Hvorfor er det sådan?
Det har været sådan et par måneder nu, og jeg håber hele tiden at jeg bliver mere vågen, ----- men det synes jeg ikke at jeg gør!
Jeg tror selv, at det er bestrålingen af hjernen, der har givet denne uendelige træthed, ------ de følsomme hjerner, ------ og hjerner skal jo have sin tid til at komme sig, men min tålmodighed er sat på prøve!
Jeg står op ved 8 tiden og koger grød, det ligger godt i maven, ----- sætter mig lidt ved computer eller mobil, og falder allerede der i søvn!!!
***
Når jeg så vågner igen, tænker jeg at jeg hellere må få lidt frisk luft, og går så en lille tur, ----- og mens jeg går der føler jeg bare en kraftesløshed i arme og ben og i hele kroppen, ------ og når jeg så går ind igen er jeg ikke blevet mere frisk end før turen, sætter mig bare hurtigt i en sofa eller i en god stol foran computeren, ------ og falder så hurtigt i søvn der!!!!!
***
Noget, der kan give mig lidt energi-vågenhed er i kontakt med mennesker, ------ men det er dobbelt, for samtidig med at det giver lidt vågenhed, så er det også anstrengende, hvor jeg inde bag kontakten føler en dragende søvnighed, og hvor jeg slet ikke går ind i egentlige dialoger, men bare responderer på den mindst energikrævende måde! Det skal ikke afholde jeg fra at besøge mig, ------ jeg vil gerne have besøg, det er jo dejligt med kontakt, uanset! Så kom bare!
***
Er der nogen, som har nogle kommentarer til dette, så skriv det herinde eller på en mail til mig på elsemathilte@gmail.com
***