fredag den 19. juli 2013

Rigtig sommer!

Rigtig sommer er her, det eneste blivende sted i mit liv. Et sted i en skov ved Sejerøbugten tæt ved vandet, som min farmor og farfar købte i 1943 for 4000 kr, som min farmor lige havde arvet. De valgte den grund med flest træer, som skulle bruges til at bygge et sommerhus af. De første mange år boede vi i telt, mens blokhuset langsomt rejste sig år for år. Jeg kan huske at vi stod og afbarkede stammerne med håndkraft og udhulede dem med huljern.

***

Jeg har været her hver eneste sommer i hele mit liv, og somme tider også på andre årstider. Man kender hinandens slægter på brandlinien og følger med. Som regel er det på stranden man ses, og på skrænten ved solnedgangstid, det sidste som en tradition! Det ene billede er et badebillede med "nøgne mænd ved hver en strand", og det andet himlen efter solnedgangen oppe fra skrænten!

***

Det er det mest afstressende sted jeg kender. Som regel har jeg ingen aftaler, og dagene går bare en efter en med måltider, strandture, lidt løbeture, og enkelte ekspeditioner med madindkøb, når beholdningen kræver det. Det er regenererende for sjæl og legeme, og det er svært at tage afsted herfra igen.
Der kommer gæster af og til og de har som regel et eller andet spiseligt med, har været omkring et brødudsalg eller lignende på vejen. De ved hvor primitivt her er, og de fleste næres ved det lige så meget som os selv. Enkelte synes at her er FOR primitivt, og føler sig lidt utrygge i al den frodige natur som også rummer talrige af Danmarks farligste dyr, tægerne! De huserer og det er bedst at kigge sig efter i alle kroge jævnligt!
Hvis ikke det regner leves livet udendørs hele dagen, og adskillige sover også ude. Jeg har altid den følelse af ikke at kunne holde ud at være inde, når jeg kommer hjem fra sommerophold her, og skal bruge tid til at vænne mig til det.

***

Jeg løber og svømmer og inhalerer den friske skovluft, og har en følelse af, at det nu er ved at være på tide at gå endnu dybere ned i de psykologiske undergrunde i de underbevidste strømninger og mærke grundigt efter hvilke konsekvenser jeg er nødt til at tage for at vende denne kræftsygdoms stagnation til en klar og vedvarende helbredelse af min krop og af mit sind! <3

***

Skal lige tilføje at de billeder jeg har nævnt alligevel ikke er med, da der ikke er forbindelse nok til at uploade billeder, så jeg var nødt til at fjerne dem for overhovedet at kunne uploade taksten, ----- det er langt udenfor alfarvej, dette sted :-))

***

1 kommentar:

Maude sagde ...

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig disse dejlige ord om hele familiens og alle vennernes vidunderlige skov i Sejrøbugten. Vi er rigtig mange som der henter fornyet livskraft gennem det enkle og rolige liv i naturen ,forskånet for travlhed, normer og stress.

Den ældste i familien.K.R.