Jeg får hver gang scanningsbeskrivelsen udskrevet på papir, og ved læsning af dette fremgår, at den gennem lang tid helt uforandrede lymfeknude, som trykker på vena cava, faktisk er aftaget i størrelse fra sidst 15 mm til nu 11 mm! Det er jo en bedring! Den har været nede på 12 mm, men så vokset til 15 sidst i november, men så nu 11 mm. Det glæder jeg mig over --- en tilbagetrækning af kræften, JAH
***
Jeg vil også sige at jeg arbejder for det her. Hvis det er sådan det er at blive kureret for kræft, så er det hårdt arbejde med konstant fokus på selvindsigt, og det kan ikke kæmpes igennem, det kræver åbne hænder og given slip, men samtidig ubarmhjertig ærlighed og hele tiden rive slør på slør af illusion væk. Og jeg har jo altid været meget ærlig og ikke idylliseret i den grad som mange i mine omgivelser, så detteher, det kræver virkelig sin kvinde i radikalitet, pyh!
Og slørene er der, lokkende, og det gør ondt hver gang, med efterfølgende klarhed, hver gang et er revet væk.
Det vigtigste er, som jeg har skrevet her før, at skelneevnen er så afgørende. At det ikke er sandt at vi hver især rummer altet og enheden, vi er kun hver især en facet af den, ---- og det er inflatorisk at forholde sig og påtage sig alverdens skyld og projektioner. I psykiatrien ville man betegne det som realitetstab og dermed som psykotisk.
Kræft er fremmed energi, som ikke er ens egen, men fordi ens psykologiske grænser (pga tidlige traumer, også reinkarnatoriske ikke er klare nok, fordi vi har tilpasset os andres forventninger alt for meget) er for svage kan andres energi komme ind i ens system og suge energi. Ja ja tænker nogle af jer nok, nu er vi tilbage til beskrivelser af besættelser og onde ånder og al den slags, ---- og ja, det har måske været et forsøg i tidligere forestillinger på at beskrive dette fænomen. Men det kommer, bare vent, og det er det, der virkelig vil give et skub i retning af at finde kræftens gåde, og en kur der kan helbrede og ikke bare udskyde og fortrænge, men jeg siger jer, det er ikke let.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar