Hallo igen!
Opereret i forgårs, og går og venter på de gode resultater!
Det er stadig trætheden og almentilstanden der er det nærmest uoverkommelige. Men i dag skulle jeg til 90 års fødselsdag på plejehjemmet OK fondens i Egå. Min skønne morbrors kone Ruth holdt reception i anledning af sin 90- års fødselsdag.
Og der var så mange gode stunder og hjertelige taler, som fik tårerne frem. Mine fætre og kusiner og søskende og andre. ----- Og i alt det mylder fik jeg sat mig ned og derfra kunne jeg have kontakt og endda blive noget oplivet over det, blive lidt begejstret og selvforglemmende, oh så dejligt!
Og når jeg måler på arm og ben ser jeg også at omfangene er en lille smule reducerede, så jeg må jo bare have lidt mere tålmodighed!!!!!
Men det selvforglemmende er jo en dejlig tilstand, det er lettest, når der ikke lige er symptomer der giver lyd her og nu!!!! Så kom og dulm mig blå anemoner!!!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar