunktionsprøve og blodprøver. Nåede ikke lungefunktionstesten, men det andet var HELT NORMALT, og altid dejligt at vide at ens hjerte er godt, især når man som jeg altid har haft en lille hypokondri siddende der, en lille nervøsitet, en uro, en ængstelse, en lille dødsangst, en uro inden jeg skal sove! 

Kurset var vidunderligt, følte indimellem fred. Men var træt og vidste at jeg skulle videre med de undersøgelser hurtigt!

En prøve med datoen!!

Måske virker det nu efter opdatering af min mobil, til nu har datoerne været en dag bagud for den virkelige virkelighed, men fint, ---- denne opdatering har rettet det, super! Så er vi endnu tættere på nuet, ikke?

Erkendelser

Heja hopsa, op og ned i kældre, ih hvor det smælder, her kommer jeg
Vågnede op med den sætning.
I timerne inden dryssede det ned med den samme erkendelse udformet på talrige måder, som kan formuleres sådan:
Det drejer sig ikke om at komme igennem denne svære periode og ud på den anden side, frisk og glad og evt helbredt. "Helbredelsen" ER at være i det at åbne og åbne og åbne uanset hvilken "retning" det går i. Det føles som om noget er sat i gang efter tusind år. Der har været ingen bevægelse så længe. Som noget maskulint fast, og nu er der nogle hvide stykker fint papir på en hylde, en fin sart begyndelse af noget kvindeligt kommunikerende!
Som et togspor, langt, langt borte fra.
Healingsprocessen er ikke at gå ind i mørket, og så komme ud af det med større visdom, det er at beholde kontakten, at synke længere og længere ind og være med det. Alt skal med, snuptav virker ikke!
Og døden, at rumme mere og mere at den ikke er modsætning til livet

, Uh det er stort! Det her går hinsiden nysgerrigheden. Vidste jeg det her da jeg ønskede og rakte efter det højeste, - vel ikke klart ihvertfald. En samhørighed med altet. Tilsidst er der nok ingen forskel mellem liv og død! Det er hvad jeg skrev op i nat, jeg skriver med lukkede øjne i en bog og fører ve. pegefinger nedover siden, ret praktisk så jeg kan læse det dagen efter. Men uh, det her vil min søster ikke bryde sig om at læse, håber ikke hun lige er på nu, ----- vi arbejder i det konkrete, jeg skal blive rask nu, og hvad er så alt dette for noget. Jeg elsker dig Anne <3

Lykkeplaneterne

Midt i nat så jeg Venus og Juppitter opstigende på nordøsthimlen, betagende smukt, himlen var helt klar og jeg gik ud i natten, viklet ind i mit gyldne fleecetæppe fra Dynelarsen til 30 kr, som har fulgt mig gennem tiden. Et blødt og lækkert tæppe, som har tålt brug som picnictæppe i skoven med savl og "åh ups, der væltede Ribenaflasken", pakke febersyge børnebørn ind i, brugt som meditationstæppe, og med talrige ture gennem vaskemaskine og tørretombler.Luften var lun og blid og himlen var så stor så stor. Den 5.500 år gamle stendysse oppe på marken (som lige kan skimtes på morgenbilledet her) stod mørkt mod østhimlen. Væren i tidens strøm, en følelse af lykke og samhørighed med alle de andre der er kommet og gået, anonymitet, bare en tilfældig kvinde, ----- og hjertet føles så udvidet, og følelserne er svære at beskrive, de åbner sig!

