mandag den 3. september 2012

---- Videre drøm

Den første skikkelse, telefon henne på stranden er vist død, den anden mig har stadig chancen. De ligger som ikonbilleder af Jomfru Maria hensovnen, i mandorlaer, som lysende pupper.
Er vågen nu. Kan mærke at jeg hidtil på denne blog har forsøgt at bevare bredden, feks ved at prøve at almengøre om det feks var religiøst, kristent eller buddhistisk, eller hvilken retning det tog. Har lidt prøvet at gøre det blødt og spiseligt for alle. Og det kan jeg mærke nu, at det går ikke længere, nu er jeg nødt til at følge energien helt præcist ind i de kulturbilleder det opleves i, feks være helt præcis i om det går ind i det kristne eller budd eller hvilken retning, ---- og jeg ved ikke hvor det går henad. Det er hinsides det pædagogiske nu, energien er altfor stærk, jeg kan kun være helt tro mod den nu og rapportere præcist.
Ligger nu og oplever at jeg er i et kuppelrum og gardinerne er trukket for, så der er behageligt dunkelt herinde, og udenfor er der helt klart lys, meget meget klart lys, og der er bare de gardiner der holder det dunkelt herinde endnu.
Jeg tror lige jeg vil gå ud på gårdspladsen og chekke planeter <3

DRØM

Så er det Else Mathllte, bliver der sagt, og jeg ser jorden udefra, med havet og 2 telefoner. De ligger langs vandet med nogen afstand. Jeg ved at man vil kunne bruge af strømmen så man hindrer at den anden tlf vil kunne ringe op, hvis man bruger den første forkert. Samtidig vil det være muligt at de vil kunne kommunikere med hinanden OG give videre ud til mange, som vil kunne høre dem. Og det er vigtigt hvad jeg gør. Jeg skal mærke efter og beslutte. Og jeg får ingen hjælp eller sikkerhed, er bare nødt til at  bruge min intuition.

Vågner og skriver her, er frygtelig søvnig, så jeg prøver bare at sove videre direkte herfra. --

Havet

Hører "Verden er i farver" med Lis Sørensen, og sender al den kærlighed jeg kan rumme afsted derud!

