Vinterbadning

Det var hundekoldt at vinterbade i eftermiddags, ikke så meget pga vandets temperatur, men fordi det stormede. Men heldigvis får man en varm omfavnelse af saunaen bagefter!

***

Jeg har fået tilbudt arbejde. En kollega mailede helt uopfordret om jeg ikke havde lyst til at hjælpe ham i hans klinik, ----- og joe, jeg var lidt overrumplet og hver gang jeg tænkte på det følte jeg glæde. Det har jo altid været sjovt at lege læge, ikke! Så ja, jeg er klar og skal ind og introduceres i Århus på onsdag.

***

Min gamle computer er kommet op at køre igen, siden jeg købte denneher nye for 1½ år siden har jeg ikke fået taget mig sammen til at reklamere hos El-Giganten, at de lagde alt over i den nye må der være sket et eller andet, så den gamle derved stod af. Min serviceaftale gjaldt kun den nye, ----- men man har jo lært et og andet i tidens løb, så her var jeg assertiv, og gentog bare mange gange det samme helt uden at hidse mig op, tja, jeg har aldrig rigtig haft tålmodighed til at bruge assertionstræningen, ----- men det virkede! Skønt at det er muligt at bruge andres erfaringer!

***

Så går jeg sådan og mærker på det at være, her på jorden, i denne krop. Allerede når jeg tænker "her på jorden" så fornemmer jeg det uendelige verdensrum og at vi bare er her på denne lille blå klode, som vi har de fine billeder af taget derudefra! Det er i sig selv noget svimlende. Og så lige i denne krop, som jo kæmper noget for sin eksistens, men som jo under alle omstændigheder skal forlades på et tidspunkt. Men ih hvor har den gjort det godt, og hvor jeg holder af den i taknemlighed. Den har godt nok været velfungerende og selvkørende, og jeg vil være god ved den og nære den og give den nydelse, hvile og udfoldelse. Tænk at bo i en krop, der vil en det så godt. For slet ikke at tale om psyken, som jo også er til ens tjeneste, og som også bare skal kløs lidt bag øret som en kat for at spinde. Der er noget som krop og psyke i fællesskab har lyst og trang til, nemlig udfoldelse, udtryk, bare at give slip og lade impulserne strømme igennem, ----- og jeg kan mærke, at når jeg gør det, så er der et flow, som ikke levner megen plads til ruelse og narcissisme og endnu mindre behov for bekræftelse. Det føles som om det flow det udtryk, hvad enten det er at løbe eller synge, vinterbade eller bare at snakke er forløsende og næsten meningsfuldt i sig selv. Og det sidste er at jeg har koblet mig på en bande galninge som maler i en gammel præstegård hver uge ude på Helgenæs, og for mig skal det være med fingrene og ikke med pensler, er ved at anskaffe grejet til det!

***

Og ja, jeg er stadig forpustet, og det er det der plager mig mest, og det har overhovedet ikke bedret sig det sidste 1½ år, hvor jeg jo ellers har vandret bjergene tynde her i området, løbet og dyrket yoga, ---- men lad os se, jeg har ikke opgivet ønsket om at blive HELT rask igen!

***