Hjertekærlighed

Jeg har nu vidst i godt 2 uger at jeg er alvorligt syg, ikke mere, og i den tid har alt været intenst og ligesom badet i et kærlighedslys af intensitet og nærvær. I virkeligheden har jeg aldrig følt så meget fred, ---- og samtidig en insisterende følelse af at jeg skal handle, være med i planlæggelsen af en mulig helbredelse, eller i det mindste en forhåbentlig længere forlængelse af mit liv. Der er et ro, og også et flow, at jeg skal være vågen og gøre, og kommunikere bredt. Det er jo vores alles vilkår detteher, jeg er ikke specielt interessant, bare en kvinde i et livsforløb. Men jeg mærker, at når jeg er tilstede, ægte og i de følelser som er nu, så sker der noget med mit hjerte, og med mine omgivelser. Menneskene omkring mig bliver bløde og dybe, deres øjne fugtige og smukke, de er kærligere overfor hinanden og overfor mig, og vi behøver ikke alle de små sky lukninger overfor hinanden, vores sårbarhed får lov at være der, og det gør ikke noget at der løber tårer nedover kinderne. Noget smelter i hjerterne, og det føles som om det er det allevigtigste overhovedet i hele verden, at ingenting har betydning hvis ikke denne smelten er. Vi hører sammen, det er vores fælles lod det her, det er ikke mit, ikke dit, men vore allesammens, udover hele kloden. Det føles som et blødt lys, som en honningsmeltende strøm, som selve eksistensens mening eller essens, som det bløde lys der var før alt og hvorfra vi kommer og hvortil vi går.  

Virkeligheden

Alle vi små børn af det guddommelige har en gang her på jorden, kortere eller længere, ----- vi kommer og vi går, og det er dejligt og det er frygteligt, hårdt og fantastisk, lykkestunder og stjernedrys, afmagt og sorg, og alt det der indimellem, gråzonerne, kedsomheden, sødmen, ----- vi kender det alle, og længslen efter følelsen af opfyldelse, af at NU netop NU er det bare helt rigtigt, ---for lidt efter at være glemt i noget der bare skal gøres nu og overstås og er træls, inden------
Jeg står nu ude ved kanten, med suset fra uendeligheden som en lyd, og jeg ved ikke hvornår den kommer, --- det er der ingen af os der ved, ----- men her ude ved kanten kan vi ikke glemme den, for vi kan hele tiden høre suset, den er virkelig, lige så virkelig som den almindelige virkelighed.
Jeg havde brystkræft for 12 år siden, den mindst ondartede type, og blev fint opereret og rask uden efterbehandling med stråler og kemo. Og nu her 12 år efter er den langsomme kræft kommet igen og sidder og klemmer om hele veneafløbet fra hovedet, hals og overkrop helt inde lige inden indløbet i hjertet. Det har udviklet sig så snigende og langsomt, at jeg først nu her i denne måned egentlig har opdaget at den er helt gal :-(
Derfor er et af temaerne her brystkræft som min helt konkrete tilgang til at kigge ud over kanten.
Det at reelt være eller føle sig livstruet skærper vores sanser og gør os åbne. 

Gudindefigur, NagaKanya

Denne Naga Kanya figur er den som jeg mærker holder mig på jorden, den holder mig nede og giver kontakt til kroppen. Figuren føles helt fantastisk healende, og den står ved siden af min seng, når jeg sover, jeg føler den passer på mig!

The word naga is a Sanscrit word which means "serpent". Nagas are believed to live in palaces. They are considered the protectors of springs, wells and rivers. They bring rain [ similar to the Chinese Lung dragons] and therefore fertility, but can also bring disasters such as floods and drought. In Malay myths nagas are many-headed dragons of enormous size. On Java and Thailand, the naga is a serpent-god, a ruler of the netherworld who possesses much wealth. In Java they are also called Sesas. In Thailand the naga can have five heads, much like the Hindu Naga Kanya.


In Mexico we find the word "Nagal" which describes a class of serpent guardian spirits. The avenue leading to the main temple at Ankhor Wat is lined with seven-headed nagas. The Chinese claim to be able to speak Naga-Krita, the language of the serpentine gods. For a place that has no serpents, Tibet, the naga are still known in a symbolic sensand are called "Lu' which is the Tibetan translation of " naga". For example Nagarjuna is called Lu-truh in Tibet.


To begin; the god Vaskul is the naga-god of Mount Kailasha, which is also deemed to be the home of the god Shiva, on-third of the Trinity of Brahma aspects. We have pictorial and statuary representations showing snakes around Shiva's neck. These are naga bushana and they symbolize death, the power of which Shiva is beyond, and which he controls. They also represent that energy coiled at the base of the spine which yoga practitioners say is the base for all self-realization, kundalinienergien.