søndag den 2. september 2012

Gudinderne

Den er kun kvart i fem, men energien er anderledes. Det er mere blidt og lyserødt, og jeg er blevet bevidst om en kønsforskel i det, undrende gennem natten og gennem kontakt med mit ammebarn i Australien, min søsterdatter.
Her på kanten er mine sanser ændret, så jeg "ser" noget jeg ellers ikke plejer at se. Jeg sagde det til nogle af mine besøgende i går, de unge piger, forsigtigt, så de ikke tror jeg er helt skør!
Mine buddhafigurer, jeg har nogle stykker, vel 6-7-8 stykker eller sådan rundt om i hjemmet her. Der er nogle rustikke enkle tunge alm Buddhaer, som en min veninde har givet Gori og har stående ude i sin have, en fin Guld-træbuddhafigur, en Manjushri, en PadmaSambhava, et par Taraer, grøn og hvid, og så denneher NagaKanyafigur, som står tæt ved mig her, og som jeg havde med ind på KH, og som var tæt ved mig mens kemoen, Rubineleksiren løb ind i årerne. Det her er blevet tydeligere og tydeligere dag for dag, ---- jeg er ved at blive lidt vant til det, ---- ja jeg skal nok se at komme til sagen nu!
Jeg kan mærke og se hvordan de har det! Ja, undskyld, jeg troede heller ikke selv på det i begyndelsen, men i går, da jeg gjorde et værelse klar til overnatning til Stine, her ved siden af hvor jeg sover, og hvor der står 3 Buddhaer, den rustikke, træguldbuddhaen og Padmaen, der blev det helt tydeligt.
De er kede af det, de mandlige Buddhaer, dem allesammen, mindst den rustikke, for den er ikke så uddifferentieret! Både Padma og træguldbuddhaen ville ligesom helst ikke ses og stå fremme, så jeg satte dem lidt ned på en hylde bag et forhæng. Nå jeg glemte forresten før i opremsningen den store Amitaya, kvindebuddha, som jeg har købt på nettet (E-Bay, den tyske afdeling), ---- jeg havde bestilt en lille vist hvid Tara, men fik ved en fejltagelse tilsendt denne kæmpestore Amitaya, en langtlivsbuddha. Først var jeg skuffet, det var den lille Tara jeg ville have haft, ---- senere så jeg det fantastiske i det, efetr jeg havde opgivet at finde ud af at returnere og bytte den, som jeg helst ville, det var bare alt for bøvlet, med en Østasiatisk forhandler, med lager i Tyskland, og komplicerede returadresser, så jeg resignerede bare, sådan nå øv!
NagaKanya smiler til mig somme tider, jeg kan se når hun er glad og optimistisk og når hun er mere bare mediterende, holdende fokus ind i energien og hele processen, holder mig i sin bevidsthed vedvarende. Jeg har kun én figur, der er velsignet, og det er en Manjushri.
Selvfølgelig ser jeg figuren, NagaKanya fra forskellige vinkler og lyset falder forskelligt, og jeg tager den over i sengen fra vindueskarmen når jeg sidder lidt og så ligger den lidt skråt ned, og jeg lægger sommetider den uslebne rubin med healingsfarverne i hendes fremstrakte hænder. Det er de pt healende lilla lyngfarver.
Hun smilede meget i går!
Da jeg lå på KH bad jeg Lennart tage den figur med ind til mig, figuren er meget nuanceret og fint bemalet med guld, jeg har lagt flere billeder ind af den her på bloggen, ---- der var slet ikke tvivl i mit sind, det var den figur jeg havde brug for til at holde mig på jorden i den fysiske krop, og jeg mærker kundalinienergi i den/fra den.  Og faktisk ved jeg ikke egentlig noget om de der energier, kan kun prøve at lyde lidt plausibel og logisk ved at sige "her ude på kanten er snaserne skærpede" -----
De kvindelige Buddhaer har det godt, og de mandlige er kede af det!
Gudindeenergien healer mig for tiden og den mandlige buddhaenergi er ked af det og vil gerne være lidt i skjul for tiden. Det var det jeg ville fortælle nu!
Og samtidig vil jeg hævde at jeg er så groundet som nogensinde, så klar i denne hjerne, som ikke er hævet, men har skarptafgrænsede synsnerver inde på nethinden og en blid venepuls! Det er bare det at hjertets smelten er kommet med, ---- tag den venner!
Nu er klokken 5.26 morgen, jeg tror jeg har fået rettet det med de lidt forkerte tider i den automatiske registrering, tiden stod på Pacifik!!!! --- Nu står den på Mellemeuropæisk!

Sovete

En velsignet fred af søvnighed, lige siden vi drak den sovete, som min søn havde med. Den er da effektiv og skal huskes :-D
Fik ellers oftalmoskoPi i går formiddags. En vens kæreste er øjenlæge og jeg havde spurgt ham om hun mon ville! Ved oftalmoscopi ser man ind gennem pupillen og betragter nethinden på øjets bagside med synsnerven, som træder ud der. Hvis der er øget tryk i hjernen er denne sløret mm. Jeg havde skartpt afgrænsede papiller, som det hedder og smuk hvilepuls og ingen forkalkninger! Smukt, --- altså ingen hjerneødem, stase i hjernen for nuværende. Pyh :-D mit system lykkes altså med at prioritere legemets vigtigste organer, hjerne og hjerte, som begge er fundamentalt sunde, arh så godt.
Det siger ikke noget om hvad der kunne ske ved en aflukning, --- men lad os da glæde os over hvad der er af sundhed lige nu!

Kl 12 kom min søn fra Åbenrå med sine to teenagedøtre, hans kone var på kursus og sat af på vejen der. Min s øn havde været der mens jeg lå inde på KH, men døtrene havde jeg bedt om at få besøg af, ---- jeg synes de skulle være med i hele denne smeltende hjerteproces, har en følelse af, at det vil kunne give dem noget, og åh ja, som det åbnede og vi inderligt var sammen så ugarderet og nærværende som nogensinde. De var der bare to timer, men hvilke to, vi nåede hinanden henover al deres teenageralders brusen, og min søn, som ligesom mig har en svag hjertehypokondrisk følelse, ja, den begynder vist så svagt at vise tendens til retræte, ----- vi mærkede spektret af viften af følelser fra lys til mørke, bare ligeså svagt, at de jo bare kommer og går og skal ha lov at bli set!
Opfyldt og træt bagefter, ---- sov lidt i Atlanterhavsdamperen! Og havde space omkring mig om eftermiddagen i solen på Mols.
Katten fangede 3 levende mus, som den stolt præsenterede på stuegulvet og naturligvis blev rost! Den er et rovdyr, som efterhånden klart er i stand til at klare sig selv, den jager, leger og æder, -----det er Stines kat, og som sådan betragter jeg den som en repræsentant for hende, som nu klarer sig på efterskolen!
Hun kom kl 18 sammen med sin far og samtidig med Lennart, og de lavede mad og vi spiste og var sammen i aftenen foran udsigten i lyset i stuen ud mod solnedgangen.
Et hæklet tæppe, med 30 deltagere, store som små, mænd som kvinder lavet til en lille dreng blev gjort færdigt, et Aladdin svævende tæppe som drengen skal have at drømme i og til i dem at svæve ud og udforske hele verden i !
Det var en lang dag og bagved det planlægger noget det videre mht anmodningen om second opinion fra RH <3

Festugen i Århus i går!

Der hvor indlægget blev klumsy i morges var, hvor min datter og jeg var hos Luna Hvid, en designer som laver huer og tørklæder og den slags til kvinder uden hår pga kemo mm. Hun var skøn, demonstrerede og viste og prøvede alle farver og faconer på mit stadig helt nomalt behårede hoved. Da vi gik derfra gav hun os en brochure fra sin bil, en pink Fiat, en total Barbiebil som enhver lille pige ville ønske sig, --- og på tirsdag skal hun til Indien, hvor hun samarbejder med slumkvinder! Jeg havde købt en skøn kollektion. Min datter skulle videre og jeg skulle hjem!
Jeg havde parkeret bilen i en gade og ville så bare køre videre og hjem, --- men lidt længere henne kunne jeg ikke komme igennem pga parkerede biler, og just der ankom 30 unge glade festugedeltagere, som så situationen og straks begyndte at gelejde og med gestik vise, at hvis jeg bare lige drejede der og så dér, så ville jeg kunne snige mig igennem, en begyndte at danse og synge, det var varmt og jeg havde åbne vinduer, vi grinede, de blev ved jublende, insisterende, omsorgsfuldt og jeg fulgte dem, og da det lykkedes bruste jubelen ud og jeg fik tårer i øjnene, de var så generøst hjælpsomme, de klappede og vinkede og jeg kørte videre --- blot for at opdage at lidt længere stoppede vejen, og der stod tætte store jernsøjler, åh, --- men jeg kunne heller ikke vende, så jeg kørte helt hen til dem, men der var så smalt med plads, så---- og just da kom en etnisk mand gående og så situationen, og jeg sad der i bilen og slog opgivende ud med armene, ----- men så gik han ellers i aktion, så vågent og smilende på mig og gav sig til at dirigere minutiøst, en lille smule til den side, STOP, og så lidt til den, stop, drej lidt skævt her og så nu til højre, der var ikke plads men jeg fulgte ham og så vips pludselig, ja så var det sket, lykkedes, det umulige, --- jeg var igennem. Han jublede vinkede og sendte mig afsted! Nu stod bilen på et lille torv /fortov, ikke beregnet til biler, så jeg kørte hen over det og over en cykelsti i retning mod den store gade, --- og dér, de kommende biler, de holdt stille og ledte mig smilende ud på gaden foran sig, naturligt og som den selvfølgeligste sag af verden<3 Jeg kørte videre hjemad helt opfyldt af kærlighed og taknemlighed !

lørdag den 1. september 2012

D. 1. September, tidlig morgen kl 6

Godmorgen, jeg kan alligevel ikke sove, vågnede halv 4, så I får en hilsen derude allerede nu. Sidder her i hospitalssengen og det er blegt lyst derude, det er vestenvind kan jeg se på vimplen, ----- meget fin vind for cykelholdet, der i dag skal køre Århus-København. Min ene bror plus hans to sønner er med og de skulle starte nu her ved denne tid.
Dagen i går var så intens, jeg var først hos min hjælper og blev healet og næret, og "så ind i de to store lymfeknuder", --- der bearbejder jeg mine personlighedstræk og prøver at forstå alt dette på et følelsesmæssigt og dyb depsykologisk plan,--- meget relevant for mig, og i mindre grad alment og interessant for andre, ----
Så skulle jeg til Århus KH, mekanikerens kone var kommet op til mig med min bil, den er nu repareret det den skulle efter synet, og skal så bare til omsyn, så nu kører jeg så lovligt igen, ----- og især den symbolske betydning af det passer mig godt, ---- lidt som en krop at bevæge sig i!
Ind til blodprøver, og det var den helt vidunderligt blide laborant jeg kom ind til, det mærkes bare som et lille tryk, når hun stikker, ---- og jeg fik lov til at få taget et par extra analyser, feks Mg, der som noget relativt nyt skulle have betydning for ens velvære, ---- det havde ellers været svært at få lov til overhovedet at få taget de blodprøver, da jeg anmodede om det hos en sgpl i sidste uge. Men der skulle kontrolleres, hvis K værdien falder, hvilket den sagtens kan pga den vanddrivende medicin så bliver man træt hvis man ikke får tilskud af Kalium. Desuden har jeg jo blodmangel efter blødningen ved drænfjernelsen, hvor det nu skønnes at det var en hel liter blod det blødte der akut, inde i hø. side af brysthulen. Og måske skal der gives blod.
Derefter havde jeg en aftale med en overlæge, som min søster har haft kontakt med. Jeg gik ned ad hospitalsgaden og fandt ham, og jeg var nervøs og havde hjertebanken og åndenød, var nødt til at gå langsomt. Det ville nok være afgørende informationer jeg ville få. Han var SÅ menneskelig, præcis , venlig, omsorgsfuld og topkompetent. Jeg skulle bare lige have hilst på ham, præsenteret mig, trykket ham i hånden og set ham i øjnene, men han gav mig MEGET mere end det. Spurgte først om jeg ville se mine billeder --CT-scanningerne, og jeg havde mest lyst til at sige nej, da jeg lige har set den ene scanning før, der hvor sammenklemningen af den store vene fra hovedet ses mellem de to forstørrede lymfeknuder, der lige klods opad aorta, ----- men jeg sagde ja, og at jeg ønsker at se virkeligheden i øjnene. Han viste på skærmen de skræmmende detaljer, hvor det så tydeligt ses at der kun er en meget meget lille passage for blodet. Jeg husker meget af den samtale ordret.
 I starten kunne jeg godt mærke, at han nok alment vurderede mig som bedre end jeg er, det gør de allesammen grundet min ellers gode almentilstand, jeg kommer jo gående (langsomt), ser relativt normal ud, er nærværende og direkte, puster godt nok lidt, --- og de lægger ikke umiddelbart rigtig mærke til min let blålige ansigtskulør og at jeg er hævet i ansigtet og på halsen, det dækker mit lange hår jo også, det på halsen. Som min søster på et tidligere tidşpunkt skrev til mig:"Du snyder dem, de lader sig narre af at din almentilstand og gode krop langsomt har tilpasset sig og kompenseret din sygdom, med risikoen for at den dekompenserer mere eller mindre pludseligt og for dem uventet" --- og det er præcis den følelse jeg har med den tidsfaktor som skal tages i betragtning snarest. Han vejledte ang anmodning om secundær opinion fra RH, noget alle patienter jo har lovmæssig adgang til! Kompetent, det lød helt rigtigt og hans vejledning føltes så godt. Mig: Kan det finde på at lukke af? Ham, efter en lille pause: Ja det kan det godt! Jeg tænkte, men hvad vil symptomerne så være, og dør jeg så bare, og handleplan, min datter, kom tæt på nu, hold fast i dialogen! Mig: Hvad vil symptomerne være? Han: Du vil få det dårligt, det afhænger af dine kollatteraler (hvor mange velfungerende omløb for blodet min krop har kompensateret sig til over denne periode), men du dør ikke! Jeg kunne ikke spørge mere direkte ind i det. Tør jeg tro det? Og samtidig var det det dårligste jeg har haft det fysisk i går, med mest åndenød og hjertebanken overhovedet, --- også senere derhjemme da jeg skulle læse noget op, jeg kan kun tale i korte sætninger, og jeg kan SLET ikke synge, --- jeg kan ikke mærke bedring i tilstanden, snarere en let forværring. Tænker fuldmånen i går, men vil ikke stikke blår i øjnene! Bagefter gik jeg op og hilste på afdelingen jeg først lå på, og derefter den jeg nu er knyttet til og hvor en af mine kontaktsygeplejersker var på arbejde, så dejligt og "kæmpeknus" og sødme og snak!
Ud til Holme, hurtig kaffe ude i solen, og så tog min datter og jeg Til Luna Hvid, designer af huer, kasketter og tørklæder til kvinder uden hår, ----  fortsættelse under Festugen i Århus i går!!