The Naga represents cosmic power; they are a manifestation of the Vedic god Agni, or fire, and as such becomes the 'fierce spirit' who is the guardian. The cobra/naga is a mount of Vishnu and as such represents knowledge, wisdom and eternity. As Vishnu sleeps on the cosmic ocean, he sleeps on the coiled serpent on the primordial waters. Two serpents with downward and upward movement represent the divine sleep and divine awakening. The Naga and Nagni are serpent kings and queens, which are divine in their own right. They are depicted as either fully human, fully snake, humans with cobra heads and hoods, or as humans from the waist upwards and snake below that.


The naga as a god is widespread and significant in all of Southern Asia. As far away as the Malay peninsula we find Raja Naga, or King Naga. Who is the king of all of the many sea snakes which populate the area. In India the chief function of the naga is apparent in temple architecture; they guard the doors.

The Great Naga Kanya, the most common friend/companion of Vishnu is this latter form. Naga Kanya can also be seen with nine serpent heads with expanded hoods. As the great god Vishnu sits his head and shoulders are protected by these nine serpent heads . Some say that this multiheaded snake is an animal counterpart of the sleeper himself.


Vishnu, the preserver aspect of the Trinitarian Brahma principle, is recognized as one of the most important and most revered of the deities of the Hindu pantheon. He is most often depicted as reclining on a the coils of the great serpent. The Great Naga, Ananta [ the 'endless'], also called Sesha. Ananta has 1000 hooded heads which form a canopy for Vishnu.. Ananta represents the cosmic ocean.


The symbol for water, in Hindu mythology, is the serpent [naga]. So that, not only the gigantic anthropomorphic form and the boundless elemental sea are Vishnu, nut the naga is also Vishnu. He is man, ocean and snake. All are one. Springing forth from the navel of Vishnu is a lotus stem, and on the flower at the end of the stem sits the god Brahma who creates the world. Ananta spits out venomous fire at the end of each Kalpa [age] to assist Shiva in destroying the creation.


The is another image of a human resting upon a snake. There is the myth of the boy Naranua, a Hindu god of the spirit, who is depicted as a handsome youth, recumbent upon a coiled snake couch, lying with his toe in his mouth.

Nagas are recognized as superior to humans. They inhabit subaquatic paradises, dwelling at the bottoms of rivers, lakes and seas. A most important function of these divine serpents is their function as guardians. We find them at the doors of Hindu and Buddhist shrines. They van not only frighten ordinary human intruders with their dangerous aspect as cobras, they can as divinities, discern and repel any divine invader.


As an adolescent Krishna defeated the cosmic serpent by dancing on its head. This was one of the most important tests of Krishna's god-like powers. Krishna borrows on a text from the Rig Veda [ II, 12, 1-5, 13] , which says about the god Indra:

" Who having slain the Serpent released the seven streams,
who drove out the cows by the unclosing of Vala,
Who between rocks has produced fire,
victor in battles: he, O men, is Idra.


Krishna tells Arjuna all about 'divine' serpents. [ Bhagavad-Gita Ch. 11].



We find the serpent in Buddhism, including the Buddhist god, Magoraga, but the further Buddhism moved from its Hindu roots and the more philosophical it became the less room there was for any god, much less a serpent god. However, we do have this one story: After his period of sitting under the Bo tree [ or Bodhi tree = Tree of Enlightenment] he sat for seven days under a great banyan tree. Then he left that tree and went to a tree called 'The Tree of the Serpent King, Muchalinda.' Muchalinda is a huge cobra who dwelt in a hole amongst the tree roots. As the Buddha meditated, unmindful of his surroundings, a large storm arose. Muchalinda crept out of his hole wrapped himself seven times around the Buddha, and with his great hood, kept his head dry. The serpent represents a reconciliation between antagonistic principles. It symbolizes the life force that motivates birth and rebirth, and the concept of savior.


One final look in Asia before we leave. In Cambodia [ Kampuchea] we have the legend that the kingdom was founded by a serpent king [ or serpent kings]. I have not been able to research this to any depth as yet. We do have temple statuary and art at Angkor Wat showing figures with serpents.

The music form practiced in south india is carnatic music. this is the most popular classical music form in kerala too. South indian music is mainly depending on Carnatic music.

Courtesy to Dr.Robert T. Mason, Ph.D., D.D.)

Tilføj billedtekst